Ny lov: Arbejdsløse skal dataprofileres og samkøres i landsdækkende register

Illustration: Bigstock
Arbejdsløse skal testes for risiko for langtidsledighed. Men ekspert mener, at øvelsen er svær, og Datatilsynet afgrænsede høringssvar til områder i loven uden for profileringsværktøjet.

Jobcentre og arbejdsløshedskasser er på vej til at få et nyt landsdækkende digitalt afklarings- og dialogværktøj, som skal skabe dataprofiler af arbejdsløse på baggrund af personoplysninger.

Det fremgår af en ny lov om beskæftigelsesindsats, som for nylig er vedtaget i Folketinget. Værktøjet er netop nu under udvikling af Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering (STAR) under Beskæftigelsesministeriet.

I lovbemærkningerne kan man læse, at værktøjet skal foretage en statistisk baseret analyse af borgerens risiko for at blive langtidsledig ud fra en række oplysninger om borgeren.

Oplysningerne, såsom alder, herkomst og ledighedshistorik, indhentes fra registre i Beskæftigelsesministeriet samt andre offentlige myndigheder.

Man skal langt ned i lovteksten for at finde omtalen af profileringsværktøjet - nærmere bestemt til side 212. Her fremgår det af bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser, til § 8:

»Det foreslås i stk. 2, at beskæftigelsesministeren fastsætter regler om et landsdækkende digitalt afklarings- og dialogværktøj, som kan benyttes af jobcentre og arbejdsløshedskasser,« står der i bemærkningerne.

Datatilsynet afgrænsede høringssvar

Værktøjet kan efter de gældende regler indeholde spørgsmål af såkaldt objektiv karakter, skrives der. Det kan handle om borgerens uddannelse og erhvervserfaring, frafaldshistorik i forhold til uddannelse, samt spørgsmål af subjektiv karakter, for eksempel om borgerens motivation, kompetencer og forventninger.

Værktøjet vil herefter foretage en statistisk baseret analyse af borgerens risiko for at blive langtidsledig ud fra en række informationer om borgeren, som indhentes fra offentlige myndigheders registre.

Værktøjet vil blive udviklet og administreret inden for rammerne af databeskyttelsesforordningen og databeskyttelsesloven, står der i bemærkningerne.

STAR udbad sig et høringssvar fra Datatilsynet om lovforslaget, men efter telefon- og mail-kontakt med styrelsen har tilsynet afgrænset sit høringssvar til at omfatte områder i loven, der ikke berører profileringsværktøjet.

Professor: Svært at gennemskue hvad der sker i virkeligheden

Thomas Hildebrandt, som er professor ved Datalogisk Institut på Københavns Universitet, leder et forskningsprojekt, der skal opnå stort set det samme, som det, der beskrives i lovforslaget: nemlig vurdere en ledig borgers risiko for at blive langtidsarbejdsløs.

I et nyligt interview med Version2 påpegede han, at forholdet mellem data og virkelighed i forbindelse med jobcentrenes arbejde, er svært at lægge ind i en algoritme.

Læs også: Professor: Ingen snuptags-løsninger med kunstig intelligens i forvaltning og sundhedvæsen

»Man kan ikke bare tage et dump af databasen og så gennemskue, hvad der egentlig skete i virkeligheden.«

Det skyldes blandt andet, at hændelser kan registreres på flere forskellige måder.

»Hvorfor er den arbejdsløse stoppet i et forløb? Hvis mange årsager er registreret på forskellige måder, falder datakvaliteten. Så ved vi reelt ikke, hvad der er sket. Måske er personen slet ikke stoppet i et forløb, men er bare registreret på en anden måde. Det kan også være, at et tidsstempel slet ikke svarer til virkeligheden, fordi der er blevet registreret på et senere tidspunkt. Så får man misvisende data.«

Derudover ændrer lovgivningen sig også. Man skal have øje for, hvilke love og regler der var gyldige, da data blev indsamlet.

»Det nytter ikke at træne en algoritme til at komme med forudsigelser eller beslutninger baseret på data, som blev indsamlet i en anden sammenhæng – hvor lovgivningen gav helt andre muligheder.«

Thomas Hildebrandt har ikke været involveret i STAR’s arbejde med det nye værktøj.

