Ny politiaftale: Mere overvågning og patruljering på sociale medier

5 kommentarer.  Hop til debatten
Ny politiaftale: Mere overvågning og patruljering på sociale medier
Illustration: Das Büro.
Med en ny politiaftale vil regeringen etablere en ny patruljeenhed, som skal holde øje med, hvad der foregår på sociale medier, og en ny national efterforskningsenhed skal hjælpe politikredse med sager om it-relateret kriminalitet.
16. december 2020 kl. 15:25
errorÆldre end 30 dage
Manglende links i teksten kan sandsynligvis findes i bunden af artiklen.

Danskerne skal kunne færdes i tryghed på nettet.

Det er et af standpunkterne i den nye politiaftale, som Justitsministeriet offentliggjorde i går, og derfor vil man lave en ny speciel patruljeenhed i politiet, som skal holde øje med, hvad der foregår på de sociale medier.

»Jeg er ikke i tvivl om, at aftalen i dag kommer til at være bærende for et fremtidigt trygt og nært Danmark,« siger justitsminister, Nick Hækkerup i pressemeddelelsen på Justitsministeriets hjemmeside.

I åbne grupper vil en digital betjent fungere som »en modererende og retningsgivende faktor« for at forebygge krænkelser og hadefulde ytringer. Betjenten skal også kunne gribe ind overfor lovovertrædelser.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Patruljen kan få adgang til lukkede grupper - med de nødvendige kendelser - for at sætte ind mod for eksempel børneporno, narkotikasalg, salg af våben og tyvekoster, og hadefulde ytringer. Samtidig vil politiet styrke ytringsfriheden:

»Aftaleparterne er enige om at skærpe straffen for trusler, herunder digitale trusler, der har til formål at forhindre forurettede i at gøre brug af sin ytringsfrihed og deltage i den demokratiske debat,« skriver man i aftaleteksten.

Derudover vil man også øge overvågningen udenfor internettet med 300 ekstra »tryghedskameraer« for blandt andet at bekæmpe organiseret kriminalitet.

Ny national efterforskningsenhed

Aftaleparterne er blevet enige om samle flere eksisterende enheder til en ny national efterforskningsenhed, som skal bestå af:

  • Statsadvokaten for Særlig Økonomisk og International Kriminalitet
  • Særlig Efterforskning Vest og Særlig Efterforskning Øst
  • Grænsecenter Øresund
  • Politiets Landsdækkende Center for It-relateret økonomisk Kriminalitet
  • Store dele af Rigspolitiets Nationale Efterforskningscenter (NEC)
  • Rigspolitiets Nationale Cyber Crime Center (NC3)
  • Rigspolitiets Nationale Kriminaltekniske Center (NKC)

Den skal operere fra Aarhus og København og skal blandt andet hjælpe politikredsene med at efterforske it-relateret kriminalitet. Der er for mange sager med økonomisk kriminalitet, og de stigende sagsbunker skyldes i høj grad mange tilfælde af it-relateret økonomisk kriminalitet.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Størstedelen af sagerne er enkelte forsøg på bedrageri eller forsøg på at stjæle et mindre beløb, så derfor skal politiet og anklagemyndigheden have større mulighed for at vurdere, om det giver mening at efterforske den slags sager.

5 kommentarer.  Hop til debatten
Debatten
Log ind for at deltage i debatten.
settingsDebatindstillinger
5
17. december 2020 kl. 12:04

Fungerer dette så med Interpol samarbejdet (trådte vi egentlig ikke ud af det?) - kan politiet faktisk sende sådanne sager videre til de lande folk evt. er i? (hvis de nu ikke er på dansk jord allesammen :)

4
17. december 2020 kl. 12:03

Vil de så til at se på EBs debat fora mv. ? Så får de nok at lave ? Det kunne faktisk være fedt- hvis man kunne anmelde den slags og forvente at politiet gjorde noget ved det :)

  • som bl.a. kendte, der får uhyggeligt mange trusler og intet kan gøre..
3
17. december 2020 kl. 11:11

Jeg kan ikke lide sammenblandingen af formål.

