Læs afgørelsen igennem, før I lægger mig for had. Sådan lyder ønsket fra Christian Andersen, direktør for softwarefirmaet Klonk, og nybagt officiel bruger af domænet klonk.dk.
Siden Klagenævnet for domænenavne i december afgjorde, at han kunne få overdraget domænet, har han nemlig mærket en bidsk stemning imod sig i det danske it-miljø. Blandt andet har han modtaget omkring ti hade-e-mails.
»Folk skriver, at Klonk er et lortefirma og den slags. Men det er tydeligt, at de ikke har læst afgørelsen. I det hele taget er indlæggene på nettet om sagen meget ensidige, og alle synes, det er synd for Kasper (Kasper Myram, der tidligere havde retten til klonk.dk, red.),« siger Christian Andersen.
Historien bag overdragelsen er, at Kasper Myram registrerede klonk.dk i 1998, da han sammen med nogle venner planlagde et projekt på domænet. Men det blev aldrig til noget, og domænet stod ubrugt hen, i hvert fald udadtil.
Da Christian Andersen i det små starter sit firma Klonk i 2002, er der ingen andre firmaer med det navn. Han spørger Kasper Myram, om der er mulighed for at overtage klonk.dk-domænet, og svaret er positivt, men ikke definitivt.
I stedet begyndte Christian Andersen at bruge domænet klonk.biz, for han syntes, at Klonk-navnet var godt og tænkte ikke så meget mere over det dengang.
»Da jeg startede firmaet, var jeg helt grøn, og jeg vidste ikke, at det med tiden ville blive vigtigt at have sig eget dk-domæne, fordi internettet ville blive den vigtigste form for markedsføring. Men i 2008 oplever jeg, at flere kunder siger, at det virker useriøst, når jeg ikke har mit eget dk-domæne,« fortæller direktøren.
»Opførte sig ikke sympatisk«
Derfor kontaktede han igen Kasper Myram, og igen startede dialogen i en god tone, men blev hårdere, da Kasper Myram efter noget brevveksling afviste at overdrage domænet, og Christian Andersen skruede bissen på og inddrog en advokat.
Siden - i løbet af 2009 - kom en aftale dog næsten i stand, men så holdt Kasper Myram op med at svare, og Christian Andersen gik til Domæneklagenævnet. I sin argumentation over for Domæneklagenævnet forklarede Kasper Myram, at han bruger domænet til interne test og e-mail, men ikke til http-indhold på port 80 - hvilket han aldrig er blevet fortalt var et krav.
Afgørelsen faldt ud til Christian Andersens fordel, og det synes han er helt fair.
»Jeg synes ikke, han har opført sig særligt pænt eller sympatisk forretningsmæssigt, så jeg synes ikke, at det er synd for ham overhovedet. Han kunne have sagt med det samme, at han ikke var interesseret - det havde været mere acceptabelt, i stedet for hele tiden at trække det i langdrag. I stedet er det endt med, at jeg måtte bruge en masse penge på en advokat,« siger han.
Brug det eller afgiv det
Han har ikke sat sig ind i de andre domænesager, som har fået it-folk op i det røde felt, blandt andet orango-sagen, og vil heller ikke forholde sig principielt til afgørelserne. Men hvis et domæne står hen, uden http-indhold på, synes han, at det er rimeligt, at andre kan få glæde af det.
»I Holland kan man besætte en bygning, hvis den har stået tom i lang tid. Det synes jeg er fornuftigt. Man skal ikke holde fast på noget, man ikke bruger,« mener Christian Andersen.
Argumentet om e-mail-trafik på domænet tror han ikke på i denne her sag.
»Han brugte ikke selv klonk.dk-domænet til mail, når jeg skrev til ham. De har kun været tre-fire venner, der har brugt det internt, er jeg helt overbevist om,« siger han.
Sorø-firmaet Klonk har i alt fire ansatte og udvikler software til blandt andet billedanalyse på hospitaler. Derudover hyrer firmaet udviklere i Hviderusland efter behov og planlægger nu en større satsning, der skal få firmaet til at vokse yderligere.
Læs også Kasper Myrams udlægning af historien via linket herunder
...men det er dyrt at lave god journalistik. Derfor beder vi dig overveje at tegne abonnement på Version2.
Digitaliseringen buldrer derudaf, og it-folkene tegner fremtidens Danmark. Derfor er det vigtigere end nogensinde med et kvalificeret bud på, hvordan it bedst kan være med til at udvikle det danske samfund og erhvervsliv.
Og der har aldrig været mere akut brug for en kritisk vagthund, der råber op, når der tages forkerte it-beslutninger.
Den rolle har Version2 indtaget siden 2006 - og det bliver vi ved med.
