Ny minister om statens eksploderende it-budgetter: »Det er bekymrende«

Tror problemet er mere enkelt. Der eksistere ikke projekter som er ledet af mennesker med dyb teknisk viden/forståelse. Det ville naturligt lede til at projekterne ville blive delt op i mindre dele..... Hvilken person med viden om It projekter vil acceptere så store projekter som der laves?

Ministeren rammer fuldstændigt ved siden af skiven - med mindre, altså, man laver en venlig fortolkning af det citerede vedrørende "udbud".

Det er øjensynligt sjældent muligt at lave et dækkende udbud FORDI omfanget oftest viser sig at være anderledes end beskrevet. Det simple eksempel er det famøse system til gældsinddrivelse, hvor hypotesen var meget få (1?) gældstyper, men arbejdet afdækkede overordentlig mange (26 tror jeg ?) med vidt forskellige vilkår.

En løsning på dilemmaet er derfor: bevidst fasevis opdeling, uden pris på helheden, OG aldrig længerevarende projekter - start til slut - over 2 år fra start til pilotdrift. Grundlaget ændres altid under et projekt, og 24 måneder svarer næsten til den tid det tager af skabe en fuldbåren elefant.

Det kan godt være (er) sådan, at politikere, statsrevisorer og kammeradvokat vil HADE ikke et kende en projektpris. Men så må de lære at elske estimater med en usikkerhed på 25-400%, som er den gængse slutopgørelse.

Lav mindre projekter

Det offenlige ville kunne spare store penge ved at kigge på udbudsmodellerne. Som det er nu, er det kun store firmaer som IBM, Netcompany m.fl. der kan byde ind, fordi det kræver mindst 3 advokater ansat. Så får man firmaer, der skal have 1500 - 2000 kr i timen. Men der er tusindevis af små enmands-firmaer derude, som ville gøre det for 500 - 700 kr i timen, men det er håbløst for dem, at byde ind. Det ER muligt for det offentlige at bryde opgaverne ned i mindre bidder og derved navigere udenom EU's udbudsregler, men det gør man ikke. Det kræver også en god ledelse, og det er ikke just det offentliges stærke side, men det er nok der, man burde starte.

Der spørges: *"Der er eksperter, der har påpeget, at state-of-the-art inden for it-projektstyring endnu ikke er dér, hvor man kunne ønske, at den var. Er du enig i det?"

Det er efterhånden ved at være anerkendt i IT-branchen, at store IT-projekter ikke kan planlægges i detaljer up-front. Den nødvendige viden til at planlægge og budgettere dem, kommer først i løbet af projektet. Det er derfor, man skifter til agil projektledelse som fx. SCRUM, hvor der er plads til læring, til at skifte kurs og reestimere undervejs. Mig bekendt bruger man fortsat "vandfaldsmodeller" indenfor det offentlige. De dur bare ikke. Indenfor ledelse skelner man mellem "komplicerede domæner", hvor alting kan planlægges up-front (ex. bygning af en Storebæltsbro) og "komplekse domæner", hvor man bare er nødt til at kaste sig ud af det og være klar til at skifte kurs undervejs. Store IT-projekter hører næsten altid hjemme i sidstnævnte kategori. Det tager længere tid at analysere opgaven end det tager at løse den. Det forstår få gammeldags ledere.

De skridende budgetter kan ifølge Marie Bjerre skyldes, at det er svært at forudsige, hvor komplekse de store projekter ender med at være, inden man går i gang.

Denne udtalelse er vist spin, mere ærligt vil være at sige:

Jo flere politikske fingeraftryk en lov har, desto sværere er loven at understøtte med digitalisering.