Ny kedelig rekord: Hvert fjerde statslige it-projekt får rødt lys af Statens it-råd

10 kommentarer.  Hop til debatten
Ny kedelig rekord: Hvert fjerde statslige it-projekt får rødt lys af Statens it-råd
Illustration: BigStock / sfe-co2.
Statens it-råd giver i sin seneste halvårlige statusrapportering over de store statslige it-projekter knap en fjerdedel af porteføljen et rødt trafiklys. Det er den højeste andel nogensinde.
2. november 2021 kl. 18:01
errorÆldre end 30 dage
Manglende links i teksten kan sandsynligvis findes i bunden af artiklen.

Statens It-råd giver røde ører til flere af de store statslige it-projekter end nogensinde før.

Det viser den seneste statusrapport fra it-rådet.

Her får 11 projekter, eller lige knap 25 procent af den samlede portefølje, tildelt et rødt trafiklys. Det er den højeste andel nogensinde.

Selvom seks projekter i porteføljen er blevet afsluttet i det første halvår af 2021, så er den samlede portefølje vokset fra 35 projekter fra andet halvår af 2020 til nu at omfatte 45 statslige it-projekter.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Ét af de nye projekter er blevet tildelt et rødt lys, mens syv projekter, der enten var grønne eller gule i den forrige statusrapportering, har fået den røde advarselslampe til at blinke.

Fire af de rødmarkerede projekter var også markeret med rød ved forrige statusrapportering, nemlig NemLog-in3, Domsdatabasen, Elektronisk Certificering og Implementeringscenter for Ejendomsvurderinger (ICE). 11 projekter er blevet tildelt et gult trafiklys, mens fire projekter er blevet grønne efter at have fået en ny baseline, og 13 projekter er blevet tildelt grønt trafiklys uden forbehold. Seks projekter afsluttes, og får derfor ikke tildelt et trafiklys.

Pandemi giver stadig flere røde lys

En del af årsagen til, at en fjerdedel af statens store it-projekter er i kritisk tilstand er coronapandemien. Det fastslår rapporten.

Både Rigspolitiets ‘Digital asset management-projekt’ og ‘Digital løsning til graviditetsforløb’ fra Sundhedsdatastyrelsen rapporterer begge, at projekterne er blevet fordyrede og forsinkede som følge af pandemien, mens Fødevarestyrelsen fortæller, at man har omprioriteret ressourcer fra ‘Elektronisk Certificering’ til at håndtere smitten blandt mink.

Pandemien sætter således stadigvæk sit aftryk på statens it-projekter, men ikke i samme omfang som i 2020. Den forrige rapport, som rådet udgav, omhandler det andet halvår af 2020, som naturligt nok også har været præget af corona-situationen. Her var det 7 ud af 48 projekter, der dengang rapporterede, at COVID-19 var medvirkende årsag til de indrapporterede overskridelser for tidsplan og budget.

FAKTA – Statens It-råd

It-rådet vurderer løbende statens it-projekter, der har et budget på mere end 10 millioner kroner.

Rådet er sammensat af ledere fra de offentlige og det private erhvervsliv, og blandt medlemmerne er flere prominente it-skikkelser med stor erfaring.

Blandt medlemmerne er blandt andre Michael Moesgaard, der er it-direktør hos DSB, CIO hos Tryg Anne Nørklit Lønborg, Stig Lundbech, der er direktør i Koncern IT i Københavns Kommune og Torben Ruberg, der er CIO hos Satair.

Rådet udgiver halvårligt en statusrapport over, hvordan det står til med de statslige it-projekter. Den seneste rapport omhandler andet halvår 2020.

Betyder markant afvigelse

Med et rødt lys, som altså i alt 11 projekter her har fået, indikerer rådet, at projektet på vurderingstidspunktet er meget langt fra den oprindelige plan.

Statens It-råd mærker it-projekter i den statslige projektportefølje med et rødt trafiklys, hvis det forventes at overskride budgettet mere end 10 procent eller 6 millioner kroner i forhold til baseline. Et rødt lys kan også blive tildelt, hvis projektet bliver mere end tre måneder forsinket, eller hvis den såkaldte nettonutidsværdi står til at blive mindre end 90 pct. af baseline.

