Leder: Netneutralitet i Europa er en sejr for befolkningen

Fra 1. januar må internetudbyderne som udgangspunkt ikke blokere eller begrænse applikationer, indholdstjenester eller ydelser forskelligt. Alt andet ville skabe et uoverskueligt marked for forbrugerne. Men der er dog en bagdør.

EU-politikerne afgjorde i tirsdags, at Europa skal være netneutralt til gavn for befolkningernes rettigheder i forhold til lighed og demokrati.

Netneutralitet betyder, at nettets datatrafik skal behandles ens, uanset hvem man er, og at teleselskaberne hverken må udelukke indholdsudbydere eller apps fra deres forbindelser, ligesom de ikke må give trafik fra andre aktører forrang på nettets rygrad mod betaling (det handler altså ikke om stykket fra dit netværk ud til centralen, som er en anden historie).

Læs også: Pornofiltre bliver ulovlige i EU - men den britiske regering nægter at fjerne dem

Baggrunden for loven er af praktisk karakter: Det er med nettets hovedveje som med almindelige motorveje, hvor der er perioder, eller områder, hvor trafikmængden er større, end netværket kan håndtere.

Derfor er der afgjort argumenter imod netneutralitet. Populære fildelingstjenester med voldsom datatrafik fra eksempelvis film har hidtil ikke betalt for den belastning af de digitale veje, som de medfører, og som hæmmer fremkommeligheden for andre.

Således ville der i højere grad være økonomi for teleselskaberne til en stærk udbygning af infrastrukturen, hvis de tunge datatrafikanter betaler mere end de lette. Det ligner finansieringsmodellen på betalingsmotorveje og -broer, hvor der ofte differentieres i pris afhængig af køretøjets kategori og vejbelastning.

Internetadgang er en kompleks størrelse

Og ligesom vi kender det fra business class på fly eller privathospitaler er der mange steder i vores samfund, hvor man kan betale sig til hurtigere eller bedre service. På nettet kunne det være f.eks. Skype eller Facebook, der havde lyst til dette. Eller hvad med udbydere af telemedicin? Ville det være i samfundets tjeneste, at linjer til fjernovervågning af hjertepatienter fik en særstatus?

Imidlertid er internettet en langt mere kompleks og lukket størrelse end en tosporet motorvej, vi kan se. For den almindelige forbruger er det et demokratisk problem, hvis fundamentet for et moderne liv bliver endnu mere uigennemskueligt og vil lægge barrierer for lige og fri adgang. Uden netneutralitet kan kun få gennemskue, hvilke og hvordan en internetudbyder har prioriteret mellem tusindvis af tjenester.

Og for den lige konkurrence er det et problem, hvis iværksættere og mindre virksomheder får deres indholdstjenester – f.eks. en ny app til cykeldeling eller måling af luftforurening – nedprioriteret. Forskelsbehandling har man set i USA, hvor kabel-tv-udbyderen Comcast aftalte med Netflix at give det højere dataprioritet end andre, hvilket sikrede streamingtjenesten en dominerende rolle.

Læs også: Stanford-professor: Populære fildelingstjenester trues af EU-lov med svag netneutralitet

EU har derfor taget det rigtige valg om, at telebranchen ikke må blokere for indhold, applikationer og ydelser fra udvalgte afsendere og modtagere. Men en bagdør i EU’s beslutning betyder, at teleudbyderne må prioritere datastrømme for at forhindre overbelastning af netværket. Kun tiden kan vise, om det er en gummiparagraf, som ad bagvejen alligevel vil gavne de rigeste kunder i telebutikken.

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Følg forløbet
Kommentarer (9)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Jacob Pind

desvære tog det en dag, så kom en kommentar fra bestyrelsen formanden i deutsche telekom, https://www.telekom.com/medien/managementzursache/291708 hvor i han skilter deres fremtidige bussine plan, her i siger han at bnetop startups har bruger for special servicer hvor at deres data kommer hurtigt frem til kudnerne.
Denne special dataservice kan de selvf få dele i hvis de giver telekom et par process af deres omsætning til telekom, "fin startup i har der, ville være synd hvis jeres data ikke kan kunne kommen gennem lille linie"

Bliver et rent tagselv bord for de gamle monopolist, med vore kære folkevalgte velsigelsen.

