Ny minister: Fuld test af Digital Tinglysning ville være for dyr

Det blev fravalgt at lave en fuld test af Digital Tinglysning, fordi det ville fordyre og forsinke projektet, sagde ny justitsminister Lars Barfoed i et samråd, hvor han selv kaldte tinglysningen for 'en møgsag'.

Bankerne lavede test af det digitale tinglysningssystem i næsten et år for at være sikre på, at alt fungerede inden premieren i september 2009.

Men en test af brugergrænsefladen til de mindre spillere, boligadvokater og ejendomsmæglere, blev fravalgt, fordi det ville fordyre og forsinke projektet.

Sådan lød det fra justitsminister Lars Barfoed, da han torsdag eftermiddag var kaldt i samråd af Folketingets retsudvalg som en af de mange konsekvenser af skandalen med digital tinglysning og de massive behandlingstider.

Tinglysningsretten og CSC vurderede nemlig, at det ikke ville give noget særligt udbytte.

»De vurderede, at det ville give en væsentlig fordyring og ikke ville stå mål med udgifterne. I stedet gennemførte Tinglysningsretten bistået af Devoteam Consulting en grundig test, og det er deres klare opfattelse, at det ikke har haft betydning for ophobning af sager, at der ikke var en egentlig test,« forklarede ministeren.

Test-spørgsmålet blev centralt, fordi den tidligere justitsminister Brian Mikkelsen på et samråd i januar forklarede udvalget, at der var blevet testet i alle leder og kanter. Det udsagn satte it-mediet Comon siden hen spørgsmålstegn ved, og den nye minister måtte da også give en indrømmelse her.

»Der blev lagt en prøveudgave ud af internetportalen. Selvom jeg skal medgive, at det ikke udgjorde et egentligt testmiljø, så gav det mulighed for, at de kunne blive fortrolige med det,« sagde han.

Test ville ikke have hjulpet
Havde man brugt kræfter på at teste med de mindre aktører, havde det næppe gjort nogen forskel, lød den ministerielle vurdering.

»En yderligere test kunne muligvis have medført mindre ændringer i brugergrænsefladen, ligesom det ville kunne have afdækket behovet for mere vejledning, men det ville ikke kunne have afdækket det samspil af problemer, som sidenhen viste sig,« sagde ministeren.

Benny Engelbrecht fra Socialdemokraterne troede dog ikke på den udmelding.

»Det er noget af et postulat, at man ikke ville have fundet yderligere problemer, hvis man havde testet mere,« mente han og efterlyste tallet for, hvor meget dyrere det havde været også at lave en egentlig brugertest med advokater og ejendomsmæglere.

Også Lone Dybkjær fra de Radikale fandt det urealistisk, at det ingen betydning ville have haft at teste grundigere.

Man ville ikke tage en test med advokater og ejendomsmæglere, fordi det blev for dyrt. Men kan man afvise, at man ville have haft nogle belysninger ved sådan en test, for eksempel problemet med fuldmagter? Det kan man da ikke,« sagde hun og understregede, at man i det private erhvervsliv ville placere et ansvar i sådan en sag.

Manglede hænder

Problemet, som har ført til sagsbehandlingstider på mange måneder, var dog ikke it-systemet og brugergrænsefladen, men en fejlvurdering af behovet for manuel sagsbehandling, holdt ministeren fast i.

»Den manuelle behandling har ikke fungeret, som den skal og det er kommet bag på alle.
Så der har ikke været tilstrækkeligt med hænder, det har der jo ikke. Der er i dag ansat 25 årsværk mere end oprindeligt forudsat til manuel behandling, en stigning på 20 procent. Så der har klart været en fejlvurdering, som der nu er rettet op på,« sagde han.

Vil Lars Barfoed også kalde Digital Tinglysning en succes, ligesom forgængeren Brian Mikkelsen havde gjort det i januar, ville Benny Engelbrecht gerne vide.

»Jeg synes, at ordet succes er et lidt dårligt valgt ord, sådan som det hele har udviklet sig, siden systemet blev startet op. Men jeg vil også pege på, at der er ret meget, der fungerer. Selve it-systemet fungerer faktisk, og systemet rummer potentialet til en succes. Men jeg håber, at jeg kan kalde det en succes 10. maj,« sagde ministeren.

Og han var væsentligt mere klar i mælet end forgængeren, når det gjaldt om at kalde hele projektet noget andet end en succes.

»Det er en møgsag - det er det jo. Det er ikke godt,« sagde Lars Barfoed.

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Kommentarer (8)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
#1 Stig Larsen

Det er da også meget bedre at teste in vivo, forsøgskaninerne er gratis og de betaler selv når det ikke virker. Og tænk hvor mange mand staten har kunne spare, og de trængte banker har da også godt af de extra renteindtægter. Hvad er problemet. Til næste år skal de nye robotkiruger i gang på sygehusene, og vi gentager selvfølgelig sucseen, og dropper alle test.

  • 0
  • 0
#2 Niels Dybdahl

De kunne have startet med at indføre det i f.eks 10% af transaktionerne i en periode. Det ville vel ikke have kostet noget videre og man ville så have fundet ud af de problemer mens man stadig havde mandskab til manuel behandling.