Værktøj er profilering af ledige borgere

I lovens bemærkninger angives følgende eksempler på forhold, der kan indgå i profileringsværktøjets afgørelse:

»Ledighedshistorik, alder, tidligere beskæftigelse, herkomst, uddannelsesmæssig baggrund og årsag til ledighed, herunder fx oplysninger om helbredsmæssige forhold. Der sker med andre ord en sammenstilling og samkøring af borgerens egne oplysninger i værktøjet og de nævnte oplysninger fra eksterne registre.«

Borgerens egen vurdering af sine beskæftigelsesmuligheder indgår i den statistiske vurdering af borgerens risiko for langtidsledighed. Analysen foretages ved at sammenholde den konkrete borgers karakteristik med karakteristika for borgere, der tidligere har været langtidsledige.

Modellen kan udskille en gruppe af borgere, der på baggrund af deres karakteristika, i gennemsnit, har en forhøjet risiko for langtidsledighed.

»Værktøjet kan således medføre en form for behandling af personoplysninger, der udgør ‘profilering’, som i databeskyttelsesforordningens artikel 4, nr. 4, det defineres som ‘enhver form for automatisk behandling af personoplysninger, der består i at anvende personoplysninger til at evaluere bestemte personlige forhold vedrørende en fysisk person, navnlig for at analysere eller forudsige forhold vedrørende den fysiske persons arbejdsindsats, økonomiske situation, helbred, personlige præferencer, interesser, pålidelighed, adfærd, geografisk position eller bevægelser’.«

Halvdelen af jobcentrene giver kold skulder

STAR har arbejdet på det nye værktøj i et stykke tid.

I en skriftlig evaluering af projektet ‘Samtaler og indsats der modvirker langtidsledighed’, udført af konsulentfirmaet Mploy, skrives der:

»I alt 16 lokale projekter har udviklet og afprøvet metoder, indsatser og samarbejdsaktiviteter, som kan nedbringe andelen af nyledige dagpengemodtagere, der bliver langtidsledige. Som et fælles centralt element har projekterne alle arbejdet med det profilafklaringsværktøj, som STAR har udviklet til at identificere nyledige i risiko for langtidsledighed. Som led i pilotprojektet har Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering bedt Mploy om at udarbejde en evaluering, der samler resultaterne af projektet. Projektperioden kørte fra januar 2016 til juni 2017, og evalueringen er gennemført umiddelbart herefter.«

Men succesen er næppe klar:

»Godt halvdelen af de deltagende jobcentre vurderer, at profilafklaringsværktøjet giver et godt grundlag for at identificere nyledige i risiko for langtidsledighed,« står der i en faktaboks.

Med andre ord mener den anden halvdel af jobcentrene ikke, at værktøjet giver et godt grundlag.

Foranstaltninger skal sikre personoplysninger og hindre forskelsbehandling

Profileringsværktøjet vil ifølge bemærkningerne bruges til at understøtte sagsbehandlernes vurdering af borgeren med henblik på at forbedre muligheden for at tilbyde den rette indsats, står der i lovens bemærkninger.

»Afgørelser træffes således ikke automatisk udelukkende på baggrund af screeningsværktøjet, men træffes af sagsbehandleren på baggrund af en samlet faglig vurdering af borgerens situation (beslutningsstøtte).«

Inden for rammerne af den foreslåede bestemmelse vil det blive sikret, at der anvendes passende matematiske eller statistiske procedurer til profileringen. Der vil også blive gennemført tekniske og organisatoriske foranstaltninger, der kan sikre, at faktorer, der resulterer i unøjagtige personoplysninger, bliver rettet, og at risikoen for fejl minimeres.

»Foranstaltningerne skal tillige sikre personoplysninger på en måde, der tager højde for de potentielle risici for den registreredes interesser og rettigheder, og som hindrer bl.a. forskelsbehandling af fysiske personer på grund af race eller etnisk oprindelse, politisk, religiøs eller filosofisk overbevisning, fagforeningsmæssigt tilhørsforhold, genetisk status eller helbredstilstand eller seksuel orientering, eller som resulterer i foranstaltninger, der har en sådan virkning.«

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Følg forløbet
Kommentarer (38)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Anne-Marie Krogsbøll

.... man taber jo næse og mund...

Hvordan har dette kunnet snige sig under radaren, uden at nogen har gjort voldsomt anskrig? Det er jo overgreb - voldtægt?

"Datatilsynet afgrænsede høringssvar til områder i loven uden for profileringsværktøjet."

