Ny Mindstorms-robot bruger 2 stk. Surface Pro med Windows 8.1

SentryBot er resultatet af et samarbejde mellem LEGO og Microsoft om at bygge en Mindstorms-robot, der udnytter tabletten Surface Pro. Se den her.
Illustration: Microsoft

Microsoft og LEGO går nu sammen om en ny robot i Mindstorms-serien, som har fået navnet SentryBot.

Robotten er baseret på den seneste Mindstorms-platform, EV3, men bruger samtidig to styk af Microsoft-tabletten Surface Pro, der udnytter det nye API i Windows 8.1.

»Ved at bruge robottens indbyggede sensorer og webcam'et i den ene Surface Pro, reagerer SentryBot aktivt på omgivelserne, når de ændrer sig,« skriver Microsoft på selskabets hjemmeside.

I Sentry-mode kan SentryBot for eksempel reagere på tilstedeværelsen af en person. Kommer personen for tæt på, byttes det venlige ansigt på skærmen ud med en mere alvorlig mine. Herefter kan robotten uploade billeder af personen til eksempelvis Twitter, mens ejeren af robotten kan følge seancen via Windows 8.1-appen på sin egen Surface Pro.

Microsoft og LEGO har haft børn og uddannelse i tankerne, da de to selskaber satte sig ned for at designe SentryBot. Men også udviklere, der altså kan lave deres egne Windows 8.1-apps til den nye Mindstorms-platform.

Du kan læse mere om samarbejdet og se en video med SentryBot her.

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Kommentarer (9)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
#1 Mads Ohm Larsen

Jeg forstår ikke hvor nyskabelsen er her? Man har i lang tid kunne bruge sin telefon eller tablet til at styre Lego Mindstorm via Wifi, uden at skulle have en ekstra tablet tilkoblet.

Det at den tablet, som sidder på robotten kan lave ansigtsgenkendelse er vel heller ikke nyt? Det kan mit kamera også. "It knows how to send tweets!", siger manden i videoen med stolthed. Ja sgu da! Det kan jeres tablet vel som minimum finde ud af.

  • 10
  • 0
#2 Henrik Pedersen

Mine to gamle NXT 1.0 sæt har kunne det der længe med en billig Android tablet og et bluetooth link.

Hvis de rent faktisk får lanceret det der betyder det at der skal programmeres i Windows only miljø, hvilket jeg bestemt ikke ser som en speciel positiv måde at undervise på. Men hvis man så igen ser på salget af de originale Mindstorms her i Danmark er det nok de færreste som har interessen.

Mine forældre måtte i hvert fald ringe rundt til alskens legetøjskæder og betale ekstra for at få varene importeret til en meget nørdet søn der stod og skreg derhjemme..

  • 5
  • 0
#4 Michael Friis

For god ordensskyld skal jeg sige at jeg arbejder hos LEGO, dog ikke med Mindstorms.

Mindstorms har i mange år kunne købes direkte fra LEGO igennem online shoppen: http://shop.lego.com/en-US/Robotics-ByCategory

NXT2 er så småt udgået til fordel for EV3 som bliver tilgængelig inden for kort tid.

EV3 får et IDE i både W32 og OSX. Så mon ikke din kode kan laves på alt fra Windows, Macs og Linux maskiner ligsom alle de forrige versioner.

  • 1
  • 0
#6 Henrik Pedersen

Det har man kunnet siden Windows XP og faktisk på hver evig eneste computer / mobil / tablet med Bluetooth. Protokollen er åben og der er mange biblioteker til at styre Mindstorms (siden NXT 1.0).

Og hvis man f.eks. har smidt LejOS på så har man kunne styre dem gennem USB også.

Og til Michael Friis: Ja det fandt vi senere ud af, men det var lige da de var kommet på markedet, og jeg var stadig et barn uden IT kundskaber. Mine forældre var ærligt talt IT analfabeter dengang og vi havde ikke internet, ej heller betalingskort. Rigtig land-idyl! :-)

Det jeg mente var bare at butikkerne har tydeligvis ikke haft meget incitament til at markedsføre den slags... De sælger Bratz dukker og legetøjsfigurer, og færdige spilkonsoller til masserne. Jeg blev faktisk lidt skræmt, da vi i vores familie har en kultur af at bruge nærmest ubegrænsede resurser på de børn som udviser høj intelligens, og jeg derfor skulle finde et elektronik byggesæt sammen med min mor, til den 8 årige lille knægt.

