Ny it-arkitektur: Digital borgerservice skal nu være 'sammenhængende' - ligesom i 2007

En ny hvidbog om Fællesoffentlig Digital Arkitektur sætter de overordnede rammer for deling af data gennem i alt 8 principper og 22 arkitekturregler.

De fleste mobilbrugere zapper dagligt let og ubesværet rundt mellem et utal af apps, når de f.eks. vil følge med i nyhederne på TV 2-appen, tjekke, hvor mange skridt man har taget, i sundhedsappen, kontrollere lønsedlen i e-Boks eller sende penge til kollegagaven i Mobilepay. Ingen forventer, at én app eller én indgang skal kunne løse alle behov.

Men når man læser den helt nye Hvidbog om Fællesoffentlig Digital Arkitektur, virker det ikke helt, som om de offentlige digitaliseringsbosser i kommuner, regioner og stat har opdaget, at it-udviklingen er godt på vej til at bevæge sig væk fra kongstanker om store offentlige portaler, som dækker alt.

For her er et af hovedbudskaberne, at borgere og virksomheder skal møde en offentlig service, der med udspillets ordlyd er 'effektiv, sammenhængende, transparent og målrettet den enkeltes behov'.

»En helt central udfordring er at bruge digitaliseringen til at skabe stærkere sammenhæng i den offentlige sektors service. Borgerne og virksomhederne skal opleve, at behandling og service på tværs af flere myndigheder hænger bedre sammen,« lyder det i hvidbogen.

Hvidbog sætter de overordnede rammer for deling af data gennem i alt 8 principper og 22 arkitekturregler og skal anvendes af alle initiativer i digitaliseringsstrategien, der har et væsentligt indhold af arkitektur og data.

Ingen genindtastning af grunddata

Hvis man opfatter stærkere sammenhæng på den måde, at f.eks. borger.dk skal være det offentliges svar på AppStore, så er ambitionen god nok. Det er også en god ambition, hvis man med stærkere sammenhæng mener en ægte one-stop shop, som tager udgangspunkt i borgernes samlede behov, når vi eksempelvis skal købe bil, sende barnet i daginstitution eller bygge huset om.

Men det ville kræve, at ambitionen om sammenhæng også omfattede private services, f.eks. bilforsikringer og ikke bare bilregistrering eller byggerådgivning og ikke bare byggesagsbehandling i kommunen.

Hvis man vil udvikle borger.dk til alene at rumme alt, hvad borgere kan tænkes at ville med det offentlige, så er det bekymrende. For så nærmer man sig en monolit, som er i alt for stor risiko for at mislykkes.

Bedre sammenhæng kunne også betyde, at vi ikke skal plages med at indtaste de samme grunddata igen og igen i forskellige systemer.

Men med udviklingen af NemID burde det være en smal sag for de forskellige tjenester at servicere os med besøg hos læge eller på hospital, at få ordnet selvangivelse eller at forlænge ens borger-p-kort og samtidig undgå genindtastning af grunddata, uden at de forskellige tjenester nødvendigvis 'skal hænge sammen' i en monolit.

I værste fald en gennemgribende sammenkobling af myndigheder bare øge vores fremmedgørelse over for den offentlige sektor, fordi der ikke bliver plads til en twist af en individuel tilgang til borgerservice, hvis det hele skal harmoniseres.

Ligesom frygten for, at samtlige godt 800.000 ansatte i den offentlige sektor kan se alt om os, uanset vi snakker sygdom, skat, boligforhold eller eksamenspapirer, kan øges, hvis det hele opleves som at hænge sammen i et stort system.

Gammel vin

Hvis man endelig køber ind på præmissen om, at der er behov for mere sammenhæng, så er det i hvert fald meget meget gammel vin på nye flasker. For også i 2007 barslede de offentlige kontorer med en ambition

»Den offentlige sektor skal levere en bedre, mere sammenhængende og effektiv digital service til borgere og virksomheder. Den ambition skal digitaliseringsstrategien løfte,« skrev regering, KL og regioner for præcis ti år siden, juni 2007, i dokumentet Strategi for digitalisering af den offentlige sektor 2007-2010.

»Bedre digital service betyder dermed, at de offentliges ydelser i højere grad skal være individuelle og sammenhængende, så de understøtter de enkelte borgere og virksomheders dagligdag uafhængigt af den bagvedliggende forvaltningsmæssige organisering,« lød det videre i ambitionen fra 2007.

Trods en voldsom udvikling på it-området i denne periode med især gennembruddet for smartphones, synes det, som om at ambitionerne ikke rigtig også følger med.