Hvorfor? Tøsedrenge! Vi kan ikke bruge det tilsyn til noget - de har for travlt med at klæbe til deres poster til at turde sige magthavende politikere i mod.

"»Ledighedshistorik, alder, tidligere beskæftigelse, herkomst, uddannelsesmæssig baggrund og årsag til ledighed, herunder fx oplysninger om helbredsmæssige forhold."

"Værktøjet kan efter de gældende regler indeholde spørgsmål af såkaldt objektiv karakter, skrives der. Det kan handle om borgerens uddannelse og erhvervserfaring, frafaldshistorik i forhold til uddannelse, samt spørgsmål af subjektiv karakter, for eksempel om borgerens motivation, kompetencer og forventninger"

Så hvis man er arbejdsledig eller syg i en periode af sit liv, eller kommer skævt ind på sin sagsbehandler, så kommer det til at følge en via den slags profilering resten af livet? hvor arikveres profileringen så efterfølgende - mon ikke den kommer til at ligge i en personlig borgermappe, som vi her især skal udstyres med, i stil med en personalemappe? Fy for pokker, hvor er det ondskabsfuldt!

Og hvad skal så konksekvenserne være? Hvordan vil man bruge det? Uanset svaret er dette endnu et kæmpeskridt i fascistisk, totalitær retning, men jeg er nysgerrig efter svaret.

Jeg finder det helt utroligt, og helt utroligt skræmmende, at dette har kunnet vedtages, uden at der er blevet råbt op om det før nu (jeg har i hvert fald ikke hørt om det). Hvor er fagbevægelsen? Hvordan kan S og SF være for dette?

Og hvordan kan Alternativet og Enhedslisten nøjes med at stemme imod, uden at lave en voldsom ballade omkring det? Var der overhovedet nogen debat i Folketinget? Det er ikke nok at stemme imod, hvis ikke man med næb og klør tager kampen op, og slår slaget i offentligheden. Hundehoveder!

Denne profilering er vel mindst ligeså slem som forslaget om at aflure elforbruget, som i hvert fald midlertidigt belve forkastet. Så hvordan i alverden er dette blevet vedtaget?

Hvorfor er dette ikke et enormt slagsmål i valgkampen?

Jeg fatter det ikke. Jeg fatter ikke, hvor vi er på vej hen som samfund. Kuppet er sket, totalitære Singularityzombier har taget over, og hverken befolkning eller venstrefløj har opdaget det.

Hvad skal vi dog gøre?

Jesper Frimann

Helt ærligt. Det er jo sindssygt komplekst det her, og der vil være store regionale forskelle. Desuden skal datakvaliteten jo være rimelig god og ensartet for bare at det her kan give bare nogenlunde brugbare hints. Altså.. mere af sagsbehandlerne tid vil gå til at taste data... og mindre tid på at hjælpe folk i arbejde.
Det her NPM data-sortmagi må stoppe, det er spild af borgernes penge.
Bare se hvad de bruger de nationale test data til.. til at hjælpe lærerne ?
Nej.. det er til NPM datafetishen
https://politiken.dk/debat/kroniken/art7168552/Drop-kritikken-af-de-nati...
// Jesper

Anne-Marie Krogsbøll

"Det foreslås i stk. 2, at beskæftigelsesministeren fastsætter regler om et landsdækkende digitalt afklarings- og dialogværktøj, som kan benyttes af jobcentre og arbejdsløshedskasser,« står der i bemærkningerne."

Det er vel endnu engang udstrakte ministerbeføjelser, som ingen har styr på? Kan ministeren mon så nu på egen hånd, under radaren, indføre den overvågning af elforbrug, som måtte opgives for et halvt års tid siden pga. modstand?

Heino Svendsen

Der er flere interessante ting i dette:

Jeg er data-nørd (bl.a.) og kan se en del interessante ting i dette:

  1. Hvis man kan se tendenser, kan man evt. finde ud af at lave en strategi for at gøre noget ved det (altså få folk i arbejde) - yeah right, det er det offentlige, vi taler om her.
  2. Det kan hjælpe med at spotte socialt bedrageri.

Privatlivsmæssigt er der et par udfordringer:

  1. Hvor længe holder kategoriseringen?
  2. Med statens track record omkring sikkerhed, hvordan skal vi kunne stole på, at de kan finde ud af det DENNE gang?
  3. Alle data kan misbruges
Bjarne Nielsen

... spotte socialt bedrageri.

