Ny landsretsdom: Teleselskaber skal ikke udlevere IP-adresser

Illustration: Bygningsstyrelsen
Telia og Telenor har fået medhold i, at de ikke skal udlevere navne og adresser på teleabonnenter bag IP-adresser.

Østre Landsret har mandag formiddag afsagt dom i en sag om udlevering af personoplysninger.

Sagen var oprindeligt anlagt af Telia og Telenor, som ikke mente, at de var forpligtede til at udlevere navne og adresser på teleabonnenter bag en række IP-adresser, som angiveligt skulle være have hentet og delt film.

Det var rettighedshaverne til filmene, som ønskede navne og adresser udleveret via selskabet Copyright Collections Ltd

Men teleselskaberne har udfordret de specialiserede copyright-advokaters ret til at bruge de såkaldte editionskendelser til at få udleveret kundedata på personer, der knyttes til IP-adresser, som angiveligt er blevet brugt til at hente eller dele copyright-beskyttet materiale.

»Landsretten fastslår i kendelsen, at der efter den nævnte afvejning ikke er grundlag for under en sag om isoleret bevisoptagelse efter de civilprocessuelle regler i retsplejeloven at imødekomme begæringen om tredjemandsedition vedrørende de under sagen omhandlede oplysninger. Teleselskaberne blev derfor ikke pålagt at udlevere navne og adresser på teleabonnenterne,« skriver Østre Landsret i en kommentar til dommen.

Hele kendelsen finder du her.

I oktober sidste kom byretten på Frederiksberg ellers til det modsatte resultat.

Læs også: Domstol: Teleselskaber skal stadig udlevere kundedata til copyrightadvokater

Teleselskaber: Udleverer kun ved grov kriminalitet

Telia er tilfreds med, at selskabet nu har rettens ord for, at danske teleselskaber ikke skal udlevere personlige oplysninger om sine kunder.

»Vi er glade for dommen. Set fra et databeskyttelsesperspektiv er det en vigtig sejr for Telias kunder. Resultatet er forventet. I Danmark er teleselskaberne forpligtet til at logge rigtig mange personlige oplysninger om vores kunder. Det er et meget stort ansvar, som vi i Telia tager meget seriøst. Vi udleverer kun data om vores kunder til politiet og kun, hvis der foreligger en dommerkendelse,« siger Telias administrerende direktør Morten Bentzen i en kommentar til dommen.

Telenor har kæmpet mod at blive pålagt at udlevere persondata til andet end efterforskning af grov kriminalitet siden 2016, og har fået prøvet sagen af flere omgange i både Byretten og Landsretten.

»Vi og andre danske teleselskaber er pålagt at logge kundedata for, at politiet kan bekæmpe grov kriminalitet og terror - men lovgivningen har bare ikke været klar nok i forhold til anvendelsen af logget data. Derfor er jeg er glad for, at Landsretten med denne dom har præciseret, at kundernes retssikkerhed vejer tungest i disse sager,« udtaler Mette Eistrøm Krüger, juridisk direktør i Telenor i en pressemeddelelse.

Telia og Telenor har gennem hele forløbet nægtet at udlevere data om sine kunder.

Teleindustrien: Logningsregler skal ændres

Hos Teleindustrien er man også glade for dommen.

Særligt i lyset af Tele2/Watson-dommen fra EU-domstolen fra december 2016 må det anses som værende særdeles vigtigt at sikre, at loggede data ikke anvendes til andre formål; særligt når regeringen har besluttet at opretholde de eksisterende logningsregler i Danmark i perioden, indtil nye rammer er på plads i EU, anfører brancheforeningen.

Allerede ved at opretholde de eksisterende logningsregler bevæger vi os på kanten af, hvad der kan forsvares og forklares over for forbrugerne. Og hvis loggede data så oven i købet kunne anvendes til helt andre formål end at beskytte danske borgere mod terror og grov kriminalitet, så ville det være endnu mere problematisk, skriver Jakob Willer, direktør i Teleindustrien, i en kommentar til dommen.

Han opfordrer samtidig til, at logningsbekendtgørelsen bliver ændret, så den matcher med EU-lovgivning.

»Næste skridt er så hurtigst muligt at få tilrettet logningsreglerne, så de er i overensstemmelse med EU-retten. Det bør have absolut højeste prioritet både hos EU-Kommissionen og den danske regering.«

Læs også: Professor: Smid bare trusselsbreve fra piratjægere i papirkurven

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Følg forløbet
Kommentarer (17)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Kenn Nielsen

..om udlevering af ulovligt loggede data efter editionskendelse, kan udløse en EU-bøde efter GDPR....
Hmmm...

K
EDIT: Og tak til Telia og Telenor for at stritte imod.
Edit#2 (til eftertidens 'log'): Nej! - jeg streamer ikke ulovligt, er bare principielt imod erosion af rettigheder.

  • 20
  • 0
Mogens Ritsholm

Det har aldrig været meningen, at loggede data skal kunne udleveres til andre end politiet. Det står oven i købet tydeligt i bemærkningerne til loven fra 2006 (L63).

