Ny lov sender millionstor it-regning til tusindvis af små danske virksomheder

8. juli 2022 kl. 03:2217
Kasper Munk Rasmussen, chefkonsulent, SMVDanmark.
Kasper Munk Rasmussen, chefkonsulent hos SMVDanmark. Illustration: PR-Foto / SMVDanmark.
40.000 danske virksomheder står overfor en ekstraregning på it-udgifter efter, at det er blevet lovpligtigt for selv mindre virksomheder at have et digitalt bogføringssystem. Reglerne ventes at koste de mindste danske virksomheder over en halv milliard kroner.
Artiklen er ældre end 30 dage

En ny bogføringslov betyder, at alle virksomheder med en omsætning på over 300.000 kroner om året fremover skal benytte sig af et digitalt bogføringssystem.

Det vil sende millioner af kroner i retning af virksomheder som Visma e-conomic, Billy og andre danske it-virksomheder, der leverer digitale regnskabsplatforme som i fremtiden bliver lovpligtige.

En optælling fra SMVDanmark viser, at det er omkring 100.000 danske virksomheder, der har en omsætning på over 300.000 kroner, og derfor fremover er tvunget til at købe et digitalt bogføringssystem.

Nogle af virksomhederne betaler dog allerede for et digitalt regnskabsprogram, mens det for andre vil betyde en ekstra it-regning. Erhvervsministeriet mener, at der er tale om 40.000 danske virksomheder, der fremover skal betale for et nyt it-system.

Artiklen fortsætter efter annoncen

»Man tvinger små virksomheder til at købe et it-program for at kunne leve op til loven, og derfor er vi selvfølgelig som udgangspunkt meget skeptiske for udsigterne til det her,« siger chefkonsulent hos SMVDanmark Kasper Munk Rasmussen til Version2.

Ifølge en beregning fra Erhvervsministeriet blive pålagt en ekstraregning på 600 millioner kroner om året til de nye it-systemer.

Reglerne er trådt i kraft løbende fra 1. juli, og bliver herefter gradvist rullet ud, så flere virksomheder over de kommende år bliver omfattet af reglerne. 

De mange millioner kroner, som fremover skal bruges på nye digitale bogføringssystemer, kommer blandt andet virksomheder som Visma e-conomic til gode, der leverer den type it-programmer.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Visma e-conomic vil dog ikke løfte sløret for, hvad den her nye lovgivning kommer til at betyde for selskabets forretning.

»Hvor mange af de her 40.000 nye kunder, der lander hos os, det er ikke noget vi budgetterer med. Vi går ikke og regner med at få 30.000 nye kunder. Det vi fokuserer på er, at vores nuværende kunder er glade. Det er den strategi vi har haft hele tiden. Hvis vi gør det rigtig godt for vores kunder i dag, så anbefaler de os til andre,« siger Lars Engbork, administrerende direktør i Visma e-conomic.

Men når jeres marked potentielt vokser med 40.000 nye kunder, så skal det vel også kunne aflæses i Visma e-conomics resultater?

»Jeg fokuserer som sagt på de kunder, som vi har nu og her. Vi kæmper for hver enkelt kunde og det har givet pote indtil videre. Vi runder snart 170.000 kunder, der bruger vores system. Den strategi kommer vi til at fortsætte med fordi det giver nye kunder,« siger Lars Engbork. 

Direktøren er samtidig skeptisk over for, om der rent faktisk er tale om en udgift på 600 millioner kroner til de små virksomheder. Ifølge Visma er der nærmere tale om en sjettedel af det beløb - altså 100 millioner kroner fordelt på 40.000 virksomheder.

Frygter prisstigning

Hos SMVDanmark frygter man at de danske it-leverandører på området kan sidde for tungt på en service, som fremover bliver lovpligtig.

»En af vores største bekymringer er, at man skaber en dårlige konkurrencesituation på markedet for digitale bogføringssystemer. Man tvinger alle til at købe en vare, og så skærper man de regler som produktet skal leve op til. Det betyder, at man kan stå i en situation, hvor der er få it-virksomheder som lever op til kravene og som derfor vælger at hæve priserne,« siger Kasper Munk Rasmussen.

