Ny Microsoft-app skal transskribere møder i realtid

Appen kan transskribere og oversætte møder i realtid. Illustration: Skærmbillede/Microsoft
Microsoft har lanceret sin nye Garage-app kaldet 'Group Transcribe', som kan transskribere og oversætte møder i realtid.

Microsoft har offentliggjort sin nyeste Garage-app (virksomhedens brand for mere eksperimentelle apps), som hedder Group Transcribe.

Det skriver The Verge.

En gruppe mennesker, der sidder i møde, kan bruge appen til at transskribere og oversætte mødet i realtid via mobiltelefonen.

»Appen bruger en multi-enheds-tilgang til at give højkvalitets transskription og oversættelse i realtid, så brugere kan være mere tilstede og produktive under fysiske møder og samtaler,« skriver Lainie Huston, leder ved Microsoft Garage, i et blogopslag.

Læs også: De største kode-apps har ingen: Så hvorfor har LastPass syv trackers kørende?

Alle, som deltager i mødet, skal downloade appen, og så kan én person starte transskriptionen og invitere andre med en kode på fem tegn, en QR-kode eller via bluetooth.

Appen vil begynde at transskribere og notere hvem, der har sagt hvad, samtidig med, at den kan auto-oversætte dele af samtalen, som også bliver vist i transskriptionen. Samtalen bliver gemt i appen.

Ifølge Microsoft, skal personer helst have telefonen indenfor rækkevidde, når man bruger Group Transcribe, og der er ikke en begrænsning på, hvor mange mennesker kan deltage i mødet - dog fungerer den bedst til fysiske samtaler.

Appen kan hentes gratis til iOS.

Læs også: Google undviger Apples privacy-krav: Største apps ikke opdateret i to måneder

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Følg forløbet
Kommentarer (5)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
#2 Johnny Lüchau Blogger

Fra erfaringer med talegenkendelse i mange andre applikationer, ved vi at det ikke vil virke på dansk.

Der er simpelthen ikke data nok til rådighed, for at træne de underliggende genkendelsesalgoritmer, til dansk. Det er i hvert fald min påstand, men jeg kan jo tage fejl.

Vi kan snart få syn for sagn, da Region H om senest 3 år, skal vise hvad de har fået for vores 48 mio. som de har købt talegenkendelsessystemer for hos Nuance.

  • 3
  • 0
#5 Torben Rune

Det virker godt nok kun til engelsk, og ikke specielt overbevisende. Slår man det til i et dansk møde, er det der kommer ud af det så morsomt at det forstyrrer den almindelige mødediciplin i svær grad. Men morsomt det er det. (Jeg er ikke klar over om det er med i alle platforme. Jeg har kun set det i Windows, og ikke i Linux).

  • 0
  • 0
Log ind eller Opret konto for at kommentere