Der står:

"De i lovforslaget indeholdte ændringer af regler om udbydernes udstyr og systemer skal alene muliggøre adgang for politiet i henhold til retsplejeloven. Ændringerne vil således ikke medføre, at det bliver lettere for andre - herunder for personer, der er ansat hos eller udfører arbejde for udbyderne - at få adgang til oplysninger, som er dem uvedkommende."

Så det er soleklart i strid med lovgivers intentioner at udlevere loggede data til rettighedshavere efter edition eller til skattemyndighederne, som også har været forsøgt.

Ret skal være ret.

  • 31
  • 0
Lars Skovlund

Ændringerne vil således ikke medføre


Typisk politikersprog. Ordlyden antyder at der er foretaget en nøgtern vurdering af forslagets konsekvenser. Man burde skrive "vi ønsker ikke, at ændringerne medfører", eller "det er ikke hensigten, at ændringerne medfører" eller sådan noget. For ændringerne har objektivt medført det anførte i den mellemliggende tid.

  • 2
  • 0
Baldur Norddahl

Det gælder kun loggede data. Fast IP adresse er nødvendigvis gemt i andre systemer, og det kan de så stadig få udleveret.

Retten kommer frem til at det er godt nok at man kun retsforfølger mindre end 1 promille af dem man truer og derudover giver de jo rettighedshaverne ret i stort set alt. Jeg synes det er at sanktionere et åbenlyst misbrug af systemet. Lovens bogstav: antal_sagsøgte > 0 (dvs. 1) selvom antal trusler er mange tusinde. Det er ikke lovens ånd.

Jeg tror vi implementere et system, så at brugeren kan logge ind og trykke "ny IP adresse". Og så undlader vi iøvrigt at logge brug af den funktion, således at vi med rette kan sige at vi ikke aner om brugeren har haft den adresse eller om det var en helt anden person.

Logningsbekendtgørelsen har vi i forvejen ikke implementeret. Vi betragter ikke loven som gyldig og bindende.

Vi ønsker ikke at støtte pirater, men vi mener at der er tungtvejende grund til at opretholde et højt niveau af privatliv, ved ikke at logge mere end nødvendig. Eksempelvis skal man ikke risikere at få trusselsbreve fra advokater, der med billigelse fra et defunkt retssystem, sender trusselsbreve på sager de aldrig kunne vinde.

Hvis politiet henvender sig kan vi oprette en målrettet logning imod den mistænkte.

  • 16
  • 0
Mogens Ritsholm

Den oprindelige dom er fra Frederiksberg byret i 2015.

Det drejede sig om udlevering af 6-700 kundeidentiteter hos TDC, som var mistænkt for at have set filmen "the homesman".

Der var ingen i sagen til at tale imod en udlevering . Og ingen til at vurdere de tekniske beviser eller vurdere lovgivning om telelogning.

Dommeren sagde i dommen:

"Dommeren bemærkede, at TDC A/S i skrivelse af 26. august 2015, har erklæret, at selskabet ikke ønsker at være til stede i retsmødet og i øvrigt ikke har kommentarer til sagen. "

Dommen fra Frederiksberg blev i de følgende år brugt til at aftvinge oplysninger fra andre udbydere.

Så hele miseren skyldes egentlig TDCs arrogance over for kundernes rettigheder med udgangspunkt i lovgivningen om telelogning mv.

Godt at der nu er rette op på det.

Men det er pinligt for Danmarks største teleselskab.

  • 31
  • 0
Bjarne Nielsen

Så hele miseren skyldes egentlig TDCs arrogance over for kundernes rettigheder med udgangspunkt i lovgivningen om telelogning mv.

Jeg har noteret mig, hvem som tog kampen på vores vegne, og hvem som i sin tid tog en morfar (eller også havde de travlt med at "anonymisere" mastedata, så de kunne sælge os til anden side).

  • 7
  • 0
Thomas Toft

Baldur:
Jeg er rigtig glad for mit fiber fra mit elselskab, men hvis der var et alternativ som var lige så godt men som også inkluderede bedre privacy, så ville jeg med glæde betale en 20-30 % ekstra eller hvad den slags nu skulle koste.

Men ville det være muligt? Gemmer teleselskaber mere end de skal og deler de det? Umiddelbart virker VPN stadig som den eneste løsning, selvom det til tider kan være at skyde gråspurve med kanoner. Er der en mulig mellemvej mellem alt eller intet?

  • 0
  • 0
Hans Nielsen

I følge flere retsager: Ingenting.


Alt efter udbyder :-)
Men TOR er også en løsning.

Men nye version af BitTorrent har indbygget kryptering, og blacklister.
Så med lidt omtanke, tror jeg sandsynligheden for opdagelse er lille.

Men om der bruges TOR, Blacklister eller VPN forbindelser.
Hvor der blandt de sidstnævnte er nogle producenten, som logger deres trafik fra kunder, og som misbruge din forbindelse.

Det er ligegyldig i forhold til Piratkopiering, (ikke privacy) .
Du skal bare åbne dit WIFI for andre mennesker. Ved at dele din kode med Venner, naboer og besøgende. Så kan du fortælle, at det ikke er dig, som har hentet det ned, og du ved ikke hvem det er.
- Du er ikke forpligtet til at angive din familie.

  • 1
  • 0
Log ind eller Opret konto for at kommentere
IT Company Rank
maximize minimize