Ny minicomputer giver IoT-enheder kunstig intelligens på stedet

IoT enheder på machine learning vil ofte generere så store mængder data, at det vil overbelaste netværkene, hvis man altid overfører data til behandling i skyen. Ny minicomputer løser problemet.

Nvidia har lanceret en ny minicomputer, der er på størrelse med et kreditkort (50x87 mm), Nvidia Jetson TX2.

Dermed er den nye mini lidt mindre end en Raspberry Pi Zero W, som Version2 omtalte for en uge siden. Jetson TX2 er en efterfølger til Nvidia Jetson TX1, som blev lanceret i efteråret 2015.

Den lille Jetson TX2 computer er beregnet til at blive indlejret i enheder som droner, netværkskameraer eller robotter, og ifølge Nvidia er den kraftig nok til at tilbyde kunstig intelligens, AI, i sådanne IoT-enheder.

Jetson TX2 tilføjer stærk AI-kapacitet ud til kanten af ​​nettet, hvilket muliggør en ny kategori af intelligente maskiner, sagde Deepu Talla, der er daglig leder for Nvidias Tegra-afdeling, i en erklæring.

Kobler man f.eks. TX2-kort til et videokamera kan kameraet ifølge Talla tilbyde 'intelligent videoanalyse', der kan bidrage til at gøre byerne smartere og sikrere. Men minipc'en kan også medføre nye typer af robotter, som gør produktionsprocesser i fabrikker mere effektive.

Version2 har tidligere beskrevet, at der findes en del open source-værktøjer til eksempelvis computer vision, som kan bruges med mikrocomputere som Raspberry Pi. Desuden har Google en særdeles bred palet af værktøjer, som dog primært er beregnet til at fungere med Googles cloud-tjenester eller i større systemer.

Læs også: Google vil give Raspberry Pi-selvbyggere kunstig intelligens

AI-behandling kræver meget dataoverførsel

Udviklingen i tingenes internet vil gør det nødvendigt at flytte en del af databehandling ud 'på kanten' af netværket, altså i modsætning til i datacentre eller cloudtjenester.

De mange IoT enheder vil nemlig generere så store mængder data, at det vil overbelaste netværkene, hvis man altid overfører data til skyen med henblik på AI-behandling.

Ved at gennemføre en større del af behandlingen lokalt kan man altså bidrage til at mindske belastningen.

En traditionel installation indebærer, at f.eks. et kamera overfører videodata til skyen, hvor analyseringen sker. Med et AI-kamera sker analysen i realtid på stedet - i kameraet. Ikke uden dataoverførsel, men den er meget mindre.

Smart droner er et andet anvendelseseksempel. Det kan for eksempel være droner til at overvåge elkabler, vindmøller og anden infrastruktur.

Ved at bygge intelligens ind droner vil være i stand til at reagere og træffe beslutninger hurtigere. Jetsons platform understøtter læring, som blandt andet gør det muligt at skabe autonome robotsystemer, der kan trænes af andre robotter - eller samarbejde med andre robotter eller mennesker.

Jetson TX2 er dobbelt så kraftig som TX1, og er baseret på to 64-bit Nvidia Denver 2-CPU-kerner plus fire ARM A57-kerner. Grafikprocessor (GPU) er opgraderet til Nvidias nye Pascal arkitektur, og har i alt 256 kerner.

Det er nok krudt til, at TX2 kort kan kode og dekode 4K video med 60 billeder i sekundet. En TX2 kort kan håndtere op til 6 kameraer.

Tilslutning sker via 1 Gbit/s Ethernet, 802.11ac WiFi eller Bluetooth.

Designet til at køre Linux for Tegra. Strømforbruget er normeret til mindre end 7,5 watt.

Jetson TX2 Development Kit er tilgængelig i USA og Europa fra den 14. marts til 599 dollar, og Nvidia har allerede åbnet for forudbestilling.

Vil man kun have grundmodulet er det tilgængelig i andet kvartal til en pris på 399 dollars i mængder på 1.000 enheder eller mere. Men enheden vil også være tilgængelige fra distributører.

Denne artikel stammer fra mediet Digi.no.

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk

Følg forløbet

Kommentarer (0)

Log ind eller opret en konto for at skrive kommentarer

Partnernyheder

Welcome to a seminar on tools that help you become GDPR compliant!

Getting GDPR compliant by May 2018 implies a lot of activities covering the legal aspects, internal business processes, data management, and security technology.
28. feb 2017

Maja Rosendahl Larsen ansat hos Affecto

24. jan 2017

Introduction to Jedox – Affecto Seminar, Copenhagen

12. jan 2017