Hvad? Jeg ser kun plus-ord i skåltalen, som 'støtte' og 'hjælpe' og at det er et 'supplement' eller 'tilbud' til den enkelte sagsbehandler, så indsatsen kan målrettes den enkelte ledige.

Hvorfor tror du, at det skal bruges til kontrol og overvågning? Hvorfor tror du, at det er egnet til kontrol og overvågning? Tror du virkelig, at man vil lave surveilance-by-design og ikke privacy-by-design? Og tror du, at man virkelig vil risikere at sætte den sidste rest af tillid over styr ved at tillade, at det bruges til kontrol og overvågning?

Og hvorfor 'profilerer' man ikke sagsbehandlerne, jobcentrene og kommuner (eller hvor indsatsen nu er forankret). Vi ved at der er store forskelle, og mon ikke det som betyder mest for ens chancer for at komme i arbejde, eller at blive arbejdsløs, i virkeligheden er, hvilket menneskesyn den overordnede ledelse har, og hvilket jobcenter og hvilken sagsbehandler man får?

Vi vil jo gerne give de arbejdsløse de bedst mulige tilbud, og sørge for det bedst mulige match, ikk'? For den enkelte jobsøgendes skyld og for samfundets bedste! Og hvem tager ansvaret for den udsatte ledige, som ellers ville kunne være blevet hjulpet?

Hvad? Risikerer vi så at sagsbehandlerne siger op i protest? Nej, så må vi hellere rette søgelyset imod de arbejdsløse, de er jo helt anderledes forsvarsløse.

PS: Tak for at du gav mig afsæt til at sætte lys på en af skyggesiderne. Det er da utroligt så ukritisk dataglade vores politikere er blevet - hvor er den sidste rest af fornuft, omtanke og almindelig kritisk sans dog blevet af? Og havde det så bare været endnu et tvivlsomt datacenter, men det her kommer til at gå ud over de svageste, og dermed os alle.

Niels Madsen

Følgende to citater fra artiklen synes at modstride med hindanden:

Oplysningerne, såsom alder, herkomst og ledighedshistorik, indhentes fra registre i Beskæftigelsesministeriet samt andre offentlige myndigheder.

Foranstaltningerne skal tillige sikre personoplysninger på en måde [...] og som hindrer bl.a. forskelsbehandling af fysiske personer på grund af race eller etnisk oprindelse [...], eller som resulterer i foranstaltninger, der har en sådan virkning.

Hvorfor skal profilerne beriges med oplysninger om "herkomst" hvis det ikke er meningen at forskelsbehandle på denne bagrund?

René Nielsen

»Ledighedshistorik, alder, tidligere beskæftigelse, herkomst, uddannelsesmæssig baggrund og årsag til ledighed, herunder fx oplysninger om helbredsmæssige forhold. Der sker med andre ord en sammenstilling og samkøring af borgerens egne oplysninger i værktøjet og de nævnte oplysninger fra eksterne registre.«

For at være brutal, så mener jeg oprigtigt at dette ”værktøj” er overflødig. Ren spild af penge.

”Værktøjet” bygger på en række udsætninger som jeg ikke mener holder. F.eks. at datakvaliteten er ensartet høj og at alle begivenheder registers ens. Det sidste er direkte urealistisk og det er derfor databehandling har begreber som falske positive.

Jeg ville blive en meget rig mand, hvis jeg kunne fjerne bias som uensartet registrering – fordi jeg ville kunne profitoptimerer private virksomheder med uset styrke.

Men alle oplysninger er jo kendte på forhånd og det jeg mener at en erfaren sagsbehandler burde kunne håndtere, så jeg ser først og fremmest ”værktøjet” som mistillid til sagsbehandlerne, da det i udgangspunktet bør være en menneskelig vurdering om f.eks. tidligere forløb er registeret korrekt og ensartet.

Mon ikke at det er derfor at halvdelen af de deltagende jobcentre afviser ”værktøjet”?

Heino Svendsen

”værktøjet” som mistillid til sagsbehandlerne

Der kan være flere årsager:

  1. Kontrol af sagsbehandlernes vurderinger - bias etc.
  2. Automatisering af sagsbehandlingen.

Men man kunne også være mere positiv og se det som et udgangspunkt for sagsbehandlerens virke. Det er lidt som en hammer: Den kan bruges til at banke søm i, ødelægge/nedrive og til intimidering og endog drab. Kommer meget an på hvem, som svinger den (og dennes lune).