  • 11
  • 0
Ivo Santos

Nu ved jeg så ikke helt hvad jeg skal mene om denne youtube video:
Why is Internet in Romania so damn fast?
For i følge videoen kan man få en 1 gbit. forbindelse til 15 dollar per måned, dog kun i stor byerne ganske vist, og det på trods af at de næsten ingen lovgivning har på området, eller det er i hvert fald min forståelse, hvor vidt det er rigtigt eller forkert aner jeg så ikke.
Så hvis vi antager at vejen frem til højere internet hastigheder er at man fjerner unødig lovgivning. så må det siges at være vejen frem.

  • 1
  • 0
Benny Jensen

Hvis i absolut vil sammenligne med motorveje, kan i så ikke gøre det rigtigt?

Det svare mere til der bliver adgang forbudt på yder sporet for alle der ikke betaler ekstra, men dem der betaler så må kører 200 km/t

  • 0
  • 0
Simon Mikkelsen

Lederen udlægger lovgivningen som en sejer, men det er ingen sejer. Det svarer til at befolkningen i det tidl. Østberlin ville kunne rejse frit udenfor muren - men de kunne ikke få lov at komme udenfor muren.

En væsentlig sætning fordrejer groft sandheden:
"Populære fildelingstjenester med voldsom datatrafik fra eksempelvis film har hidtil ikke betalt for den belastning af de digitale veje, som de medfører, og som hæmmer fremkommeligheden for andre."

Både for almindelige indholdstjenesters og peer2peer-tjenesters vedkommende, er der en virksomhed eller person i hver ende af forbindelsen, der har betalt for deres internetforbindelse. Den har en given kapacitet og måske en begrænsning på månedlig trafikmængde. Alle betaler her.

Der bliver sammenlignet med fx buisness class og andre ting hvor man får mere ved at betale mere. Men med netneutralitet er det omvendt: Her kan jeg ikke betale mere og få mere. Det er indholdsudbyderen der skal betale mere. Hvis jeg vil se en video på en ny konkurrent til Youtube, og det hakker fordi Youtube kan betale og den nye ikke kan, så er der intet jeg kan gøre.

Hvis der ikke er plads til al trafikken i dag, bliver tilfældige pakker smidt væk. Så kommer folk og klager over at Youtube hakker. Køber store udbydere sig til en fordel her, klager meget færre folk, fordi den nye tjenester ikke er så populær endnu. Dette alene kan tage livet af fx den fremtidige Youtube, en backuptjenester ol.

Det rigtige problem er ikke manglende kapacitet eller økonomi til at udbygge det. Så kunne man begrænse folks internetforbindelser med fx et antal månedlige GB, som vi kender det fra mobil.

De argumenter der fremføres i lederen for lovforslaget, er fiktive argumenter for at få en ekstra indtægtskilde fra indholdsudbydere. Denne indtægtskilde æder lidt overskud fra de store, men gør det sværere at starte nye tjenester, fordi man først skal betale ekstra til tusindvis af internetudbydere. Dermed har de etablerede indholdsudbydere også en internesse i at dette bliver gennemført. På sigt giver dette ringere udbud og mindre konkurrence til skade for os som forbrugere.

  • 11
  • 0
Kenn Nielsen
  • 0
  • 0
Kenn Nielsen

Jeg havde egentligt tænkt mig ikke at kommentere på lederen, fordi et svar på tilsyneladende ukritisk holdningsformidling nemt kan fjernes med en begrundelse om at kommentaren politiserer, uden reference til teknologi.

Soo... her goes nothing..

Min første tanke var at lederen gav udtryk for en manglende kritik , grænsende til det naive.

Nu er der så allerede reelle eksempler på hvordan teleselskaberne vil forfordele/favorisere bestemte tjenester.
De havde næsten ikke anstændighed nok til at afvente at blækket på aftalen var tørt.

Dette demonstrerer hvor meget/gerne teleselskaberne ville have denne ret.

Med samme naive logik kunne man fremføre følgende:

Ville man forestille sig at lederskribenten fuldt ud vil være forstående for at den ledige, og ubrugte, tid som kassemedarbejderen naturligt har mellem to ekspeditioner, bliver tildelt særligt udvalgte kunder som føler de er nødt til at blive betjent uden ventetid.

Da der er tale om tid, som alligevel ikke er blevet brugt til ekspedition, er det jo klart at ingen i køen bliver forsinkede ved at allokere denne opsamlede ubrugte tid først til gruppen af særligt trængende kunder.

...nej, - vel ?

