Ny opgørelse: København sakker bagud på internethastigheder

Der er store regionale forskelle på internethastigheder i Danmark.

Energistyrelsen, som er øverste internetmyndighed i Danmark, har netop offentliggjort en kortlægning af hastighederne over hele landet.

Der er en klar tendens, skriver dr.dk.

For mens Region Midtjylland og Region Syddanmark kan tilbyde henholdsvis 90 og 92 procent af borgerne internet på 100 Mbit/sekundet, kan kun 77 procent af sjællænderne se frem til internet med eller over denne hastighed.

Læs også: Nedbrud: Når man kæmper mod uret

Helt konkret betyder det blandt andet, at sjællændere vil opleve diverse streamingtjenester i en betydeligt lavere kvalitet.

Forskelligt udrulningstempo

Indehaver af konsulentselskabet Netplan Torben Rune fortæller, at det er meget forskelligt, hvor meget kommunerne landet over er gået op i udrulningen af internet.

Læs også: Version2 spørger læserne: Kan du få den internethastighed, som Tjekditnet.dk lover?

Mens nogle aktivt har støttet det, har det i andre kommuner været op til udbyderne selv at øge kapaciteten og tilgængeligheden.

Læs også: Lovråd slår fast: ‘URL-hacking‘ er ikke hacking

»Nogle regioner har gjort meget, mens andre er kommet dårligt fra start. Det hævner sig nu, hvor behovet for hurtigt internet for alvor begynder at vise sig,« siger Torben Rune.

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Kommentarer (17)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Palle Due Larsen

Vær opmærksom på, at rapporten ikke taler om den hastighed kunderne har, men den de kan opnå. Hvis 77% af Region Sjælland havde 100 Mbit/s, ville jeg synes det var ganske godt.

  • 1
  • 0
Baldur Norddahl

København ligger ikke i Region Sjælland. Byen ligger i Region Hovedstaden, hvor 85 pct. af indbygerne ifølge DR har adgang til download-båndbredde på 100mbit/s eller bedre.

Her skal du dog huske at kabel-TV i etagebyggeri er den primære adgang til 100 Mbps i hovedstaden. Da der bor mange mennesker i etagebyggeri med kabel-TV som trækker opad i statistikken, så er situationen noget mere dyster for dem der bor i villa.

  • 3
  • 0
Per Hansen

Uanset skatterabatter eller ej og om de er vanvittige eller ej så ændrer det ikke på at i villa 4 km fra Rådhuspladsen er 6 Mbit/sek max download - upload vil jeg slet ikke nævne.


Det giver nu en dejlig følelse af en form for kosmisk retfærdighed, at de der har råd til at bo i en villa 4 km fra Rådhuspladsen, og som vælger at bruge deres penge på dét frem for at hjælpe andre, der er mindre heldige, trods alt ikke også har hurtigt internet. Så er der da en lille bitte smule retfærdighed til i en ellers fuldstændig tosset verden. :-)

Og jo, skatterabatterne til de i forvejen rigeste, på de fattigstes bekostning (som endda skal leve med at blive udskældt for at være for syge til at kunne arbejde), er helt klart vanvittige.

  • 4
  • 1
Bente Hansen

Og jo, skatterabatterne til de i forvejen rigeste, på de fattigstes bekostning (


Ja de fattige skal have med pisken, og de rige med guleroden. Selvom det i den virkelige verden, nok var det omvendte der ville virke.

Skattelettelse i bund til også deltidsarbejde og lignende. Og Lange fængselsstraffe til skatteunddragelse, momssvindel, konkursrytteri, aktiemanipulation, ...

Som Don Ø der slap alt for billigt, når man tænker på hvor meget han har tjent, og hvor lidt risiko der var for dom og opdagelse. Selv om han faktisk har lavet en voldsom overtrædelse af straffeloven, svarende til falskmøntneri.
at sætte spørgsmål ved værdien af aktier. Udover han svindel mange mennesker for penge, uden de have en reel chance for at opdage at de var snydt. Det var desuden planlagt, på nærmest mafia agtigt maner. Så han har levet op til sit navn.

