Ny konservativ it-ordfører vil kæmpe for softwarepatenter og øget digitalisering

Den 28-årige Daniel Rugholm er de konservatives nye it-ordfører. Se mærkesagerne fra den tidligere ansatte i it-branchen her.

De konservative har fået ny it-ordfører. Efter Jacobs Axel Nielsens exit fra Folketinget er den 28-årige Daniel Rugholm 1. november indtrådt i den konservative folketingsgruppe og har fået tildelt posten som forsknings-, tele- og it-ordfører.

Den unge nordjyde kommer- sin alder til trods ? med erfaring fra it-branchen i bagagen. På CV'et finder man således to år som Country Manager i Business Intelligence-virksomheden Targit. Blandt andet derfor er han meget tilfreds med posten som Jørgen S. Lundsgaards efterfølger på it-ordførerposten.

»Det er en ønskepost at have fået hele videnskabsområdet. Det var en af mine prioriteter, og jeg synes, det er superspændende. Det, at jeg har erfaring på området kombineret med, at jeg stadig er ung, synes jeg giver nogle gode forudsætninger,« siger Daniel Rugholm til Version2.

På den lille måned, som Daniel Rugholm har nået at være folketingsmedlem, er det med hans egne ord begrænset, hvor meget man kan nå at sætte sig ind i tingene. Og eftersom der i øjeblikket forhandles om en ny telelov, er telebranchen noget, han trods alt har nået at beskæftige sig med. Og et område, som han ser række langt ind i it-ordførerskabet.

»Det handler jo om, hvilke udbud af tjenester der kommer til at være på fremtidens højhastighedsbredbånd. Jeg ser enormt mange muligheder i en endnu større digitalisering af den offentlige sektor ? det vil spille en stor rolle i Danmarks udvikling,« siger han.

Mange vil sige, at store offentlige digitaliseringsprojekter som Digital Tinglysning og NemID har haft en noget blandet succesrate. Men det er altså den vej, vi skal gå?

»Tag sådan noget som NemID. Ideen er jo fantastisk, så kan vi altid diskutere den kunstneriske udførelse bagefter. Men det er vigtigt at sætte den slags skibe i søen, for det er den vej, vi skal sejle. Om ti år, i 2020, skal alle have adgang til 100 megabit internet, og så håber jeg, at vi stadig harførertrøjen hvad angår digitalisering af den offentlige sektor,« siger Daniel Rugholm.

Et emne, der har fyldt meget hos dine it-ordførerkollegaer er den såkaldte dokumentformatkrig om åbne dokumentformatstandarder i den offentlige sektor. Hvor står du i den?

»Jeg har endnu ikke haft tid til at sætte mig så grundigt ind i den. Men jeg har selv arbejdet i en virksomhed, der udvikler på Microsoft-teknologi, så jeg kender godt de overordnede argumenter og kampe. På mig virker det dog som om, at oppositionen mere fører en kamp *mod *Microsoft end en kamp *for *åbne standarder. Jeg er ikke naiv, for jeg kan sagtens se fordele i åbne standarder, men jeg vil ikke gå ind og kæmpe for, at vi skal knække Microsoft. Der ligger rigtig mange gode ting i deres teknologi. Til gengæld vil jeg gerne kæmpe for at lette udvekslingen mest muligt, når data skal flyttes.«

Din forgænger på posten, Jørgen S. Lundsgaard, har sagt til Version2, at han er en varm fortaler for softwarepatenter. Hvordan ser du på den sag?

Læs også: Konservativ it-ordfører vil kæmpe for softwarepatenter

»Jeg må jo sige, at jeg er mærket af min baggrund i branchen og er vokset op med, at det kan være en positiv ting. Nu er jeg jo konservativ og har derfor et stort fokus på erhvervslivet. Og netop Targits softwarepatenter gør det muligt at være en spiller på det internationale marked, men jeg er klar over, at de i nogle tilfælde kan begrænse udviklingsmulighederne. Fokus på, at de har let, hurtigt kommunikation med det offentlige.«

Daniel Rugholm, der at dømme ud fra billederne på hans hjemmeside er mac-bruger, opfordrer på sit site til at følge ham på Facebook, Youtube og Twitter. Dog er der i skrivende stund ingen Youtube-film at finde på hans kanal, og den seneste twitterbesked stammer fra maj 2010.