Lad mig bare sige at ingen større legetøjskæder i Danmark fører byggesæt / eksperimentsæt længere, da de blottede poler fra 2 x AA batterier ikke er egnet til børn.. Jeg var ærligt talt rasende! Kan det virkelig passe at vi blot vil have dummere og dummere børn?

Vi har bestilt et Brainbox 1300 sæt på en udenlands hjemmeside, nu hvor 3 volt åbenbart kan dræbe danske børn. Jeg kan sgu huske dengang hvor man kunne købe kemisæt med bundselsbrændere, og 12 volt ikke var noget problem, SELV i en BR butik...

  • 11
  • 0
#8 Allan Høiberg

Jeg forstår ikke hvor nyskabelsen er her?

Det er utilgængeligheden, selvfølgelig. ;-)

Det oprindelige Mindstorms husker jeg som en særdeles spændende ting, som jeg desværre aldrig havde nogen reel chance for at få råd til (havde det på ønskelisten til jul og fødselsdag i ti år, vil jeg tro) og som i praksis var umuligt at finde i en butik. I dag er prisen stadig et et niveau hvor det aldrig bliver almindelige børn, der får lov at lege med det - men med denne variant er de helt sikre på at have et nyt prismæssigt-udenfor-rækkevidde-produkt i sortimentet. :-)

Hvis det så havde været Surface RT, kunne det have været bygget med billige brugte tablets i stedet - men det må vel være et tegn på at RT ikke en gang er god nok som legetøj. :-)

Men seriøst: Mindstorms er enormt spændende (uden Surface), men prissætningen er og bliver på et niveau hvor Arduino og lignende trods en noget stejlere indlæringskurve er mere interessant i praksis.

Det har undret mig i mange år, hvorfor LEGO ikke tager springet ud i en "serieproduktion" og lancerer en udgave til priser langt under de nuværende, når vi sandsynligvis kan regne med at produktionsprisen ikke er meget højere end for de tilsvarende funktioner uden legoklodser omkring. Der var potentiale for at få et brugbart dansk system ind i almindelige klasseværelser i stil med planerne for Raspberry Pi i udlandet, hvis det var til at betale.

  • 2
  • 0
#9 Jesper Thusgaard

Lad mig bare sige at ingen større legetøjskæder i Danmark fører byggesæt / eksperimentsæt længere, da de blottede poler fra 2 x AA batterier ikke er egnet til børn..

Ja og i børnehaven må de kun gynge eller klatre i træer hvis der er fald sand under. Vi andre gyngede over asfalt. Mine børn på 4 og 7 er sikkert også curling børn, men de leger med lego uden at bygge efter vejledningerne og viser interesse for min gamle LEGO RCX. En dag viser de måske også interesse for mit gamle Philips elektronik byggesæt.

Men seriøst: Mindstorms er enormt spændende (uden Surface), men prissætningen er og bliver på et niveau hvor Arduino og lignende trods en noget stejlere indlæringskurve er mere interessant i praksis.

Jeg bilder mig selv ind at den ekstra pris ud over klodserne, sensorenes og motorenes værdi er den værdi LEGO har tilføjet ved at flade lærings kurven ud. Hvad ville en Arduino/Raspberry Pi koste med det udenoms der er med i LEGO kassen: 2 Large Motors, 1 Medium Motor, 1 Touch Sensor, 1 Color Sensor, 1 Infrared Sensor, 1 Remote Control. Samt ledninger og stik der bare gør det let at forbinde på sekunder. Og selvfølgelig de 500+ klodser som gør det let at forbinde tingene. Smartphone apps. Og info display på "computeren". (mere info her: http://mindstorms.lego.com/en-us/News/ReadMore/Default.aspx?id=476781)

Prisen skal ramme under en forventet liste pris på 2700 DKK.

Jeg leger iøvrigt selv med PI...

J;-)

  • 0
  • 0
Log ind eller Opret konto for at kommentere