Ny måling afslører: Kun hver femte offentlige hjemmeside har styr på webtilgængeligheden

Der skal tages særligt hensyn til ældre, handicappede og udsatte borgere, når EU's medlemslande digitaliserer deres samfund, lyder det fra Det Europæiske Råd, der er med til at udstikke kursen for den samlede union. Illustration: Bigstock
Digitaliseringen af den offentlige sektor i Danmark buldrer derudaf, og under pandemien har de digtale tjenester været vigtige for mange. Men en ny måling viser, at der er betydeligt rum for forbedringer, når det handler om gøre de digitale tilbud tilgængelige for borgere med funktionsnedsættelser.

Danmark har i årevis pralet af at have førertrøjen på, når det kommer til offentlig digitalisering. Den offentlige sektor bugner af digitale tilbud, men som vi tidligere har omtalt på DigiTech ser det noget anderledes ud, når det kommer til at gøre de samme tilbud brugbare for borgere med forskellige former for handicap.

Det bekræftes nu af Digitaliseringsstyrelsen, der har holdt øje med de offentlige websteders overholdelse af webtilgængelighedsloven i første halvdel af 2021.

Og det ser ikke for godt ud.

Styrelsen har overvåget 98 websteder, og kun hver femte overholder loven.

Samme, kendte fejl

Der er ikke de store ændringer i, hvilke fejl myndighederne begår, eller hvem de går ud over.

Den mest udbredte parameter at fejle på hedder - præcis ligesom ved sidste måling - Navn, rolle, værdi.

Det betyder konkret, at myndighederne ikke gør det tydeligt, hvad et interaktivt element i brugergrænsefladen er, og det kan for eksempel være en formular på en hjemmeside, der ikke er beskrevet ordentligt, hvilket giver trange kår for de teknologier, som eksempelvis borgere uden syn eller med nedsat syn støtter sig til, når de bevæger sig rundt på hjemmeside.

Og præcis som efter sidste måling fejler mere end 97 procent af de undersøgte hjemmesider på den parameter.

Læs også: Gennemgang: Her fejler det offentlige på webtilgængelighed

Rammer borgere med synshandicap hårdt

Loven om webtilgængelighed skal sørge for, at de offentlige hjemmesider kan bruges af borgere med mange former for funktionsnedsættelse, men de mest udbredte fejl rammer særligt en gruppe - nemlig de svagtseende.

Seks ud af de syv mest udbredte fejl går således ud over borgere med synshandicap, kan man læse i data fra Digitaliseringsstyrelsen.

Tilbage i januar gennemførte DigiTechs søstermedie Version2 sin egen undersøgelse af webtilgængeligheden på 700 offentlige hjemmesider, og her var konklusionen, at ingen af de testede sites levede helt op til loven kravene.

Læs også: Krav om tilgængelighed til offentlige løsninger udløser stort digitalt oprydningsarbejde

Og spurgte man Dansk Blindesamfund, var det ikke nogen overraskelse, at det står skidt til.

“Jeg støder på ting hver dag, som er enten bøvlede eller umulige at bruge. Så det overrasker mig ikke. Lovgivningen kommer fra et EU-direktiv, som har været undervejs siden 2012, så man har haft ni år til at se hvorhen, pilen pegede. For mig at se er det meget skuffende, at lovgivningen ikke endnu har gjort den afgørende forskel, som vi havde håbet på,” lød dengang det fra næstformand Ask Løvbjerg Abildgaard.

Digitaliseringsstyrelsen giver point til de undersøgte hjemmesider på en skala fra 0 til 500, og duksen er Ribe Stift, der scorer de maksimale 500 point.

Bundskraberne er den offentlige hjemmeside Ereolen, samt kommunerne Syddjurs og Assens.

Mobilapplikationer blev omfattet af webtilgængelighedsloven 23. juni i år.

Du finder hele DigiTechs dækning af webtilgængelighed her.

Denne artikel stammer fra DigiTech.

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Følg forløbet
Kommentarer (1)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
#1 Mogens Bluhme

Jeg har konstateret, at en del offentlige sites bruger Siteimprove, der bl.a. har nogle gode automatiserede løsninger til tilgængelighedstest. Det er måske kompetencen hos IT-medarbejdere, det kniber med? Hvis det er outsourcet må det være de medarbejdere med leverandørstyring, der ikke er kompetente nok til at stille de rigtige krav.

Der er også nogen, som ikke forstår forskellen på UX og UI - sidstnævnte er i større fare for at tænke i smartness som IT-folk og forretningsansvarlige typisk gør.

  • 0
  • 0
Log ind eller Opret konto for at kommentere