  • 1
  • 1
Mogens Ritsholm

embedsværket, der rådgiver politikerne, har i 15 år påstået, at udbyderne ville stå i kø for at få de dårligt dækkede som kunder.

Hvorfor skulle de gøre det?

Der er jo tværtimod en fordel i at indskrænke dækningen til dem, der kan dækkes med allerede eksisterende udstyr på kosteffektiv måde.

Så restgruppen med meget dårlig dækning vil ikke forsvinde. Og det kan ikke klares med offentlige tilskud, da de dårligt dækkede er spredt i alle dele af landet .

TDC vil snart nedlægge kobberkabler med lav udnyttelse. Og så bliver det værre.

DI siger, at der er behov for et nyt teleforlig.

Det er rigtigt. Men DI har jo samtidigt ingen ideer til at løse problemet.

For bedre investeringsvilkår for udbyderne vil jo ikke fjerne den effekt, at det forretningsmæssigt ikke er optimalt at søge alle dækket.

Så lad os se nogle gode ideer. Og så kan vi snakke nyt teleforlig.

  • 1
  • 0
Ivo Santos

Skal jeg sælge et villahus, så vil jeg have større success hvis jeg forinden har brugt 100.000 kr. på at få lavet et spisekøkken, og desuden giver et spisekøkken også en værdistigning til et hus når den skal sælges.

Et hus uden et spisekøkken, men med en fiber forbindelse på f.eks. 1000/1000 mbit vil næsten sikkert sælge for en lavere pris da en fiber forbindelse ikke kan lægges til husprisen, og det er vel også derfor at der næsten ikke er noget der f.eks. investerer 50.000 i at få lagt fiber ind til huset. den pris kan sikkert komme længere ned hvis nu hele vejen gik med til at betale for et fiber projekt til hele vejen, eller måske hele villa området.

Ud over det så er det selvfølgelig også et problem at vi har monopoler som f.eks. TDC som på den anden side ikke investere nok i fiber internet men i andre teknologier som f.eks. internet via antenne kabel (COAX).

  • 2
  • 0
Henrik Madsen

Jeg vil gerne vende den om.

Vi snakkede på et tidspunkt om, om vi skulle bygge til vores hus, eller flytte til noget større i en anden by i nærheden hvor vi havde snakket om, muligvis at flytte til.

Vi regner med at vores byggesags ansøgning går igennem her en af de nærmeste uger, for det endte med at vi blev boende.

Grund - Vi havde sat det som et krav at vi ikke ville tilbage på kobber og ingen af de huse vi så, kunne der leveres fiber.

Måske er vi ikke som "alle andre" men i vores tilfælde valgte vi altså IKKE at købe et hus, som ellers var ok, af den simple grund at der kun kunne leveres kobber forbindelse til huset.

Har en udlejningsejendom som vi har sat i stand og nu udlejer, der valgte jeg at betale det, som det kostede at få fiberselskabet som er i området, til at skyde fibren helt ind og slutte den til.

På den måde kunne vi nemlig tilbyde lejere at de enten kunne være Yousee eller fiberbredbånd.

Det var tydeligt at der blandt de potentielle lejere var stor tilfredshed med at man havde valget og at man ikke skulle nøjes med langsomt kobber-internet.

  • 1
  • 0
Peter Hansen

Har en udlejningsejendom som vi har sat i stand og nu udlejer, der valgte jeg at betale det, som det kostede at få fiberselskabet som er i området, til at skyde fibren helt ind og slutte den til.

På den måde kunne vi nemlig tilbyde lejere at de enten kunne være Yousee eller fiberbredbånd.

Det var tydeligt at der blandt de potentielle lejere var stor tilfredshed med at man havde valget og at man ikke skulle nøjes med langsomt kobber-internet.