Anne-Marie Krogsbøll

For at være brutal, så mener jeg oprigtigt at dette ”værktøj” er overflødig. Ren spild af penge.


Mon ikke, det egentlige formål er et helt andet, nemlig den snigende altomsiggribende profilering af os alle via alle kanaler, hvor man kan få sneget det ind?

Man får aldrig befolknignen til at sige ja til det dette, hvis man åbent sprugte: "skal vi afskaffe al ret til privatliv". Men hvis man via salamificeringen af privatlivet kan snuppe det bid for bid, så er der ingen egentlige forhindringer ift. over tid at profilere os alle, for så opdager folk ikke helt , at de bid for bid er ved at blive reducerede til datamalkekøer for overvågningskapitalister og magtsyge politikere. De fleste af os vil på et eller andet tidspunkt komme i kontakt med et offentlige system, og så smækker fælden - bid for bid, uden vi opdager det.

I politiken er der netop nu fokus på de nationale tests i folkeskolen:
https://politiken.dk/debat/kroniken/art7168552/Drop-kritikken-af-de-nati...

En kommentar har været så venlig/kløgtig at lægge link til betingelserne for at få udleveret data fra disse tests:
https://www.uvm.dk/-/media/filer/uvm/udd/folke/pdf17/okt/171017-retnings...

Fra denne:
"Institutioner, som kan anerkendes til at få udleveret data vil derfor typisk være offentlige eller private forskningsinstitutioner, professionshøjskoler og konsulentvirksomheder med analyseafdelinger."

"Overførsel af personoplysninger til tredjelande kræver, at betingelserne i persondatalovens § 27 er opfyldt. Bestemmelsen gælder både ved videregivelse af personoplysninger til en anden dataansvarlig, ved overladelse af personoplysninger til en databehandler samt ved intern brug, f.eks. inden for en koncern"

"Må udleverede testresultater videregives til tredjemand eller bruges i andre projekter? Data må ikke uden skriftligt samtykke fra Styrelsen for It og Læring videregives til tredjemand, eller anvendes i andre projekter end det projekt, data er udleveret til."

Så svaret - renset for spin - er "Ja, data må gerne udleveres til private firmaer, tredjemand og tredjelande"!

Uanset hvad man mener om de nationale tests - hvad har disse data at gøre i de hænder? Det er overvågningskapitalismen i fuld funktion - skjult bag forskere og politikere. Og jeg gætter på, at det samme er tilfældet med L209 - i baggrunden lurer helt andre formål.

Jesper Frimann

@Heino Svendsen

Problemet er jo, at man ikke i centraladministrationen vil forstå og respektere principperne i GDPR.
Der er sådan en enevælde agtig tankegang.

Grunden til, at jeg linkede til den artikel i Politikken oven for, er at her har vi 31 Samfundsvidenskabelig forskere, der skriver at det vil være en katastrofe hvis man afskaffer de nationale tests. Da de data der genereres bruges af dem.

Igen, de nationale test 'sælges' som værende for lærerne og skolernes skyld, for at man kan hjælpe eleverne. Problemet er så bare at testne ikke giver et retvisende resultater (hvis man skal tro DPU), sagt med andre ord det kan ikke rigtig bruges til det man 'sælger' det som.

Et af grundprincipperne i GDPR er, at data kun må bruges til det formål de er indsamlet til. Der kan så gives adgang til agregerede eller statistiske data til videnskabelig formål.

Man giver 'forskere' adgang til Nationale test data på CPR nummer niveau, hvis man mener det er gavnligt. Data indsamles med det specifikke formål, at hjælpe lærere, skoler og elever. Der står INTET i de breve man sender til forældrene, om at data også videregives til alle andre mulige, som så kan udføre databehandlig, med alle mulige andre formål end det, som data officielt er indsamlet til.
Desuden mener jeg at man MEGA bøjer og med vilje misfortolker, hvad der i GDPR menes med videnskabelige og statistiske formål. Det er ikke en blankocheck.
Og det kunne være interresandt, at udersøge om der ikke er 'nogen' 'forsknings institutioner', der på CPR niveau samkører Nationale Test data med Trivlsesmålingerne ? Se...... jaaa...

Dette er IMHO et KLOKKEKLART brud på GDPR, og et skærpende et, da det drejer sig om data om børn.