Det er dog ikke en bekymring, man deler hos Visma e-conomic. Selskabet ser ikke nogen grund til, at der skulle opstå nogle særlige barrierer for nye virksomheder.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Kan du garantere, at der ikke kommer en kunstig prisstigning som følge af den her lovgivning?

»Jeg kan kommentere på, hvordan det forholder sig lige nu. Jeg kan ikke kommenter på, hvordan verden ser ud i fremtiden. Som loven er formuleret lige nu understøtter vi den i alle vores pakker og kræver ikke at man skal have flere penge op af lommen,« siger Lars Engbork.

»I forhold til nye regnskabssystemer - ser jeg ikke at der kommer nogle særlige barrierer for nye regnskabssystemer. Der kommer heller ikke færre af dem, så det er ikke en bekymring, jeg deler,« siger Lars Engbork.

Lars Engbork, adm. direktør hos Visma e-conomic. Illustration: Pr-Foto.

Faldende udgifter

Udgifterne for de mange mindre virksomheder i Danmark kommer ifølge Erhvervsministeriet til at koste 600 millioner kroner om året.

Erhvervsministeriet vurderer selv, at der med den nye lov også bliver frigivet ressourcer i mange virksomheder, når arbejdsgangene bliver digitaliseret, der vil opveje for de millionstore it-udgifter. 

I SMVDanmark er man enige i, at mere automatisk erhvervsrapportering rummer et potentiale, men erhvervsorganisationen er dog ikke sikker på, at loven vil udløse en så stor besparelse. 

»Jeg har svært ved at se, at det vil være tilfældet for alle virksomheder, men det er klart noget vi vil følge. Det kræver at virksomhederne slipper for nogle hovedpiner andre steder, men det er der ikke rigtig nogen der kan spå meningsfuldt om,« siger Kasper Munk Rasmussen.

Desuden frygter SMVDanmark, at priserne på de nuværende systemer vil stige i fremtiden, fordi kravene kommer til at stige og antallet af leverandører, der kan leve op til de nye lovkrav samtidig kommer til at falde.

»Vi står i en situation, hvor der er sikkerhed for udgiften, men hvor gevinsten ligger mange år ud i fremtiden. På den baggrund har vi en sund skepsis, men vi har tænkt os at tage Erhvervsministeriet på ordet og presse på for, at der kommer de administrative lettelser, som man har stillet politikerne og erhvervslivet i udsigt. Alternativt må politikerne ind og ændre loven,« siger Kasper Munk Rasmussen.

17 kommentarer.  Hop til debatten
Denne artikel er gratis...

...men det er dyrt at lave god journalistik. Derfor beder vi dig overveje at tegne abonnement på Version2.

Digitaliseringen buldrer derudaf, og it-folkene tegner fremtidens Danmark. Derfor er det vigtigere end nogensinde med et kvalificeret bud på, hvordan it bedst kan være med til at udvikle det danske samfund og erhvervsliv.

Og der har aldrig været mere akut brug for en kritisk vagthund, der råber op, når der tages forkerte it-beslutninger.

Den rolle har Version2 indtaget siden 2006 - og det bliver vi ved med.

Debatten
Log ind eller opret en bruger for at deltage i debatten.
settingsDebatindstillinger
17
10. juli 2022 kl. 11:15

Fint nok med krav, men det burde kobles sammen med en fornuftig digitaliseringsstrategi. Hvor der stilles krav og samtidigt anvises fornuftige midler til at leve op til de krav.

De burde groft sagt gør sådan her:

  • Der stilles krav om digitalt bogføringssystem
  • Her står det i juristerispeak ( lovtekst )
  • Her er en bekendtgørelse som forklarer det så alle kan forstå kravene.
  • På denne liste der løbende opdateres er en liste over Open Source bogførings- & ERP- systemer der lever op til kravene.
  • Her er en international standard ( ISO/DIN... whatever ) - hvis det software du finder lever op til den, så lever den op til lovgivningen.
15
9. juli 2022 kl. 23:01

Det værste er for små anpartsselskaber.

De har ingen bagatelgrænse, så et tomt selskab, der kun har en bankkonto med 1 årlig (negativ) rentetilskrivning eller et holdingselskab hvor eneste årlig bevægelse er regulering af værdi af datterselskabet, har nu lovkrav om at bruge et godkendt bogføringsprogram til 1 postering om året.

