Østre Landsret har mandag formiddag afsagt dom i en sag om udlevering af personoplysninger.
Sagen var oprindeligt anlagt af Telia og Telenor, som ikke mente, at de var forpligtede til at udlevere navne og adresser på teleabonnenter bag en række IP-adresser, som angiveligt skulle være have hentet og delt film.
Det var rettighedshaverne til filmene, som ønskede navne og adresser udleveret via selskabet Copyright Collections Ltd
Men teleselskaberne har udfordret de specialiserede copyright-advokaters ret til at bruge de såkaldte editionskendelser til at få udleveret kundedata på personer, der knyttes til IP-adresser, som angiveligt er blevet brugt til at hente eller dele copyright-beskyttet materiale.
»Landsretten fastslår i kendelsen, at der efter den nævnte afvejning ikke er grundlag for under en sag om isoleret bevisoptagelse efter de civilprocessuelle regler i retsplejeloven at imødekomme begæringen om tredjemandsedition vedrørende de under sagen omhandlede oplysninger. Teleselskaberne blev derfor ikke pålagt at udlevere navne og adresser på teleabonnenterne,« skriver Østre Landsret i en kommentar til dommen.
I oktober sidste kom byretten på Frederiksberg ellers til det modsatte resultat.
Teleselskaber: Udleverer kun ved grov kriminalitet
Telia er tilfreds med, at selskabet nu har rettens ord for, at danske teleselskaber ikke skal udlevere personlige oplysninger om sine kunder.
»Vi er glade for dommen. Set fra et databeskyttelsesperspektiv er det en vigtig sejr for Telias kunder. Resultatet er forventet. I Danmark er teleselskaberne forpligtet til at logge rigtig mange personlige oplysninger om vores kunder. Det er et meget stort ansvar, som vi i Telia tager meget seriøst. Vi udleverer kun data om vores kunder til politiet og kun, hvis der foreligger en dommerkendelse,« siger Telias administrerende direktør Morten Bentzen i en kommentar til dommen.
Telenor har kæmpet mod at blive pålagt at udlevere persondata til andet end efterforskning af grov kriminalitet siden 2016, og har fået prøvet sagen af flere omgange i både Byretten og Landsretten.
»Vi og andre danske teleselskaber er pålagt at logge kundedata for, at politiet kan bekæmpe grov kriminalitet og terror - men lovgivningen har bare ikke været klar nok i forhold til anvendelsen af logget data. Derfor er jeg er glad for, at Landsretten med denne dom har præciseret, at kundernes retssikkerhed vejer tungest i disse sager,« udtaler Mette Eistrøm Krüger, juridisk direktør i Telenor i en pressemeddelelse.
Telia og Telenor har gennem hele forløbet nægtet at udlevere data om sine kunder.
Teleindustrien: Logningsregler skal ændres
Hos Teleindustrien er man også glade for dommen.
Særligt i lyset af Tele2/Watson-dommen fra EU-domstolen fra december 2016 må det anses som værende særdeles vigtigt at sikre, at loggede data ikke anvendes til andre formål; særligt når regeringen har besluttet at opretholde de eksisterende logningsregler i Danmark i perioden, indtil nye rammer er på plads i EU, anfører brancheforeningen.
Allerede ved at opretholde de eksisterende logningsregler bevæger vi os på kanten af, hvad der kan forsvares og forklares over for forbrugerne. Og hvis loggede data så oven i købet kunne anvendes til helt andre formål end at beskytte danske borgere mod terror og grov kriminalitet, så ville det være endnu mere problematisk, skriver Jakob Willer, direktør i Teleindustrien, i en kommentar til dommen.
Han opfordrer samtidig til, at logningsbekendtgørelsen bliver ændret, så den matcher med EU-lovgivning.
»Næste skridt er så hurtigst muligt at få tilrettet logningsreglerne, så de er i overensstemmelse med EU-retten. Det bør have absolut højeste prioritet både hos EU-Kommissionen og den danske regering.«
...men det er dyrt at lave god journalistik. Derfor beder vi dig overveje at tegne abonnement på Version2.
Digitaliseringen buldrer derudaf, og it-folkene tegner fremtidens Danmark. Derfor er det vigtigere end nogensinde med et kvalificeret bud på, hvordan it bedst kan være med til at udvikle det danske samfund og erhvervsliv.
Og der har aldrig været mere akut brug for en kritisk vagthund, der råber op, når der tages forkerte it-beslutninger.
Den rolle har Version2 indtaget siden 2006 - og det bliver vi ved med.