K

  • 1
  • 0
Bjarne Nielsen

De første gange jeg læste denne leder, fik jeg det indtryk, at man grundlæggende synes at netneutralitet er en dårlig ting. Der fremføres mange argumenter imod.

Men nu kommer jeg helt i tvivl: måske mener lederskribenten i virkeligheden, at netneutralitet er en god ting, til trods for de argumenter som kan fremføres imod den, og som der gives eksempler på? I så fald er vi enige.

Jeg tror, at det som forvirrer mig, er at man anpriser EU beslutningen som en sejr for netneutralitet, når alle andre IT faglige medier, som jeg har besøgt, samstemmende betegner det som et nederlag.

Jeg kan også kun selv se beslutningen som et nederlag: forskelsbehandling er forskelsbehandling, uanset om den er positiv, og undtagelsesbestemmelserne, som kun kunne give mening i undtagelsestilfælde, er tilpas løst formuleret til at kunne gradbøjes til mere eller mindre permanente dårlige undskyldninger.

Jeg må derfor spørge: hvad er meningen? Er lederskribenten for eller imod netneutralitet, og mener lederskribenten at EUs beslutningen vil give os netneutralitet?

  • 4
  • 0
Peter Jensen

Derfor er der afgjort argumenter imod netneutralitet. Populære fildelingstjenester med voldsom datatrafik fra eksempelvis film har hidtil ikke betalt for den belastning af de digitale veje, som de medfører, og som hæmmer fremkommeligheden for andre.

Sikke dog noget absurd pludder og vrøvl.

Udbydere af tjenester betaler i høj grad for at sende data ud til brugerne på internettet. Tror V2 ikke det koster noget at sende x antal gigabyte ud af datacenteret? Standarden er at man betaler proportionelt med den mængde data man sender ud. Meget data = høj belasting = mange penge.

Desuden betaler fildelingsbrugerne skam i høj grad også for deres højere forbrug. De har brug for større båndbredder end andre og de betaler derfor også mere end andre for netop at få større båndbredder til rådighed.

  • 3
  • 0
Kenn Nielsen

Jeg er helt enig i at V2 mangler erfaringer fra virkeligheden !!

Desuden betaler fildelingsbrugerne skam i høj grad også for deres højere forbrug. De har brug for større båndbredder end andre og de betaler derfor også mere end andre for netop at få større båndbredder til rådighed.

Nu er det jo ikke kun fildelingsbrugere, som ønsker at have en højere båndbredde til rådighed.

Og nøgleordet er her : Til rådighed

Jeg fildeler ikke, men betaler alligevel for at have en større båndbredde til rådighed.
At jeg betaler for at have den til rådighed er at jeg ikke ønsker at skulle vente hvis jeg vil hente et antal forskellige linux distributioner.
Jeg ønsker heller ikke at familie eller venner skal vente når de skal hente billeder og video fra en eller anden social begivenhed.
(Jeg ved godt jeg er gammeldags, reaktionær, - og slet,slet ikke fremstår hipstersmart - når jeg ikke lægger disse ting i 'skyen')
Men jeg er tvunget til at acceptere "(un)fair use" begrænsninger fordi udbyderen derved kan oversælge sin kapacitet, og nemt skaffe sig af med kunder der bruger sit flatrate abonnement som ...flatrate.

Jeg er ligeglad med hvordan udbyderen benytter den båndbredde som jeg ikke i øjeblikket har brug for men som jeg alligevel betaler for, så jeg kan have XX/XXMbit til rådighed.

Nu skal vi også acceptere at den båndbredde vi burde have til rådighed kun bliver 'overskudsbåndbredde' efter den er solgt anden eller måske 3. gang.

Mit bud på den utætte skruetrækker er:

Fri buffet spis alt hvad du kan..

-Men selvom vi sender først det friske ind til restauranterne ved siden af, kommer det frem til buffeten helt friskt fra disse særlige betalende kunder, når de ikke kan klemme det ned derinde.

Vi kalder det stadigt friske varer.

  • Du må heller ikke spise mere end hvad vi vurderer at en gennemsnitsgæst kan spise.

Vi kalder det stadigvæk fri buffet.

Og så bekæmper du madspild; - selvom du betaler det samme som tidligere, og restaurationsgæsterne også betaler fuld pris, så er det dét ligenøjagtigt dét du gør.

Desuden så lyder det ikke 'bæredygtigt' at sige du lever af levninger.

K

  • 0
  • 1
Log ind eller Opret konto for at kommentere
IT Company Rank
maximize minimize