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Kommentarer (24)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
#4 Flemming Frandsen

Det er skræmmende at de konservastive sætter folk som intet forstår om hvordan software udvikling virker til at have meninger om softwarepatenter.

Det kan selvfølgelig ske at han er en af de "mere lov er bedre"-konservative så det er ligegyldigt for ham hvad loven skader bare den eksisterer.

  • 0
  • 0
#5 Deleted User

Jeg kan hilse og sige, at der er masser af rettighedsbeskyttelse af noder.

Komponist og efterkommere har rettighederne til musikken til 70 år efter komponistens død. Og har en eller anden gut pillet lidt ved arrangementet (hvordan musikken er orkestreret, fx), får han også rettigheder, man skal sikre sig mod at overtræde, hvis man vil bruge musikken offentligt.

vh.

Jesper Version2

  • 0
  • 0
#6 Anonym

Kære Daniel

Velkommen til - nyt blod i Folketinget er kritisk og du har (i modsætning til de fleste andre) arbejdet i den private sektor.

Men pas på med at antage de falske sandheder, man er i færd med at trække Danmark i afgrunden med.

Tag sådan noget som NemID. Ideen er er jo fantastisk, så kan vi altid diskutere den kunstneriske udførelse bagefter

Ideen er katastrofal og "den kunstneriske" katastrofe en følge af den katastrofale agenda.

Hvad der er værre - hele Digitaliseringsstrategien er en katastrofe. Finansministeriet er i færd med at spilde hele investeringen på gulvet ved at misbruge forandringsbehovet til at fastlåse den offentlige sektor i en forældet planøkonomisk styringstankegang.

I bør helt fjerne styringen fra de planøkonomiske regnskabsfolk i Finansministeriet. http://www.danmark3nul.dk/lars-frelle-petersen-digitalisering-skal-kunne...

Deres "business cases" er ikke det papir værd, de er skrevet på.

Hvis en virksomhed ser en mulighed for en lille besparelse, men derefter kaster alt ind med dårlige tiltag som fraskriver sig enhver efterfølgende fornyelse eller forbedring for kunderne - så er det ikke en god investering, men virksomhedens dødsdom, man underskriver.

Når Staten gør det, så er der kun borgerne til at betale - enten med dårligere velfærd eller højere skatter. Hvad står du for?

Digitaliseringsstrategien i dag vil føre til at det offentlige leverer mindre velfærd for flere penge. Og at dømme efter den igangævrende planlægningsprocess har Sir Humphrey ikke lært noget som helst, men baseret det hele på falsk markedsføring.

Der er et alternativ - brug it konstruktivt i stedet for at lade elitebureaukratiet misbruge it til at detailstyre og fastfryse samfundet.

Flyt ressourceprioriteringen og det frie valg til den enkelte borger, så man ikke gør offentlig "økonomistyring" til et valg mellem 2 onder - ministeriel planøkonomi eller lokal supoptimering.

Sørg for at åbne alle interfaces - specielt dem i infrastrukturen som blokerer for nye løsninger og fastfryser gatekeepere og magtinstancer i alle offentlige processer.

Hvad vi ser pt. er den ineffektiviserende "Big Mother" (som klientgør alle borgere) som møder den statsparanoide "Big Brother" (som antager alle borgere er social/skatte snydere - alternativt bare almindelige pædofile terrorister og halvkriminelle) mens man samtidig sælger de (inkomptente) danske borgerne til den spyware/lock-in-centrede Little Helper (f.eks. når man tvangssælger Skolebørns data til Googles systematiske misbrug for at "spare" på it-budgettet).

Kære Daniel

Stol ikke på "Sir Humprey" - de lyver (også for sig selv) og manipulerer for at iscenesætte sig selv som Danmarks "ryggrad". Konsekvensen er et stadigt mere klientgjort og ineffektivt samfund.

Den sande "værdikamp" drejer sig ikke om udlændinge - den drejer sig om at få styr på embedsvældet inden de fuldstændigt ødelægger Danmarks konkurrenceevne.

I takt med at de ødelægger den indenlandske fornyelsesevne og ineffektiviserer den offentlige sektor vil skattebelastningen fortsat tvangseksportere først arbejdspladser og derefter både virksomheder og alle som kan betale skat.

Tilbage er en stigende social nød SKABT af embedsvældet og ... den "fantastiske" NemId som eksemplet som et absolut worst case tiltag.

