Ny milliardbøde til Google: Har spændt ulovligt ben for Android-konkurrenter

Illustration: Google Chrome
Google har ifølge de sydkoreanske konkurrencemyndigheder forhindret konkurrenter i at komme ind på markedet for operativsystemer til smartphones.

Google får en bøde 207,4 mia. won svarende til godt 1 milliard danske kroner af de sydkoreanske konkurrencemyndigheder, The Korea Fair Trade Commission (KFTC).

Det skriver Ars Technica.

Det sker, fordi den amerikanske tech-gigant ifølge KFTC har misbrugt sin førerposition på markedet for styresystemer til smartphones til at forhindre konkurrenter i at træde ind på markedet.

Google har blandt andet tvunget konkurrenter som Samsung og LG til at underskrive en såkaldt anti-fragmentation aftale, der betyder, at de ikke har måttet ændre Android-kildekoden eller udvikle deres egen OS fork.

Google har fulgt denne praksis i Sydkorea siden 2011, og det har angiveligt forhindret konkurrenter som Amazon and Alibaba i at udvikle konkurrenter til Googles Android.

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Følg forløbet
Kommentarer (2)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
#1 Morten Kvistgaard

Der er jo ikke noget der forhindrer Amazon og Alibaba i at rulle deres eget lille Linux-baserede OS ud. Så det de godt vil, er at rulle deres eget perverterede udgave af Android ud, samtidig med at de stadigvæk vil lukrere på Android-mærket og App-store. ... Og det har Google så fået en bøde på 1 mia. fordi de godt vil forhindre den slags.

  • 8
  • 1
Log ind eller Opret konto for at kommentere