Når man nu gør således over for data om børn, hvor der er skærpede regler og alle er enige om, at her skal man altså passe på. Hvordan vil man så ikke behandle data om arbejdsløse langtidsledige, som ikke har samme status i offentligheden, ikke har samme skærpede retslige bevågenhed og ikke har et resourcerigt bagland (det har mange børn heldigvis).

Til version2. Der ligger i den her med de nationale tests.

Artikel i Politikken:
https://politiken.dk/debat/kroniken/art7168552/Drop-kritikken-af-de-nati...
Vejledning om udlevering af data til forskere:
https://www.uvm.dk/-/media/filer/uvm/udd/folke/pdf17/okt/171017-retnings...
Vejledning til forældre:
https://uvm.dk/-/media/filer/uvm/udd/folke/pdf18/feb/180228-vejledning-t...
Forældrebrev:
https://uvm.dk/-/media/filer/uvm/udd/folke/pdf17/nov/171122-foraeldrebre...

// Jesper

Niels Madsen

Og det kunne være interresandt, at udersøge om der ikke er 'nogen' 'forsknings institutioner', der på CPR niveau samkører Nationale Test data med Trivlsesmålingerne ?

Det tror jeg ikke der er nogen tvivl om at de bliver. Af samme grund deltager mine børn ikke i nogen af delene. -Og formentligt også med data fra sundhedsplejens spørgeskemaer. Det er jo hele formålet med at umuliggøre anonyme besvarelser på trivselsmålingerne. Og eftersom myndighederne jo lover at besvarelserne ikke må bruges til konkret sagsbehandling, så kan det jo nærmest kun være af hensyn til en sadan sammenkøringen, at CPR nummer absolut skal kobles på det hele.

Men når først data ligger sammen med CPR nummer hos Danmarks Statistik, så har man ikke retslig mulighed for at få at vide hvad insamlet persondata konkret bliver brugt til. Og det er jo meget belejligt hvis man vil undgå en reel debat om rimeligheden.

Bjarne Nielsen

Og formentligt også med data fra sundhedsplejens spørgeskemaer.

Da jeg undersøgte det, blev adgangen forvaltet af en "videnskabsetisk komite", som stort set kun bestod af forskere og sundhedsplejersker.

Min tanke var, at det må være vanskeligt at finde på et forskningsprojekt, som den forsamling vil sige nej til.

Igen, de nationale test 'sælges' som værende for lærerne og skolernes skyld, for at man kan hjælpe eleverne.

Jeg kan se, at "forskning"-vinklen allerede adresseres i debatten (applaus!).

Men der er en yderlige betydende aktør: vores politikere. I en radioudsendelse tidligere i år, med afsæt i, at det mislykkedes adaptive aspekt i prøverne gjorde, at resultaterne i bedste fald ikke kunne bruges til noget af skoler eller elever (og i værste fald ville føre til solide misforståelser), blev en politiker spurgt, om man ikke bare skulle afskaffe dem.

Reaktionen var forfærdelse, for - blev der givet udtryk for - førhen havde man ingen anelse om, hvorvidt alle de uddannelsespolitiske tiltag virkede eller ej, og nu havde man fået "tal på".

Så politikerne synes åbenbart at undersøgelserne hovedsageligt er til for politikernes skyld, når de eksperimenterer med folkeskolen!

Mikael Ibsen

fra fødsel til grav, om at vi skal holdes under armene, uanset hvilke sygdomme, uheld, ulykker - eller dumheder - som vi udsættes eller udsætter os for gennem livet på efterhånden alle områder, er der måske forståeligt, at man gerne vil vide, hvem man har med at gøre i god tid, og ikke først når lokummet brænder.

Og det kræver desværre, at "samfundet" indsamler og registrerer en lang række oplysninger om os.

Hvis vi stillede færre krav til serviceniveauet, var det måske ikke nødvendigt med denne omfattende registreringsaktivitet, men det gør vi ikke, og derfor har vi så udløst den ustoppeligelige indsamling af vore data.

Og da vi ved et hvert valg, stormer hen til dem, som lover os mest af det, vi vil have i form af sikkerhed for services, svarers der så igen bagefter med ønsket om viden om, hvem modtagerne er i den givne situation.

Jeg er bestemt ikke tilhænger af blind registrering for registreringens skyld, som man efterhånden føler er blevet et mantra, men jeg har på den anden side stor forståelse for, at man, i lyset af de hastigt voksende krav, er nødt til at skaffe sig effektive muligheder for at pille de mindre gode eksemplarer af menneskenes børn ud til nærmere eftersyn.