Du vælger selv om du er medløber og dermed en del af problemet - eller om du er en af dem som mener at embedsvældet ikke skal have lov til at ødelægge Danmarks fremtid af kortsigtede egeninteresser om at iscenesætte sig selv som samfundets elite.

Og bemærk - det er IKKE en værdikamp mod oppositionen i Folketinget.

Når den offentlige sektor får alt for lidt velfærd ud af de enorme skattebeløb og skader konkurrenceevnen, så ser opposition behovet for at finansiere mere velfærd, hvor de i samarbejde med Regeringspartierne burde fokusere på at få innovationsevnen i den offentlige sektor op i et helt andet gear og understøtte den private sektors evne til at generere eksport via løsnigner på samtidens mange problemer som i høj grad er relateret til de sektorer som vi i Danmark har "nationaliseret" (sundhed, uddannelse, social, miljø etc,)

Det er heller ikke en "værdikamp" mod en skjult "Konspiration" - embedsvældet udøver sin nepotistiske magt hver dag i form af dårlige tiltag og spin som gradvist underminerer samfundet. Det er et kulturelt problem trukket af forældede styringsprincipper som bedst finder sin analogi i den sammenbrudte DDR-økonomi.

"Business Intelligence" i den offentlige sektor baseret på registersamkøring, spagettihardkodning og planøkonomisk magtmisbrug ("Genbrug af data") er ikke løsningen på det frie valg - det truer alle de værdier som et frit velstående samfund er kritisk afhængige af.

Danmark bliver ikke rigere af eDag3 strategien hvor alle restaurenter tvinges til kun at måtte servere en dårlig skibberlabskovs ("monopoler") eller alle patienter i sundhedssystemet kun må behandles for blindtarmsbetændelse ("fastlåsning").

Ligesom Danmark ikke bliver mere effektiv at at man nedsætter hastigheden på motorvejen til hestevognstempo med argumentet at det er hurtigere end at gå ("selvbetjening").

Kort sagt - pas på "Sir Humphreys" løgne og bliv ikke en af de mange som kun sidder i Folketinget for "magten", "være kendt" og de fede bens skyld.

  • 0
  • 0
#7 Jens Trinskjær

Hej Jesper,

Ophavsretsloven gælder for kildekode på samme måde som for noder, men et patent er en idébeskyttelse og ikke kun en beskyttelse af den konkrete udformning, men af det generelle koncept. Det er nok heri, kritikken mod softpatenter bunder, da patenter kan dræbe innovationen på samme måde, som hvis man kunne tage patent på konceptet en symfoni eller en treklang (for nu at blive i musikanalogien). Ophavsretten derimod kan give et incitament til innovation, da den giver skaberen af et værk rettigheder til det. Hvis man ikke skelner mellem patentret og ophavsret, er enhver diskussion om softwarepatenter meningsløs.

  • 1
  • 0
#8 Martin Bøgelund

Jeg er ikke naiv, for jeg kan sagtens se fordele i åbne standarder, men jeg vil ikke gå ind og kæmpe for, at vi skal knække Microsoft.

Det handler ikke om at knække Microsoft - synd at Daniel Rugholm starter med at lave stråmænd for at retfærdiggøre sine holdninger.

Det handler om at løsne op for den fastlåste situation med manglende konkurrence på Office-markedet - præcis som "Konklusionspapiret om åbne standarde i det offentlige" siger - et konklusionspapir som Daniel Rugholms eget parti iøvrigt er medunderskriver af - synd at Daniel Rugholm starter med at løbe fra aftaler som hans parti har indgået.

Hvis Daniel Rugholm har idéer til hvordan vi "knækker monopolet" uden at knække Microsoft, skal han da bare fortælle det. Og Microsoft plejer jo at klare sig, så hans bekymring på deres vegne, var måske bedre anvendt på at bekymre sig om danske forbrugere, og danske konkurrenceforhold?

Så det handler om afmonopolisering af office-markedet.

Derfor: Tak for stråmanden, Daniel :-)

Jeg må jo sige, at jeg er mærket af min baggrund i branchen og er vokset op med, at det kan være en positiv ting. Nu er jeg jo konservativ og har derfor et stort fokus på erhvervslivet. Og netop Targits softwarepatenter gør det muligt at være en spiller på det internationale marked, men jeg er klar over, at de i nogle tilfælde kan begrænse udviklingsmulighederne.

Et patent er pr definition et statsgaranteret monopol. Man skal derfor bide mærke i at Daniel Rugholm taler for en situation, hvor man kan monopolisere teknologianvendelse gennem softwarepatenter.

