Ny Nokia-telefon er kvadratisk

Nokias X5 mobiltelefon skiller sig ud fra mængden af smartphones med pang-farver og en ret unik form.

Det er svært at omtale Nokias kommende X5-mobiltelefon uden at risikere at komme i klemme for at misbruge sloganet for et tysk chokoladeprodukt.

Nokia X5-01 er nemlig kvadratisk.

Mobiltelefonen har et fuldt mobil-QWERTY-tastatur, som kan skydes frem fra under skærmen, så telefonen i brug mere minder om eksempelvis en Blackberry.

Men når den ligger i lommen eller på bordet, er den et kvadrat, og Nokia har heller ikke holdt sig tilbage på farvepaletten, hvis man skal dømme ud fra de billeder, Nokia har offentliggjort. Spektret spænder fra en moderat koboltblå over limegrøn til cyklamen.

Ifølge Nokia er telefonen beregnet til at udfylde et hul i markedet mellem X3 og X6, og Nokia vil sælge den som en telefon med understøttelse af musik og sociale netværkstjenester.

Det afspejler sig i to designfunktioner bygget op omkring accelerometeret. Ved at rotere telefonen kan man skifte til et tilfældigt musiknummer. Hvis man ryster telefonen, viser den ulæste beskeder fra éns kontaktpersoner.

Nokias officielle blog sammenlignes designet med en Minidisc-afspiller. Så kan man så selv vurdere, om det er godt eller skidt. Selvom Nokia er verdens største mobilproducent, så har selskabet også haft spektakulære fejlskud på designfronten.

Mest opsigtsvækkende var Ngage-telefonen, som også blev kaldt for tacoskallen og blev latterliggjort for den specielle måde, man skulle holde telefonen på, når man talte i den.

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Kommentarer (2)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Log ind eller Opret konto for at kommentere