Ny Netbeans - nu med grafisk Javafx-editor

Oracles opkøbte udviklingsværktøj Netbeans kan nu yde på grafisk udvikling af Javafx, Javas tykke webklient. Spring 3, mere Ruby og PHP er også med i posen.

Den første udgave af Netbeans med Oracles stempel på er kommet på gaden. Den største nyhed i det integrerede udviklingsværktøj er en grafisk editor til Javafx, som er Java-platformens bud på en tyk webklient som Flash og Silverlight. Editoren bygger på Matisse, Netbeans roste GUI-bygger. Editoren går under navnet JavaFX Composer.

I enterprise-enden kan værktøjets Java-del byde på letvægtsservermiljøet Spring i version 3, samt understøttelse af "depency injection," som er dynamisk konfiguration af komponenter.

For PHP-folket er integration med Zend-frameworket en nyhed, samt bedre kodeformattering og kodefærdiggørelse.

Ruby-koderne kan glæde sig over Rails 3, samt indbygget understøttelse af gems, som er Rubys biblioteker.

Ligesom ærke-konkurrenten Eclipse kan Netbeans benyttes som almen programskal og opfylder OSGi-standarden for modulariserede Java-programmer. Netbeans benytter OSGi-moteren Felix i version 2.0.3, men kan også eksperimentalt benytte Eclipses Equinox-motor.

I Eclipse-lejren ligger man heller ikke på den lade side. Dette års samlede udgivelse under navnet Helios gik for nylig i luften, med 33 millioner linjers kode i maven fordelt på 39 projekter.

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Kommentarer (1)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Log ind eller Opret konto for at kommentere