Energistyrelsen, som er øverste internetmyndighed i Danmark, har netop offentliggjort en kortlægning af hastighederne over hele landet.
Der er en klar tendens, skriver dr.dk.
For mens Region Midtjylland og Region Syddanmark kan tilbyde henholdsvis 90 og 92 procent af borgerne internet på 100 Mbit/sekundet, kan kun 77 procent af sjællænderne se frem til internet med eller over denne hastighed.
Læs også: Nedbrud: Når man kæmper mod uret
Helt konkret betyder det blandt andet, at sjællændere vil opleve diverse streamingtjenester i en betydeligt lavere kvalitet.
Forskelligt udrulningstempo
Indehaver af konsulentselskabet Netplan Torben Rune fortæller, at det er meget forskelligt, hvor meget kommunerne landet over er gået op i udrulningen af internet.
Mens nogle aktivt har støttet det, har det i andre kommuner været op til udbyderne selv at øge kapaciteten og tilgængeligheden.
»Nogle regioner har gjort meget, mens andre er kommet dårligt fra start. Det hævner sig nu, hvor behovet for hurtigt internet for alvor begynder at vise sig,« siger Torben Rune.