For en personligt drevet virksomhed forventes ikrafttræden i 2026. Det tomme anpartsselskab får kravet fra 2024.

9
8. juli 2022 kl. 16:43

Det er sådan set ikke software i sig selv firmaerne skal betale for. For der er masser af Open Source ERP og bogførings programmer.

https://en.wikipedia.org/wiki/List_of_ERP_software_packageshttps://en.wikipedia.org/wiki/Comparison_of_accounting_software

Der hvor omkostningen eventuelt kommer, bliver i konsulentbistand til at vælge og implementere et system der kan driftes lovligt ( apropos GDPR ).

Desuden vil der i nogle tilfælde være omkostninger til den forandringsproces det vil være for firmaet at gå fra papir til IT.

Men der vil også være penge/tid at spare på driften. Hvilket i nogle tilfælde kan give dem der kører hardcopy i dag mere tid til at fokusere på kerneforretningen.

11
9. juli 2022 kl. 11:02

Det er jo fint med lidt reklame for hvor godt det er at fører regnskab elektronisk, men dem som ikke allerede gør det, er typisk små virksomheder der har eksisteret i en menneskealder, og som ikke aner hvad "kerneforretning" betyder.

Det er selvfølgelig lettere for staten, hvis den kan slippe af med den type virksomheder, men vil vi virkelig have et samfund, hvor der ikke er plads til de skæve eksistenser - både som mennesker og virksomheder?

12
9. juli 2022 kl. 12:14

Det er selvfølgelig lettere for staten

Al digitalisering har haft som hovedformål at gøre det lettere for myndighederne. Herunder at løfte ansvaret over på borgerne.

De små firmaer som virkeligt koncentrerer sig om kerneforretningen, har smidt alle bilag i en plastpose, og afleveret dem hos revisoren.

Kan man stadig det?

13
9. juli 2022 kl. 13:18

Uden at have læst lovpakken, så vil jeg sige det ville være meget mærkeligt, hvis man ikke kunne betale en revisior for at gøre det der er nødvendigt!?

Dem jeg henviser til kunne f.eks. være det lille autoværksted, hvor ægtefællen bogfører på papir, og for hvem en revisor er en udgift man ikke har lyst eller råd til.

Og som skrev i et tidligere indlæg - er det her overhovedet et så alvorligt samfundsproblem, at der skal lovgives på den måde?

10
9. juli 2022 kl. 10:28

Nu behøver man i det hele taget ikke at betale, Dinero har en gratis begynderpakke, der godt nok ikke lagerer bilag i systemet, men jeg er ikke af den opfattelse at det er et krav? Og så er deres basale professionelle pakke med lagring af bilag og rudimentær scanning af bilag ikke specielt dyr. Så hvis man allerede var i stand til at føre et lovligt regnskab er udgiften til at overse.

14
9. juli 2022 kl. 13:29

der godt nok ikke lagerer bilag i systemet, men jeg er ikke af den opfattelse at det er et krav?

Det er svært at gennemskue for mig. Det ser ud til, at bilag skal gemmes sikkert og kunne knyttes til poster i regnskabet. Hvis dato og beløb er registreret (og matcher bilag), så er det ok. Bilag kan godt gemmes i et andet system, men nok ikke i en brevordner.

Hvis jeg læser det rigtigt (det håber jeg ikke), så vil to systemer gøre tingene ret komplicerede. Man skal skanne eller på anden vis kopiere bilag over i et system og registrere transaktionen (posteringen) i selve bogføringssystemet. Og sikre sig at de to stemmer overens.

Hvis en transaktion sker i fremmed valuta, skal man registrere kursen på tidspunktet. Det er nok nemmere at slippe uden om for små virksomheder, kursen må jo fremgå af bilaget fra banken.

Det er noget ud over, hvad man kan klare ved skrivebordet lørdag eftermiddag.

Jeg har heldigvis kun en lille foreningskasse, som ligger langt under grænsen. Men det skal jo nok komme til os.

7
8. juli 2022 kl. 11:57

Vi har jo god erfaring med den slags statsstøtte til virksomheder. Banker, udlejningsbureauer etc.

Konsekvensen ses tydeligt i disse foretagenders overskud . . . .