Niels Madsen

[...] pille de mindre gode eksemplarer af menneskenes børn ud til nærmere eftersyn.

-Mener du dermed at det ikke er sandt, når det hævdes at indsamlede data ikke må bruges til konkret sagsbehandling?

Men bortset fra det, så er det dog min klare opfattelse at det offentlige serviceniveau er faldet jævnt, i det par årtier som dataindsamlingen er eksploderet.

Christian Nobel

er nødt til at skaffe sig effektive muligheder for at pille de mindre gode eksemplarer af menneskenes børn ud til nærmere eftersyn.

Flot Major Andersen, hvorfor ikke forsætte hele linen ud:

https://www.youtube.com/watch?v=YV81xAQO_QI

Og de omfattende "krav" som du påstår vi stiller til samfundet er jo ikke nogen man kan fravælge som udgangspunkt.

Anne-Marie Krogsbøll

pille de mindre gode eksemplarer af menneskenes børn ud til nærmere eftersyn.


Som disse EU-politikere:
https://politiken.dk/debat/debatindlaeg/art7195523/Hvorfor-m%C3%A5-vi-ik...

De er da vist langt dyrere i blyantspenge end de fleste arbejdsløse. Og hvilke såkaldte "udgifter" de dækker med deres blyantspenge, kan vel overhovedet ikke nærme sig i "privathed", hvad L209 ser ud til at ville inkludere af særdeles private data fra arbejdsløse. Så jeg glæder mig til at se de danske politikere fremsætte forslag om dette EU-problem, så vi kan komme til at samkøre og overvåge dem? Og dertil kan vi lægge alle de hjemlige politikere, som synes, at det er alt for privat at skulle åbne for indsigt i parti- og kandidatstøtte? I mine øjne er der en hel del mindre gode eksemplarer der.

Men jeg formoder, at du åbenbart ikke forestiller dig, at du nogensinde bliver arbejdsløs, for der er vel ingen ved deres fulde fem, der vil have det godt med at blive "profileret" på denne grænseoverskridende måde? Eller det vil du måske selv synes er i orden, hvis det en dag går ud over dig selv?

Simon Mikkelsen

Man vil forsøge at tage den faglighed som sagsbehandleren sidder med og sætte den på en ligning. Sagsbehandleren har en lang uddannelse og har allerede disse informationer. Endvidere har vedkommende endnu flere informationer, fx folks atitude, ligner de et vrag eller er det faktisk motiverede.

Noget skurrer i mine ører, når der står at systemet kun er til en hjælp for sagsbehandleren. Selv hvis det virker lyder den begrundelse helt overflødig. Der må være planer om mere, fx starten på mere automatisk sagsbehandling eller diktater alt efter hvor systemet placerer folk.

Som flere påpeger vil dette system dø alene på datakvalliteten. Data tastes ind i forskellige kontekster. Et menneske med viden om dette kan tage højde for den slags, men i et automatisk system kan en normalt lige gyldig forskel få store konsekvenser.

Mikael Ibsen

"Alt, hvad der kan bruges, vil blive brugt,
og alt, hvad der kan bruges, kan også misbruges
- og alt, hvad der kan misbruges, vil blive misbrugt"

Om ikke før, så siden, og det kommer selvfølgelig også til at gælde vores mest personlige data; begrebet privatliv er forlængst druknet i lovgivning for at beskytte os selv mod os selv - jfr. fx. lægernes journalpligter.

Det velfærdsniveau, vi har i dag, er dybest set en akkumulering af valgløfter gennem tiderne, etableret af de politikere, vi selv har stemt på, og nu har det nået højder - i hvert tilfælde rent omkostningsmæssigt - der gør, at det ikke længere kan betales, hvorfor der løbende forsøges at skæres tilbage til et betaleligt niveau, med uundgåeligt ubehagelige konsekvenser til følge. For øgede skatter generelt til financiering af udviklingen i services, vil politikerne under ingen omstændigheder turde gå til valg på (lige bortset fra lidt misundelsesbeskatning af "de rige"), selv om det nok på sigt er den rigtige løsning, hvis tingene fortsat skal fungere tåleligt.

Og da menneskenes børn, som jeg lige har skrevet, ikke altid opfører sig lige idéelt, er registrering af deres adfærd m.m. et af de midler, man har til bl.a. at afsløre visse personers uretmæssige dyk i de for tiden betrængte stats- og kommunekasser. Det er selvfølgelig valgt, fordi det er bekvemt, og det går så ud over alle os andre samtidigt.

