Ny aftale sparer 120 millioner på kopi og print

Illustration: REDPIXEL.PL/Bigstock
Det offentlige vil kunne spare op til 30 millioner om året på kopi og print udstyr over de næste fire år.

De offentlige myndigheder kan spare mindst 120 millioner kroner over de næste fire år ved at løbe kopi og printmaskiner gennem SKIs (Statens og Kommunernes Indkøbs Service) nye rammeaftale. Den nye aftale giver et prisfald på 23 procent i forhold til den tidligere aftale, . Det skriver SKI i en pressemeddelelse.

Det betyder omvendt, at det offentlige alene på SKI-aftalen printer for over 130 millioner kroner om året.

Den nye aftale træder i kraft i slutningen af marts, og en analyse viser af den vil give en besparelse på 30 millioner kroner årligt over de næste fire år. To af delaftalerne er særlig fordelagtige. På multifunktionsmaskiner kan de offentlige spare op til 27 procent og på printere er besparelsen helt oppe på 37 procent.

SKI’s administrerende direktør Signe Lynggaard Madsen er meget tilfreds med aftalen.

»Jeg glæder mig over de pæne besparelser på aftalen, og at de ikke kun gælder indkøbspriserne, men også de samlede omkostninger. Vi har vurderet tilbuddene ud fra de samlede omkostninger i maskinernes levetid og har også indregnet elforbruget. Det er vigtigt, at de samlede omkostninger tages med. Ellers svarer det til kun at kigge på prisen på en bil uden at medregne benzinforbruget eller serviceomkostningerne,« udtaler Signe Lynggaard Madsen.

Læs hele pressemeddelelsen:

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Kommentarer (5)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
#1 Carl Nielsen Ejendomsmægler

Det lyder jo helt kanon! Det er jo bestemt noget der skal prøves af, fejler det, jamen så frem være med det, men til gengæld vil det jo være enormt godt hvis dette kunne lykkedes. Det er jo bestemt et af de områder der kunne være interessant at kunne sparer penge på, så der bliver allerede krydset fingre herfra.

God læsning!

  • 0
  • 1
#3 Ole Pedersen

Den slags besparelsesudmeldinger får altid nakkehårerene til at rejse sig. Det kan godt tænkes at man kan spare x procent på bestemte modeller - men det er jo rimelig kendt, at det er lettest at give procent-rabat på dyre varer, som derfor er mere attraktive for indkøbsorganisationer at hente priser på...

Derudover fyldes der alt muligt ovenpå for at få indkøbsaftale til at se bedre ud: serviceaftale, fri levering o.s.v. som reelt stort set ikke koster leverandøren noget.

Men der er jo selvfølgelig øretæveindbydende at antyde, at der er nogen, hvis stilling ikke kan svare sig... for det er jo behageligt, hvis man selv kan lave undersøgelser, der siger, at man gør et godt stykke arbejde...

  • 0
  • 1
Log ind eller Opret konto for at kommentere