Sammen med den lidt lunkne, stråmands-inficerede udmelding om åbne standarder, ser det ud som om Daniel Rugholm er en monopol-rytter.

  • 0
  • 0
#9 Deleted User

Ophavsretsloven gælder for kildekode på samme måde som for noder, men et patent er en idébeskyttelse og ikke kun en beskyttelse af den konkrete udformning, men af det generelle koncept.

Ah - tak for det. Der var jeg lidt for hurtig på aftrækkeren og bevægede mig uden for mit normale stofområde...

vh.

Jesper Version2

  • 0
  • 0
#12 Sámal Rasmussen

Der er stor forskel på copyright og patenter.

De har dog det tilfælles at hensigten med dem er at oprette ejendom over en "Intellectual Property" for en individ eller organisation, således at disse kan kapitalisere denne IP, for derved at give incitament til udvikling af nye IP.

Problemet med patenter er at de nemt kan virke omvent af denne hensigt. Og særdeles i et felt som software hvor tingene flytter sig meget hurtigt og innovation sker hele tiden, så vil patenter virke hæmmende for innovationen.

  • 0
  • 0
#16 Finn Jensen

Foreligger der en Murphys lov for priserne, når det offentlige vil købe noget IT software? I stil med at noget går galt; her tænker jeg på hvor kostbare fejlene bliver( x gange startbeløb), sat op i en Murphy-lovtekst :-)

  • 0
  • 0
#17 Peter Jespersen

Det jeg i og for sig synes er det værste ved interviewet, er at det lader til at man har sat sin bedste mand på opgaven...

Socialdemokraterne satte også en total begynder på opgaven.

IT-foregangsland, min bare...

Poul-Henning

Det er mit indtryk at det er sådan i de fleste større partier at man tager imod IT & Teleordfører posten, hvis man ikke kan få raget en rigtig ordførerpost til sig. Dette er så resultatet.

I de små partier, hvor hver ordfører har 10-15-20 ordførerposter er det så et sandt kaos.

  • 0
  • 0
#18 Carsten Olsen

Jeg er uenig med den mand i (næsten) alt. Men han kommer dog med et godt forslag: - Husk at føre kamp for åbne standarder.

Hvorfor indføre man ikke at det offentlige selv laver deres licenser. Politikerne laver selv software licenser på det software de køber. Altså f.eks. leverandøren skal levere source texten til programmet. "Da vi har betalt levrandøren for sourcetexten har vi ret til distribuere den frit til brug (også af andre)(til brugervalgt formål) globalt". I licenen skal der også stå f.eks. Softwaren skal bruge et åbent API f.eks. html5 (non-proprietær)

Hvis man slår sig sammen internationalt kan andre myndigheder(evt. i andre lande betale for sw som kan bruges af os) Dette sikrer at der kun laves en software til et formål Globalt. (Hvis den altså er god, afgøres af brugerne) Dette vil også medfører at Microsoft også kan byde på opgaven, hvis de syntes om vilkårene i licensen. (Hvis ikke kan de lade være, det hedder fri konkurrence)

Man kan også lave et system hvor det offentlige "frivilligt" belønner god software i brug.(Jeg tror der er flertal allerede) (målt på brugertilfredshedantal brugeretid i brug) (tid inden ny tages i brug) (husk også her genbrug. Altså den nye software bruger stadig en del linjer fra det gamle projekt)

Dette system vil give meget billigere software, meget bedre software. Og man kan måske hyre udviklere mere direkte, så de får en større del "af kagen" (fordyrende, besværlige, mellemled som COWI,CSC,IBM,Microsoft springes over) (Det bliver efter nogle år svært at bruge 4mia. kr årligt på software udvikling)

Dog vil det koste en del flere driftfolk, men her får man også noget for pengene hvis de virkelig kender systemet, og kan fortælle udviklerne om forbedringer på fremtidens systemer. Driftfolk og deres (selv)oplæring er en langtidsinvestering, som kommer igen når tingene er kørt ind.(tiden bruges positivt istedet for på virus/malware) (Og så giver det Danske arbejdspladser)

  • 0
  • 0
#19 Niels Larsen

Der er i 1999 udstedt et patent til en japansk radiofabrik, på anvendelse af temperaturkoefficienten i en kondensator til minimering af frekvensdrift i en oscillator. Det var lærebogsstof i 1980'erne.

