Ny kryptovaluta-webshop skal stække bankernes høje gebyrer

Julien Protain (tv.) og Samy Tessier, der har udviklet Clockwork Trader Illustration: ITU
Det er for dyrt at overføre traditionelle penge mellem lande, men til gengæld billigt at gøre det med kryptovalutaer. Bl.a. derfor vil to iværksættere åbne portal, som gør det nemmere at købe kryptovalutaer som Bitcoins og Ethereum.

»Når jeg skal sende penge hjem til Frankrig gennem banken tager det 2-5 dage, og det koster 20 kroner hver gang. Med kryptovalutaer kan folk sende penge til andre lande på 10 minutter uden at betale bankgebyrer. Blockchain-teknologien, som ligger bag kryptovalutaerne, kan potentielt overflødiggøre mellemmændene i bankverdenen, når man skal overføre penge fra den ene verdensdel til den anden.«

Sådan argumenterer Julien Protain, der læser Global Business Informatics på IT-Universitetet, for den nye portal Clockwork Trader, som han har udviklet sammen med Samy Tessier, der læser Samy matematik på Københavns Universitet. Platformen som er omtalt i en artikel på itu.dk lanceres efter planen senere i år

De har arbejdet på startup-projektet i et års tid, og tanken er med Clockwork Trader at give danskerne mulighed for at købe kryptovalutaer som Bitcoin, Ethereum og Litecoin både billigere og nemmere end hidtil muligt.

Problemet er nemlig ifølge dem, at det stadig er forbundet med besvær og høje gebyrer at investere i kryptovalutaer. Målet er ikke at understøtte spekulation i kryptovalutaer, men at gøre hverdagen billigere for menigmand.

»Vi vil gøre kryptovalutaer tilgængelige for alle, som har lyst til at prøve dem. For at kunne gøre det, er det vigtigt at tilbyde lettilgængelige betalingsmetoder, og derfor vil vores brugere kunne købe digitale valutaer nemt og hurtigt med danske kroner uden skulle betale høje gebyrer,« siger Samy Tessier til itu.dk.

Målet er aktiehandel med kryptovalutaer

Den oprindelige idé med Clockwork Trader var at udvikle en portal, hvor brugerne kan købe aktier med kryptovaluta, og det er stadig det langsigtede mål med virksomheden. Det vil dog kræve en licens fra Finanstilsynet, der vil tage mindst et par år at opnå, vurderer de to iværksættere, som allerede har fået rådgivning af myndigheden om, hvad der skal til for at opfylde alle lovkravene.

»Slutmålet er ikke at være endnu en kryptovalutabørs, for det er et marked, som allerede er ved at være mættet. I sin nuværende form skal portalen være et springbræt og en indtægtskilde på vejen mod det endelige produkt,« fortæller Samy Tessier til itu.dk.

De to unge franskmænds virksomhed er skudt i gang med en investering på 225.000 kroner fra ITU Business Development og Syddansk Innovation. Mentor i projektet er bl.a. ITU-professor Roman Beck.

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Kommentarer (5)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Benjamin Bach

De to unge franskmænds virksomhed er skudt i gang med en investering på 225.000 kroner fra ITU Business Development og Syddansk Innovation. Mentor i projektet er bl.a. ITU-professor Roman Beck.

Siden hvornår er man begyndt at kaste 225.000 kr efter studieprojekter? Er det et lån, som de skal betale tilbage? Hvem tjener penge, hvis der laves profit eller sælges en IP?

Og ideen virker meget "sent til festen"-agtig.. men det kan nogen andre måske vurdere. Det er da okay ikke at forvente, at studerende laver arbejde, der skal publiceres eller revolutionere verden... men hvis man bruger 225.000 kr på det?

p.s. Jeg købte selv papiret og spiralhæftet til mit ITU-speciale... er jeg bitter? Nej, slet ikke :)

  • 1
  • 0
Emil Lauridsen

Hej Benjamin.

ITU Business Development er en seperat virksomhed fra selve universitetet, og deler kun i navnet og beliggenheden. Selve ITU-BD er en "startup accelerator" og tilbyder bl.a. kontor plads, juridisk hjælp, adgang til et udvalg af professorer i mentor roller og mere til opstartsvirksomheder dannet af ITU studerende.

Jeg deler kontor med Clockwork, men ved ikke nærmere omkring deres aftale. Vi hos Limelight Music indgik i et samarbejde med ITU-BD via et salg af 5% af virksomheden for 50.000 kroner. Antager at de nok har fået en lignende aftale :)

  • 0
  • 0
Benjamin Bach

ITU Business Development er en seperat virksomhed fra selve universitetet, og deler kun i navnet og beliggenheden.

Okay... *slår det op på cvr.dk*

Stifter: ITU.
Ejer: 100% ITU
Beliggenhed: ITU

Så jeg må antage, at pengene i nogen grad kommer fra ITUs indskud, og at det er midler, der ellers kunne have været anvendt til forskning...

(edit: men jeg kan da se, at der er sket gevaldig meget med virksomhedens finanser på blot få år)

  • 1
  • 0
Log ind eller Opret konto for at kommentere
IT Company Rank
maximize minimize