Dengang lagde man også vægt på, at 'systemer endvidere [skal] kunne kommunikere med hinanden, hvor det er muligt, og hvor det giver service- og forretningsmæssig mening'.

I dag lyder ambitionen, at: 'Digitale løsninger opbygges, så de kan indgå i et velfungerende samspil med andre organisationers digitale systemer.'

Ligesom man i 2007 ville 'fremme mulighederne for at genbruge data', så lyder det i dag at: 'Hvis egnede data skabes eller indsamles af én myndighed, skal de i videst mulig omfang genbruges af andre myndigheder.'

It-services' tilgængelighed skal være klar

Men der er også gode og nye ambitioner i det nye udspil.

Fornuftigt er det eksempelvis, at hvidbogen understreger, at virksomheder 'skal kunne stole på, at væsentlige data og it-services er tilgængelige inden for for aftalte tidsrum og med aftalte kvalitetskriterier'. Hvem kender ikke til det, at en service ikke fungerer, netop som man har mest brug for den?

Ligesom man lægger en ambition for, at integration mellem systemer rent faktisk fungerer, ved at understrege, at snitflader og services skal overholde aftalte tekniske formater og protokoller.

Hvidbogen er altså ikke ufornuftig, men et ganske o.k. udspil. Og det mest iøjefaldende positive ved den nye hvidbog er nok, at der i kølvandet på de otte arkitektur-principper i hvidbogen udarbejdes en række arkitekturregler, som nu bliver obligatoriske:

»Principperne konkretiseres i form af arkitekturregler, som digitaliseringsprojekterne skal bruge til udformningen af digitale løsninger, der skaber sammenhæng på tværs af den offentlige sektor for borgere og virksomheder,« lyder det, lige som det understreges, at 'projekterne anvender åbne standarder, som er uden bindinger til leverandører og proprietære teknologier.'

Altså er der noget, der tyder på, at de offentlige it-projektmagere nu skal underkaste sig nogle ganske fornuftige regler. Omend mange af dem ikke er nye.

Helt konkret anvendes den fælles arkitektur i første omgang af de 33 initiativer i den fællesoffentlige digitaliseringsstrategi 2016-2020, som f.eks. handler om korrekte udbetalinger og færre fejl og styr på it-sikkerhed hos alle myndigheder. Den kan dog også anvendes af offentlige myndigheder og digitaliseringsprojekter i øvrigt, fremgår det.

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Følg forløbet
Kommentarer (5)
Jesper Frimann

Først så er en Arkitektur hvidbog er jo ikke sådan et formelt arkitektur dokument. Det er en slags afdækkende rapport, så hvorfor skriver man sådan, et uformelt dokument når nu der er masser af 'formelle' dokumenter som burde skrives ?

Svaret er jo nok, at det er, hvad man kan slippe afsted med. Og det er jo sådan set fair nok. Vi har jo set hvad der sker med arkitekt afdelinger, der stikker næsen for langt frem i det offentlige.
De ting der står i dokumentet er jo sådan set også ok, det er bare IMHO slet slet ikke nok, og slet ikke gennemgribende nok.

Og jeg er enig med forfatteren i, at der ikke er sket så meget på de sidste 14 år.. eller når man nu har arbejdet for/med/sammen med de gamle offentlige IT-selskaber, så kan man sige at, der ikke er sket så meget de sidste 15+ år. Jeg vil påstå, at man (set med datidens øjne) var længere fremme hos KMD og DataCentralen rent arkitektur, standardiserings og dokumentations mæssigt end man er nu i det offentlige. Så man er IMHO sakket bagud.

Det her viser med mine øjne bare, hvor meget der er brug for en faglig stærk IT-styrelse, der har hånd og halsret over IT i det offentlige.

// Jesper

Jesper Frimann

Jeg er så langt fra enig med journalisten i at man fra offentlig side skal kopiere app-helvedet fra pads og smartphones. Tak tak vi har allerede nok af dem.

Som borger oplever jeg at der er et virvar af apps, hjemmesider og facebook sider.
Jeg er selvstændig, gift med to børn og har en forældregeneration der skal have lidt hjælp med det digitale, min kone bruger bilen og jeg offentlig transport.