Der udstedes patenter til højre og til venstre uden der er nogen der kan erkende om et patent er berettiget eller ej. Der bør indføres en bøde på størrelse med virksomhedens egenkapital for at få udstedt et patent der omstødes i en retssal.

Så vil der blive langt færre almindeligheder der bliver patenteret. Kravet til et patent skal strammes voldsomt. Det kan godt ske, at det går ud over patent-advokaterne, at man strammer, men det er nødvendigt for at man kan overskue mængden af patenter, og sikre, at det ikke er gammelt lærebogsstof der patenteres.

  • 1
  • 0
#20 Peter Mogensen

Det var lærebogsstof i 1980'erne.

Der udstedes patenter til højre og til venstre uden der er nogen der kan erkende om et patent er berettiget eller ej

Fordi den litteratur teknikere bruger til dokumenation og vidensdeling og den litteratur patentagenter bruger til nyhedsundersøgelser er praktisk talt disjunkte mængder.

Ihvertfald inden for software.

Af de mange softwarepatenter jeg har læst har jeg ikke set et eneste skrevet, så en fagmand ville kunne bruge det til at udrette noget.

  • 1
  • 0
#21 Thorbjørn Andersen

er (uanset politisk ståsted) nok meget meget mere interesseret i at høre hvordan han vil stoppe trivielle softwarepatenter ....

Hans aktuelle formulering om at han er tilhænger af SWP viser i høj grad, at han slet ikke forstår den alvorlige problemstilling. Mon ikke blot denne udmelding blot gør det sværere for ham at opnå genvalg, da dette blot er endnu en K-tabersag, der nærmere rykker partiet tættere på spærregrænsen.

Det kan godt være han har få direktørers (og advokaters) opbakning - men andelen af systemudviklere, der er glade for SWP ligger nok i nærheden af 1%.

(Vi systemudvikler har jo desværre lidt svært ved at se det fantastiske i et juridisk kaos med søgsmål i bunkevis, hvor der bliver brugt en masse penge på et stykke ikke-produkt arbejde - og hvor ens job kan være i farezonen fordi andre firmaer kan komme rendende med deres (trivelle) patenter.)

  • 0
  • 0
#23 Michael Rasmussen

Af de mange softwarepatenter jeg har læst har jeg ikke set et eneste skrevet, så en fagmand ville kunne bruge det til at udrette noget.

Og netop det burde jo være en vink med en vognstang for politikkerne, at SW patenter i dag gives for ideer, og ikke for implementationer. For materielle patenter kræves en nøje arbejdstegning, således at en anden fagmand kan efterprøve, om hans konstruktion anvender teknikker og metoder beskrevet i et eksisterende patent. Såfremt en beskrivelse er så vag, at kun en person med juridisk embedseksamen, har en chance for at finde hoved og hale i patentanmeldelsen, bør den umiddelbart kunne forkastes.

Jeg vil derfor foreslå, ifald vi overhovedet skal have software patenter (jeg er selv modstander), at en software patent anmeldelse underlægges implementationskravet, forstået således: 1) En konkret implementation skal fremvises af det patenterbare 2) Et patent kan kun dække en implementation, og et specifikt formål 3) Et patent kan ikke gives, såfremt der findes en alternativ implementation for samme specifikke formål 4) En applikation der anvender patentet, skal findes på markedet indenfor en fastsat periode. I modsat fald bortfalder patentet.

  • 0
  • 0
#24 Niels C Nielsen

Men det er vigtigt at sætte den slags skibe i søen, for det er den vej, vi skal sejle. Om ti år, i 2020, skal alle have adgang til 100 megabit internet, ...

Se, det var en kurs at udstikke! Hvis det mål skal nås, må bredbånd defineres som en basal teleydelse, der er omfattet af forsyningspligten. 144kbit/s eller ISDN er ikke tidssvarende krav til kommunikationsforbindelser i 2010, endsige i 2020.

Der bør i forsyningspligten defineres tidssvarende minimumshastigheder, fx 4 Mbit/s i 2011, stigende med en faktor 2 hver 18. måned. Kun sådan kan det sikres, at målet nås.

Jeg håber, den nye IT-ordfører mener det seriøst og arbejder på det, så vi ikke om 10 år må høre på de evindelige bortforklaringer med "vi kan levere 'op til' x Mbit" og "80% er godt nok".

  • 0
  • 0
Log ind eller Opret konto for at kommentere