Hvorfor skal så meget indføres i fuld skala inden man har afprøvet det i mindre skala?

  • 0
  • 0
#3 Deleted User

Der er mange ting der ikke er taget forbehold. F.eks. kan almene boligforeninger ikke tinglyse, fordi systemet ikke understøtter foreninger uden CVR-nummer. Ligeledes er der problemer med skifteretsattester.

Ja, der bliver vasket hænder. For mig virker det som om, at ingen vil bruge ordet fiasko eller fejl, da de ved det vil blive brugt mod dem i en kommende retssag.

Jeg sidder selv i saksen. Køberen af min lejlighed døde efter købsaftalen var underskrevet, men inden skødet var skrevet. Pengene står ganske vist på en deponeringskonto. Men jeg kan ikke røre pengene før skødet er tinglyst. Samtidig har jeg banklån til indfrielse af mit almindelige lån og der er en rentedifference på deponeringen og banklånet, der gør at jeg betaler kassen.

Nu skal jeg så vente på dødsboet får lavet en skifteretsattest og tinglyst denne. Dernæst kan dødsboet skrive et skøde og få dette tinglyst. Først da kan jeg få mine penge. Dem der altså ikke er ædt op af differencerenterne.

Det er ikke bare en fiasko. Det er en katastrofe. Jeg holder hovedet ovenvande, men det er absolut ikke alle der gør det. Jeg får kvalme, når folk bruger ord som "success" om dette projekt.

Og ja, det er naturligvis endnu mere trist for køberen og pårørende til min lejlighed. Men det er en anden historie.

  • 0
  • 0
#5 Jens Fallesen

Jeg sidder selv i saksen. Køberen af min lejlighed døde efter købsaftalen var underskrevet, men inden skødet var skrevet. Pengene står ganske vist på en deponeringskonto. Men jeg kan ikke røre pengene før skødet er tinglyst. Samtidig har jeg banklån til indfrielse af mit almindelige lån og der er en rentedifference på deponeringen og banklånet, der gør at jeg betaler kassen.

Det er godt nok en træls situation for dig, men det samme kunne lige så vel være sket med den gammeldags tinglysning. Du kan altså ikke rigtigt give det nye system skylden for problemet.

Ja, systemet kan naturligvis have forsinket denne proces, men det er jo ikke forskelligt fra, at det for mange har givet store omkostninger, at tinglysningen generelt har været forsinket.

Håber at du snart får styr på tingene.

  • 0
  • 0
#6 Kristian Bjørklund

Det er tidligere anslået, at det koster borgerne 244 millioner om måneden. Hvordan kan det så have været for dyrt at teste? Det er jo decideret vrøvl af værste skuffe der flyder fra Lars Barfoeds mund.

(Reelt set i det store perspektiv kommer statens penge jo i sidste ende borgernes - så det er sammenligneligt).

I øvrigt BLEV der jo testet - og man fandt, at systemet ikke ville fungere pga. for mange og for tidskrævende manuelle behandlinger. Men dette var man desværre nød til at ignorere, da man på finansbudgettet allerede havde budgetteret med besparelsen. Derfor er det forkert at kalde det en "IT skandale" - der er ene og alene en politisk skandale.

  • 0
  • 0
#7 Deleted User

Nej, min situation er lidt unik. Men ventetiden ville ikke have været så lang, hvis blot tinglysningen virkede. Ja, jeg skulle vente på 2 x tinglysning + lidt adminitrationstid i dødsboet. Men nu er 2 x tinglysning det der gør denne sag trækker ud i meget lang tid. Så jo - det er i høj grad det nye systems skyld.

Men ja, min situation er ikke værre end så mange andres. Jeg kan iøvrigt anbefale folk, der betaler dyr mellemfinansering at tale med deres bank. Renter er bestemt noget der kan forhandles, hvis man er en god kunde.

  • 0
  • 0
#8 Vagn Hansen

havde det været en privat virksomhed, som påførte en kunde en ekstraregning grundet edb-fejl i deres system, var sagen klar. Fuld erstatning. Nu har vi en offentlig virksomhed, som ændrer sit system og laver fejl. Nu er det pludseligt er stort problem, om det offentlige skal betale erstatning. En kammeradvokat har vist tænkt sig at gruble i måneder over det helt simple. Selvfølgelig skal det offentlige betale for sine fejl over for den enkelte borger. Hvis man har lavet en lovgivning, som ikke håndterer dette problem, er det da bare at skynde sig og lave lovgivningen om med tilbagevirkende kraft. Det er man jo i andre situationer gode til, så her er det da virkelig relevant. Culpa princippet bør da gælde her i fuldt omfang. Desværre vil vi nok engang se en uduelig regering håndtere sagen lige som Ambien, hvor vores kære Fogh Rasmussen formåede at flå de små og give til de rige og undgå at betale noget som helst. Min holdning er og har altid været selv om det er upassende. "Det dumme svin" Mit lille firma betalte 50.000 kr, fordi vi var naive og betalte. Dem der ikke betalte slap uden videre tiltale.

  • 0
  • 0
Log ind eller Opret konto for at kommentere