Hvis jeg sådan bare lige off the top of my head, ser på hvilke hjemmesider og apps vi har brugt de sidste par på (og jeg glemmer jo nok en håndfuld) så bliver det noget der ligner:

borger.dk skoleintra, skoleintra app, tabulex, tabulex app, e-boks.dk, e-boks app, skat.dk, tastselvservice, virk.dk, sundhed.dk, minsundhedsportal, min læges webside, check udvej (rejsekort), rejseplanen, rejseplanen app, dsb.dk, rejsekortet.dk nemid.nu, kommunens hjemmeside, regionens hjemmeside, giftlinjen.dk, tandlægens hjemmeside, skoletandlægens hjemmeside, skolens hjemmeside, børnehavens hjemmeside, de fleste hospitaler i regionens hjemmesider, atp, www.retsinformation.dk, politi.dk, (konen bruger også offentlige facebook sider.... så ja) og så ellers ft.dk m.m. rent fritidsmæssigt.

Rigtig mange af disse hjemmesider og apps bruger forskellige logins og/eller nemid. Og jeg oplever meget meget tit, at det er hurtigere og nemmere for mig at gribe knoglen med det samme og ringe. For man ender alligevel med at skulle snakke med en person anyway. For der er mange 'tilstande' man ikke har taget højde for.

// Jesper

Simon Rigét

Der er virkeligt hårdt brug for at tænke nyt. (Med retten til at fejle i det små)

Måske skulle man kaste håndklædet i ringe og erkende at udbudsmodellen man har benyttet, ikke skaber gode IT systemer?

Istedet kunne man definere nogle skarpe API'er til offentlige data, og lade andre udvikle bruger-apps!?
Det er flere eksempler på, at der er ernergiske borgerer, der heller end gerne vil lave super fede brugerinterfaces til offentlige systemer. Og endog ofte gør det gratis!!

Stabil drift, datasikkerhed og integritet, er lettere at definerer med de metoder staten ynder at bruge. Hvis staten selv opbygger et hold af solide IT folk, så erfaringer og forretningviden bibeholdes fra projekt til projekt, kan man sagtens få gode resultater med at sende den udførende del i udbud.

Og så skal man naturligvis lade være med at påtvinge borgerne alle mulige halvkogte digitale løsninger - hvis brugerinterfacet er godt nok (og gerne mere sammenhængende mellem forskellige områder) vil alle der kan vælge det med fornøjelse.

... bare en tanke ...

Jesper Frimann

Det er faktisk en tanke, som der er andre der har arbejdet på før dig Simon.

Man kalder 'konceptet' for OpenGovernment eller Government as a platform.
Det kan anbefales at læse den her O'reilly book, som ligger online.

http://chimera.labs.oreilly.com/books/1234000000774/index.html

Hvis man læser den kommunale IT-strategi, så kan man se at de har hentet inspiration, eller i det mindste delvist fra ovenstående.

// Jesper

Peter Hansen

Måske skulle man kaste håndklædet i ringe og erkende at udbudsmodellen man har benyttet, ikke skaber gode IT systemer?


Enig i, at brugen af udbudsmodellen har været en vigtig årsag til problemerne. Men det er ikke udbudsreglerne, der er noget galt med. Det er derimod de offentlige chefer, der har brugt dem forkert og udbudt det forkerte.

I stedet for at udbyde hele løsninger skulle de have udbudt udviklingstimer i form af rammekontrakter for udviklingsydelser med mere end én leverandør.

På den måde ville de have beholdt ansvaret for budget, kravspecifikation og projektledelse og dermed for, at der i sidste ende kom gode og effektive løsninger ud af digitaliseringsbestræbelserne.

Men i en offentlig bureaukratvirkelighed er det ofte bekvemt at købe sig til muligheden for ansvarsfraskrivelse. Og den model jeg anbefaler ville jo også indebære, at de skulle ansætte nogle medarbejdere med andre kompetencer end det, som cand. scient. pol.'er lærer af de støvede valgforskere og politologer på Kommunehospitalet, og det er ikke let, hvis man har været vant til en dejligt homogen embedsmandskultur.

Log ind eller Opret konto for at kommentere
Pressemeddelelser

Silicom i Søborg har fået stærk vind i sejlene…

Silicom Denmark arbejder med cutting-edge teknologier og er helt fremme hvad angår FPGA teknologien, som har eksisteret i over 20 år.
22. sep 2017

Conference: How AI and Machine Learning can accelerate your business growth

Can Artificial Intelligence (AI) and Machine Learning bring actual value to your business? Will it supercharge growth? How do other businesses leverage AI and Machine Learning?
13. sep 2017

Affecto has the solution and the tools you need

According to GDPR, you are required to be in control of all of your personally identifiable and sensitive data. There are only a few software tools on the market to support this requirement today.
13. sep 2017