Man vil oprette en forebyggende patrulje. Men den skal placeres i efterforskningsafdelingen.(Vel at mærke hos den nationale efterforskningsenhed, som givet har adgang til alle politiets registre og systemer i øvrigt):

<em>Ny digital politipatrulje</em></p>
<p>Aftaleparterne vil styrke politiets digitale tilstedeværelse. Borgerne – navnlig børn og unge – færdes i stadig stigende grad på internettet, og politiet skal være til stede dér, hvor borgerne er.</p>
<p><strong>Derfor skal der etableres en digital patruljeenhed i politiet, som bl.a. kan patruljere synligt i åbne grupper på sociale medier på internettet for at forebygge kriminalitet</strong>, f.eks. digitale krænkelser, <strong>eller som led i en tryghedsskabende indsats.</strong></p>
<p><strong>Her vil en digital betjent også kunne fungere som en modererende og retningsgivende faktor, der kan forebygge krænkelser og hadfulde ytringer</strong> mod bestemte grupper <strong>og gribe ind, hvis der foregår lovovertrædelser.</strong></p>
<p><strong>Herudover vil enheden i forbindelse med en øget tilstedeværelse</strong> med de nødvendige kendelser mv. <strong>kunne understøtte efterforskningen af strafbare forhold på internettet bl.a. i lukkede grupper</strong>, hvor der f.eks. udbydes børneporno, narkotika, våben eller tyvekoster eller sker hadfulde ytringer. <strong>Den digitale patruljeenhed placeres i den nye nationale efterforskningsenhed.</strong>

(Side 17. Mine markeringer ovenfor ^^)https://www.justitsministeriet.dk/wp-content/uploads/2020/12/Aftale-om-politiets-og-anklagemyndighedens-oekonomi-2021-2023-1.pdf

Det er naturligvis godt og hensigtsmæssigt, at politiet får øgede ressourcer til at efterforske og tage affære over for kriminalitet på nettet (i bl.a. lukkede fora).

Men når forebyggelse og tryghedsskabende initiativer hører under efterforskningsafdelingen, kan der, for mig at se, opstå tvivl om formålet. (Har man 2 kasketter på, samtidig?)

Om den digitale betjents tilstedeværelse, i et givent forum, skyldes forebyggelse? Eller om han (m/k) reelt er i færd med at efterforske?

= Altså øget overvågning af borgernes legitime aktivitet.

2
17. december 2020 kl. 11:06

Der er mange gode tiltag i aftalen, men jeg har også en række betænkeligheder.

Som #1 er inde på, bryder jeg mig heller ikke om, at politiet skal patruljere på åbne og legitime sociale medier.

Dels er det et sted, som borgerne/deltagerne regulerer selv.

Akkurat som i det fysiske rum – du kan selv sige til/fra + du kan gå/flytte dig eller holde dig væk fra personer og sammenhænge, du ikke sympatiserer med eller føler dig hjemme i. (Såvel som der er moderator på private medier og nyhedssites’ debatfora). Det skal politiet ikke blande sig i.

Dels mener jeg, man skyder sig selv i foden i forhold til politiets rolle og anseelse hos befolkningen. En anseelse og respekt for politiet, som jeg meget gerne vil bevare.

Hvis politiet skal til at regulere borgernes offentlige samtale, vil det så ikke kræve øgede beføjelser og muligheder for straf og sanktioner? Hvis betjenten ikke skal komme til kort?

Jeg tvivler på at en troll/anonym ekstrem debatør pludselig vil begynde at opføre sig ordentligt, bare fordi politiet siger det. Det er en helt forkert vej at gå, efter min mening.

Derudover ville jeg gerne vide, hvor mange ressourcer (årsværk), der afsættes til området.Der er stor aktivitet, mange steder på nettet. Jeg tror, det vil kræve mange ressourcer, hvis man skal dække det ordentligt.

Dvs.: Her er potentiale for en løbende oprustning – udvidelse af styrken.Ved næste forhandling om ressourcer, kan man sige, at der er yderligere behov. (Hvilket er givet allerede nu).

Og således får vi øget overvågning af befolkningens legitime aktivitet. = Dårlig idé.

1
17. december 2020 kl. 02:59

Mere overvågning af min (u)demokriske færden skaber større tryghed.

No way Jose!

Jeg komme aldrig til at føle mig mere tryg af sådenne tiltag.

Jeg er en pæn og ordenlig borger, der ikke føler at den slags indgribende tiltag i mine egne frihedsrettigheder skulle være nødvendige blot for at berettige indgriben hos dem der ønsker at leve et andet liv .

De andres måde, er deres eget frie valg så længe det ikke påvirker vores liv.

Disse tiltag, mod ting vi alle sammen lige nu er enige om ikke at kunne lide, skaber ikke tryghed, men tværtom det modsatte - for man kan aldrig vide hvilke meniger og følelser, der som de næste er upassende.