Ny valglov: 12 kommuner får lov at afholde digitale valg i 2013

En temmelig stor del af vælgerne får mulighed for at stemme som amerikanerne på en stemmemaskine ved kommunal- og regionalvalget den 19. november 2013. De største af landets kommuner får nemlig lov til at afprøve digitale valg.

Økonomi- og indenrigsminister Margrethe Vestager (R) bebuder en ændring af valgloven, så et dusin kommuner kan lade vælgere stemme elektronisk i stemmelokalet som forsøg.

København, Århus, Ålborg, Odense, Frederiksberg, Gentofte, Glostrup, Odder, Vejen, Kolding, Åbenrå samt Bornholm har ansøgt om at afprøve digitale valg, oplyser Kommunernes Landsforening.

Der bliver ikke tale om valg over internettet, understreger Margrethe Vestager i en pressemeddelelse.

Vælgeren skal markere sin stemme på en stemmemaskine på valgstedet og derefter printe stemmen ud på en papirkvittering, som lægges i en stemmekasse, der elektronisk registrerer stemmen. Først dér er stemmen afgivet, forklarer hun.

Undgår ugyldige stemmer og dyre optællingstimer

»Forsøgene skal vise, om der er væsentlige fordele ved elektroniske valg, som gør, at vi skal overveje at digitalisere valghandlingen på længere sigt. En af fordelene er, at vi slipper for bunken af stemmesedler med ugyldige stemmer, hvor de valgtilforordnede er i tvivl om, hvor vælgeren har sat sit kryds,« udtaler Margrethe Vestager i pressemeddelelsen

»En anden fordel er, at synshandicappede kan få mulighed for at stemme uden hjælp. På længere sigt kan den manuelle optælling desuden blive overflødig, og det kan spare kommunerne for nogle ressourcer,« fortsætter hun.

Afvist i 2008

For fire år siden sagde daværende velfærdsminister Karen Jespersen (V) nej til KL’s ønske om forsøg med elektroniske valg i november 2009.

Læs også: Karen Jespersen siger nej til e-valg

Daværende videnskabsminister Helge Sander (V) kom ellers begejstret hjem fra et besøg i Estland i 2007, hvor man kunne stemme over internettet til parlamentsvalget.

Ved menighedsrådsvalget i 2008 var det dog muligt at brevstemme elektronisk over internettet ved brug af digital signatur. Erfaringerne med dette e-valg er beskrevet i evalueringen med titlen Menighedsrådsvalget 2008, rapport om eValget.

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Følg forløbet
Kommentarer (11)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
#1 Loke Dupont

En del af de ugyldige stemmer er jo bevist gjort ugyldige! Det er godt nok få tilfælde hvor de er ugyldige på grund af magnlende kundskab hos den der afgiver stemmen. Det her er jo et forsøg på at løse et problem der slet ikke eksisterer.

  • 4
  • 1
#2 Jan Gundtofte-Bruun

"Vælgeren skal markere sin stemme på en stemmemaskine på valgstedet og derefter printe stemmen ud på en papirkvittering, som lægges i en stemmekasse, der elektronisk registrerer stemmen. Først dér er stemmen afgivet, forklarer hun."

Nårh, så er jeg mere rolig. Jeg var lige bekymret for at de ville bruge de samme gamle (usikre) edb-maskiner som USAnerne bruger(/brugte?).

  • 3
  • 1
#6 Erik Cederstrand

Vælgeren skal markere sin stemme på en stemmemaskine på valgstedet og derefter printe stemmen ud på en papirkvittering, som lægges i en stemmekasse, der elektronisk registrerer stemmen. Først dér er stemmen afgivet, forklarer hun

Man må håbe, at stemmekassen læser den tekst, der er printet på stemmesedlen, og ikke en eller anden stregkode eller chip, der følger med stemmesedlen. Vælgeren har jo kun verificeret teksten, og der kan i princippet stå hvad som helst i stregkoden eller chippen.

  • 2
  • 0
#7 Jacob Pind

Er jo en mærlige ide at vil indføre sådan en valgomat, når nu man har et system som nemt for alle at gennemskue. Uanset hvordan sådan tingest vil være indrettet, vil der altid være et usikkerheds moment, hvordan skulle det opfanges eletronisk, hvordan kan man være sikker på den registeret det rigtig, og ikke mindst hvilket kriterier er der for at sætte spørgsmål ved resultatet.

Politikerne har jo den opfattelse teknologi er ufejlbar, hvordan skulle man kunne godtgøre at der rent faktisk forlægger en optællings fejl, hvis ikke alt på papier ville blive registeret ?

Skulle samme mani med at spare penge hvor det ikke giver mening, bruges til vores "terrorbekæmpelse", og man kom frem til at statisktisk er der selvfølging ingen bombe på banegård, også spare udrygning ville de straks kaste hænderne i vejret og skige "det kan man ikke!!". Men træde demokratiet med deres sømbesatte golfsko kan dem uden at blinke.

  • 2
  • 0
#8 Morten Wegelbye Nissen

For en gang skyld syntes jeg at man bygger et system der understøtter den "gamle" arbejdsgang 100%.

Og hvis der er nogen der kan rejse en tvivl om maskinen nu har talt rigtigt, så kan man "bare" tælle de analoge sedler.

Det er trods alt vores demokrati der er tale om. Og med den hitrate der er i offentlig IT syntes jeg at dette er en udemærket ide.

  • 1
  • 0
#9 Palle Due Larsen

Jeg synes forsøget lyder rigtigt. Det er stadig papirstemmen, der tæller. Jeg kan ikke se nogen god grund til bevidst at gøre sin stemme ugyldig. Det er jo det samme som at blive hjemme. Hvis man vil protestere mod valghandlingen eller kandidaterne stemmer man blankt. Tilgengæld synes jeg ikke, der er nogen grund til at gå længere end dette. Internetafstemning og elektronisk optælling vil ikke give større tillid til demokratiet.

  • 0
  • 0
#10 David Rechnagel Udsen

Valg i Danmark foregår ikke særlig tit. Det er næppe sådan at der er en lastbil der fragter rundt med udskrevet stemmesedler, vel?

Jeg kan virkelig ikke se hvad dette skulle løse udover at gøre processen mere besværlig for vælgerne. Hvor meget bedre bliver den for dem der skal tælle dem? De skal jo stadig tælle udskrevet stemmesedler, ikke?

Hvad er pointen? Hvor er problemet der bliver løst?! Introducerer dette forslag ikke bare flere problemer?

Mener vi virkelig at folk er så dovne, at de ikke en gang hver fjerde år kan komme ud af vagten og sætte et kryds med en blyant/kuglepen? For demokratiet, vil jeg helst beholde det gamle system. Valg er sjældne nok til at der er ingen gevinst ved at digitalisere dem. Snare, tværtimod, som USA og Nederlandene allerede har bevist for os.

  • 3
  • 0
Log ind eller Opret konto for at kommentere