En københavnsk ejerforening, jeg kender til, har også netop besluttet at investere i tilslutning til fælles fibernet. Og de har i forvejen ført kabler gennem hele ejendommen til coax (300 mbps). Der var stor tilslutning på generalforsamlingen til at investere i fiberinstallationen, da de fleste var af den opfattelse, at det er et attraktivt salgsargument for ejerboliger i København. Men det er selvfølgelig også bare en anekdote.

  • 0
  • 0
Martin Rasmussen

Personligt ville jeg til sort set en hver tid vælge en bolig med fiberadgang versuset nyt køkken. Men det siger vel også noget om prioriteringen hos folk nu til dags, og deres begrænsende syn på ting.
Et køkken er for mig noget privat noget, hvor jeg gerne selv vil præge det, istedet for at overtage noget andre syntes var fedt.
En fiber er noget som er meget lidt privat vs køkkenet, hvor jeg stort set kan acceptere meget brede løsningsmuligheder.
Problemet er blot at fiber meget hurtig kan tage år at få installeret, hvorimod køkkenet stort set kan laves måned til måned.
Alligevel er det køkkenet der bliver salgspunktet, ikke at der er fiber indlagt.
Jeg så meget gerne at internetmuligheder var et større salgsargument, end den det er idag. Evt. gerne udmundet i et krav om at boligannoncer skulle have denne information.

  • 0
  • 0
Jens Jönsson

Ud over det så er det selvfølgelig også et problem at vi har monopoler som f.eks. TDC som på den anden side ikke investere nok i fiber internet men i andre teknologier som f.eks. internet via antenne kabel (COAX).

Jeg kan sagtens se problemet med monopol, men jeg kan ikke se problemet i at TDC ikke udskifter COAX nettet med en fiber. Hvorfor skulle de ? Der er ikke mere salg i fiberen ifht. COAX og COAX kan sagtens følge med.
Specielt DOCSIS v3.1 og nyere (hvor der sker en rivende udvikling).

  • 0
  • 1
Jens Jönsson

Så restgruppen med meget dårlig dækning vil ikke forsvinde. Og det kan ikke klares med offentlige tilskud, da de dårligt dækkede er spredt i alle dele af landet .

Vrøvl Mogens....

Skywire har f.eks. snart dækket hele Langeland. Selv små klynger af 4-6 huse installerer vi gerne til... (Ja, Tjekditnet som det offentlige DK benytter er ikke opdateret og dermed misvisende)

Vi har en håndfuld konkollegaer rundt omkring i Danmark, som er i fuld sving med at dække områder, hvor de store ikke vil være med.

http://www.kulturlangeland.dk/2017/02/20/alle-paa-langeland-kan-faa-lynh...

Vi inviterede netop Energiministeren ned til sådan et område, så vi kunne få ham til at stoppe foræringen af 60 millioner til et selskab som TDC, der netop kun gider de steder, hvis de kan malke staten....

  • 0
  • 0
Martin Rasmussen

'Problemet' med TDC, er at de ønsker en fremtid hvor alle skal have flow tv. Set i dette lys er det billigst for TDC at fremføre fiber til små Ø'er(skabe, kald dem hvad i vil), og herfra fremføre COAX, fordi her har kunden allerede fået tv'et via afgrænsede frekvenser, som TDC kender til.
Fiber baseret flowtv, inkludere (oftest) multikast, og så skal TDC ud og investere i nye fiber til tv, eller, alternativt, levere ekstra konverter bokse til kunderne.
Det er besværligt, både for det intetanende slutkunde som kun kender til flowtv, og TDC, og derfor vælger TDC som de gør.

Hvis man fjerner flowtv fra ligningen, er COAX begrundelsen død.

TDC vil ikke fiber til slutkunderne, fordi de tror fast besluttet på at alle skal have flowtv...

I den grovere ende, kunne jeg så spekulere på at de sikkert også vælger COAX til slutkunderne, fordi så kan de sige at de skal have xxxx antal kroner pr ø, til selskaber som vil leje sig ind.
Det er smart... at udelukke andre, ved absurde priser...

  • 2
  • 0
Log ind eller Opret konto for at kommentere