Et andet aspekt kunne jo være, at en registrering af vores data generelt, vil kunne hjælpe mennesker mere hurtigt og effektivt i en given situation.

At tro, at et komplekst samfund som vores i dag kan fungere uden flere og flere borgerdatabaserede redskaber, er drømmerier og strudseattitude.

Jens Madsen

Jeg syntes ikke helt det fremgår, om systemet arbejder med anonymiserede data, og skal tjene til statistiske og forsknings formål, eller om det er et personhenførbart register.

I begge tilfælde frygter jeg politisk anvendelse af systemet, hvor at udtræk af data har politiske formål, og ikke tjener til fordel for arbejdsløse.

Christian Nobel

Det velfærdsniveau, vi har i dag, er dybest set en akkumulering af valgløfter gennem tiderne, etableret af de politikere, vi selv har stemt på, og nu har det nået højder - i hvert tilfælde rent omkostningsmæssigt - der gør, at det ikke længere kan betales, hvorfor der løbende forsøges at skæres tilbage til et betaleligt niveau, med uundgåeligt ubehagelige konsekvenser til følge. For øgede skatter generelt til financiering af udviklingen i services, vil politikerne under ingen omstændigheder turde gå til valg på (lige bortset fra lidt misundelsesbeskatning af "de rige"), selv om det nok på sigt er den rigtige løsning, hvis tingene fortsat skal fungere tåleligt.

Man kan selvføgelig godt sige at der er tale om akkumulering af valgløfter, men det er dybest set en bortforklaring.

For faktum er at den sociale ulighed er større end den nogensinde tidligere har været registreret inden for de sidste 120 år - og den udvikling forstærkes kun for hver dag der går.

Hvis ikke vores velfærdssamfund skal kollapse, så er det tvingende nødvendigt at beskatning flyttes fra arbejde til beskatning af kapitalakkumulering, som bla. foreslået af Thomas Piketty - for et forsøg på bare at fortsætte i samme spor er som at prøve at barbere en skaldet.

Desværre er der ingen politikere der har fanget den, men har travlt med overbudspolitik fsva. klima, selv om klimaet nok desværre vil blive et mindre problem, hvis ikke den økonomiske udvikling vendes - så vil realiteterne nok snarere være totalt kollaps og borgerkrig af en art.

Jeg er ked af det på mine børnebørns vegne.

Anne-Marie Krogsbøll
Bjarne Nielsen

Desværre er der ingen politikere der har fanget den ...

Jeg har for nyligt hørt Klaus Riskjær Petersens problematisere at 80% af skatten stammer fra personer og 20% fra virksomheder, og at vores personbeskatning ikke er beskatning af høje indkomster, men hovedsageligt beskatning af høje lønindkomster.

Det var i P1 Orientering som del af deres runde rundt blandt partierne, og jeg tager to forbehold: tallene stammer fra hans udsagn i udsendelsen, og jeg kan have hørt/husket forkert. Tilsæt selv skepsis.

Men hvis jeg hørte rigtigt og husker rigtigt, så er der måske en politiker, som selv påstår at have fanget det. Det er da en start.

Michael Schade

Hvis det er så godt til at spotte bedrageri, så kunne man jo prøvekøre det på virksomheder og folk med høje indkomster. Fanger man bare én af dem så vil man kunne få mere end 1000 gange det retur som man får ved at fange en enkelt social bedrager som måske uforvarrende er kommet til at sætte et forkert kryds i en formular.
Det er vel altid god forretning at starte der hvor 'gevinsten' er størst.

Anne-Marie Krogsbøll

Embedsmænd ønsker fri overvågning, adgang og afhøring af din nabo, uden dommerkendelse.


Vi har desværre ikke nogen politikere, vi kan stole på - grænserne er for længst væk:
https://www.dr.dk/nyheder/politik/eksperter-lars-loekke-og-mette-frederi...

Igen skal vi høre på, at det bare er svipsere/hændelige uheld, alle regler er overholdt, (det håber jeg sandeligt ikke, for så er vi igen "fucked").

Singularity University kan sikkert finde de truende, sorte overvågningsskyers gyldne kanter og spinde ekspontielt guld på dem. Kulten gemmer sig jo et eller andet sted i baggrunden i historier som denne - skyggeministre...

Log ind eller Opret konto for at kommentere