Storbritannien vedtager totalovervågning - politikerne sniger sig udenom

Illustration: vectorfusionart/Bigstock
Britiske borgere bliver fremover udsat for en historisk omfattende overvågning fra politi og efterretningstjeneste. Det er konsekvensen af en ny spionagelov, som rammer alle - bare ikke politikerne. Her skal overvågning først godkendes af premierministeren.

Britiske politikere har fritaget sig selv for de skrappe regler i den nye vidtrækkende spionagelov. Det skriver Independent.

The Investigatory Powers Act er netop blevet vedtaget og giver nogle af de mest ekstreme og indgribende beføjelser til spionage og overvågning, der til dato er set i en demokratisk stat. Blandt andet skal borgernes browserhistorik nu indsamles.

Læs også: Søren Pind vil indføre totalovervågning af alle danskeres færden

Men overvågningen kommer ikke til at gælde de politikere, der har været med til at vedtage loven. I hvert fald ikke på samme måde som andre borgere.

De fleste af beføjelserne i den nye lov kræver en retskendelse. Det gælder blandt andet, hvis der er et ønske om at få fat i en persons fulde browserhistorik, der ifølge den nye lov er en af de ting, der skal indsamles.

En minister kan i de fleste tilfælde udstede en retskendelse om overvågning. Retskendelsen sendes herefter til en 'senior minister', der så godkender retskendelsen om eksempelvis målrettet aflytning eller undersøgelse, afhængigt af hvilke oplysninger efterretningstjenesterne ønsker at få fat i.

Ekstra regler for overvågning af politikere

Men for medlemmer af parlamentet og andre politikere er der blevet indført ekstra regler. Skal man have en retskendelse til at aflytte en politiker, skal det først godkendes af premierministeren.

Denne regel gælder ikke kun medlemmer af det britiske parlament, men også politikere uden for den centrale administration og medlemmer af Europa-Parlamentet.

Den beskyttelse politikerne har fået af loven er dog mindre, end hvad de havde håbet på i første omgang.

Tidligere i processen var der tilføjet, at hvis der var ønske om overvågning af en politiker, så skulle godkendelsen både gives af premierministeren og Underhuset.

Om efterretningstjenester skal have tilladelse til at udføre spionage på politikere, har været en omstridt del af den seneste lovgivning om overvågning.

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Følg forløbet
Kommentarer (12)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Bjarne Nielsen

... hvor beslutningstagere ofte ikke vil tage deres egen medicin og samtidig tildeler sig selv særrettigheder.

En lidt mindre vidtgående (men måske ikke mindre bekymrende fortolkning) er, at vi har svært ved at sætte os ind i andre gruppers behov, og ofte forfalder til at mene at vores egen gruppe er noget særligt.

Jeg tænker her på diskussionen om brugen af kropsscannere i fængsler, hvor advokaterne ikke havde anden mening om det, end at de som gruppe havde særlige behov, som gjorde at de burde undtages. De kunne måske godt have løftet diskussionen op på et mere generelt plan.

Og sådan tror jeg at vi kan finde mange grupper, som hver i sær mener, at netop de varetager en særlig vigtig opgave, og derfor skal have en særstilling. F.eks. journalister er heller ikke sene til at påberåbe sig særstatus.

Jeg siger ikke, at disse grupper ikke har behov for særstatus. Jeg siger bare, at det åbenbart ikke er ualmindeligt, at man har mere fokus på sin egen gruppes behov end på andres. Og at politikere (desværre) ikke er anderledes end os andre.

PS: Og det er ikke et forsvar for tiltaget eller beslutningstagerne - jeg synes tværtimod at netop det faktum, at de mente at de selv havde særlige behov, burde have fået dem til at stoppe op og tænke grundigt over, hvad pokker de lige havde gang i.

Lars Pedersen

Resultatet af en politisk korrekt, venstreorienteret/liberal indvandringspolitik.

Drakoniske midler er nødvendige for at holde sammen på et sådant "samfund".

Masseovervågning er en politisk korrekt, og mindre effektiv, erstatning for normal overvågning af problematiske grupper.
På samme måde som sikkerhedskontrollen i lufthavnen er det.

Jacob Mathiasen

som det er vigtigst at sikre ikke laver lort - er dem som er undtaget i at blive fanget i at lave lort.

Monarkiet er ikke dødt - det er bare transformeret.

Men det burde folk vide allerede: Læs om såkaldte "standing sessions" med dronningen. - England er ikke et demokrati, men et skin-demokrati - så lang tid folket mener de rigtige ting er det et demokrati.

Henrik Pedersen

VPN udbyderne. Kan forestille mig at flere og flere tyder i den retning. Selv min ikke særligt IT litterære kæreste har ønsket at få VPN og lære at kryptere sin Macbook efter at se Snowden.

Det er en generelt kedelig tendens at vi går helt her ud i kampen om at beskytte os selv mod "terror". Er den egentlige terror ikke snart mest fra politikerne?

Anne-Marie Krogsbøll

Har netop hørt Morten Østergaard fra Folketingets talerstol gå i kødet på Liberal Alliance for at aftvinge løfte om, at de vil holde fast i deres modstand mod øget overvågning ("som ville gøre enhver østeuropæisk efterretningstjeneste stolt", som han sådan cirka udtrykte det).

Det lykkedes så ikke at få det løfte - ministerposterne er åbenbart vigtigere for LA end personlig frihed og retssikkerhed. Men er det ikke en ny allieret i kampen mod øget overvågning, som der har meldt sig på banen? Eller husker jeg forkert mht. R's holdning på det punkt?

http://www.ft.dk/webtv/video/20161/salen/28.aspx
kl. 15.07

Log ind eller Opret konto for at kommentere