6
8. juli 2022 kl. 11:53

Hvad er et "Regnskabsprogram"? Altså, hvilke specifikke krav stilles i lovgivningen som f.eks. et regneark ikke kan løse? Det ville have klædt Version2 at løfte sløret lidt for hvad der egentligt er nyt i den nye lov.

Nu er beløbsgrænsen så høj, at min trampolin forening ikke bliver generet - vi har en omsætning på af størrelsesordenen 100.000 kr. Men masser af gymnastikforeninger har omsætninger, det ligger over 600.000 kr. Og de må vel direkte blive påvirket.

8
8. juli 2022 kl. 16:30

Kapitel 5 i loven. Umiddelbart ser det rimeligt basalt ud. Men et regneark kan ikke gøre det.

Der skal nok være nogle en-mands firmaer, der får en hård opvågning. Springet fra en brevordner og en kolonnebog til hvad som helst på en pc (sikkerhed og backup!) er rimeligt stort. Jeg kender en virksomhed/forening, der har sine vedtæger lagt ud på nettet. Fint. Der er bare lige det problem, at vedtægterne består i et scan af en fotokopi af forsiden - intet indhold. Nogle mennesker starter på det niveau.

For slet ikke at nævne en del kunstnere, der godt kan komme op på den omsætning, men nogle af dem er rodehoveder (nogle dyrker roderiet).

Det bliver fede dage for alskens konsulenter.

5
8. juli 2022 kl. 11:46

Hvor er det pragtfuldt, at nu hvor vi på et digitalt modent stadie, kræver at alle virksomheder med en betragtelig omsætning skal benytte et digitalt bogføringssystem, som skal leve op til en række krav.

Det vil uden tvivl nedbringe gennemsnitlige omkostninger per bilag, per rapportering og revision, til samlet gavn for virksomheder og samfundet generelt.

Det vil også gøre det sværere at svindle og lettere at efterforske.

Per stikprøve eller ved en dommerkendelse kan myndighederne få adgang til samtlige officielle bilag i ensartede formater, og per automatiseret analyse lettere finde afvigelser og svindel.

Lad os kræve at platformen exporterer og gemmer årets bilag seperat i en årrække.

Lad os kræve at hash af årets bilag offentliggøres med det offentlige regnskab, så bilag ikke kan fuskes bagud i tid.

Lad os udvide disse krav så banktransaktioner skal indeholde unik reference til linier i bogholderiet eller vice versa, så man kan følge pengene.

Etabler et europæisk og globalt samarbejde om formater og udveksling af data til systematisk bekæmpelse af skatteunddragelse, skattely og fusk.

Etabler retfærdige globale minimums virksomhedsskatter samt transaktionsbeskatninger, så multinationale virksomheder bliver nød til at svare skat i de lande de opererer i.

4
8. juli 2022 kl. 11:45

Regnskabsprogrammer kan være en god hjælp og om ikke andet reducerer risikoen for dumme regnfejl, men denne lovgivning intet som helst.

Hvis man vil snyde systemet, f.eks. at fuske med momsindberetning eller indtægter, gør en it-løsning ingen forskel.

Jeg ser mest af alt denne lovgivning, som en privatiseret indberetningspligt til staten, hvor de store spiller på markedet i sidste ende vil udkonkurrerer de mindre.

Det er rent "Magisk IT-sovs"!

2
8. juli 2022 kl. 11:18

Der findes jo også gratis open source løsninger som f.eks. Odoo (https://www.odoo.com) som i community edition downloades og derefter afvikles og gemmer data på brugerens hardware.

3
8. juli 2022 kl. 11:35

Som helt sikkert ikke lever op til dansk lovgivning ;-)

1
8. juli 2022 kl. 10:59

Jeg synes at journalisten og Kasper Munk, overser nogle vigtige detaljer.

For det første så siger loven at de indscannede bilag skal opbevares i Danmark, hvilket ingen af de nævnte leverandører, mig bekendt kan leve op til.

For det andet så indeholder regnskaber jo ofte personhenførbare oplysninger, så GDPR kommer jo også i spil.

Så Visma med både e-conomic og Dinero, samt Billy, som vist alle er enten amerikansk ejede eller bruger amerikansk-ejet hosting, er ikke lovlige at bruge.

Hvordan klarer man det problem?