Det vil sige, at den samlede gevinst på det færdige projekt står til at blive mindre end 90 procent af den oprindeligt planlagte gevinst.

»Et rødt trafiklys betyder, at der bør være særlig ledelsesopmærksomhed på at håndtere udfordringer i projekterne, og It-rådet er i dialog med de pågældende projekter,« skriver Digitaliseringsstyrelsen på sin hjemmeside.

Du kan læse hele rapporten her

Her er de 11 røde projekter:

Statens it-projektportefølje blinker rødt som aldrig før. I alt har 11 systemer fået et såkaldt rødt trafiklys af Statens it-råd, og her får du overblikket over, hvilket projekter det er drejer sig om.

Beskrivelserne er taget direkte fra rapporten.

NemLog-in3 fra Digitaliseringsstyrelsen:

Projektet »har til formål at sikre en forbedret version af den sikre, nationale platform for login og brugerstyring og erhvervsløsningen MitID Erhverv, der erstatter NemID’s erhvervsløsning. Projektet er forsinket med tre måneder og fordyret med 13,4 mio. kr. efter projektet fik nyt aktstykke i 1. halvår 2021. Afvigelserne skyldes, at det har været nødvendigt at indgå tillægsaftale med leverandør. Tillægsaftalen betyder, at det resterende projekt opdeles i flere delleverancer, og at de højest prioriterede delleverancer blev rykket længere ud i andet halvår 2021.«

Domsdatabasen fra Domstolsstyrelsen:

Projektet "skal give gratis adgang til afsagte domme for private såvel som offentlige myndigheder via en selvbetjeningsløsning, hvor man kan søge på tværs af domstolene i hele landet. Projektet er fortsat forsinket med fire måneder og fordyret med 9,2 mio. kr. som ved seneste statusrapportering. Fordyrelsen er en konsekvens af øgede udgifter til blandt andet ekstern konsulentbistand, teksteditor og konverteringsværktøj, og forsinkelsen skyldes et øget testbehov blandt andet grundet et øget antal af udviklingssprints.«

Elektronisk Certificering fra Fødevarestyrelsen

Projektet: "skal erstatte papircertifikater og i stedet udstede reelle elektroniske certifikater direkte til tredjelandene. Projektet har yderligere afvigelser siden sidste statusrapportering, så det nu er forsinket med 24 måneder, fordyret med 6,3 mio. kr., og de økonomiske gevinster er forværret med 19,1 mio. kr. Afvigelserne skyldes, ud over Fødevarestyrelsens ressourceforbrug på smitte blandt mink, blandt andet at en egentlig implementering/udrulning af løsningen i styrelsen ikke er medtaget i tidsplanen. Omfanget af de forventede merudgifter til udrulning og implementering er fortsat uafklarede. Forværringen af de økonomiske gevinster skyldes, at besparelsen som følge af færre manuelle arbejdsgange til udstedelse af certifikater samt de administrative lettelser for erhvervet er udskudt. Begge som følge af en forsinkelse af projektet. "

Implementeringscenter for Ejendomsvurderinger fra Vurderingsstyrelsen og Udviklings- og Forenklingsstyrelsen:

Projektet "har til formål at udvikle og implementere et nyt ejendomsvurderingssystem. Programmet har tidligere rapporteret, at tidsplaner og økonomi er under re-estimering, og at den hidtidige tidsplan fra Akt. U af 11. april 2019 ikke kan overholdes. Programmet rapporterer nu, at Skatteministeriet i 4. kvt. 2021 forventer at forelægge it-aktstykke for Finansudvalget med konsolideret tids- og leveranceplan og økonomisk ramme for de resterende leverancer til vurdering af ejendomme.

Næste generation Digital Post fra Digitaliseringsstyrelsen:

Projektet: "skal levere Danmarks enkle kommunikationsløsning, der er fremtidssikret og kan bruges af alle til at distribuere og modtage vigtig information. Projektet er forsinket med fire måneder, fordyret med 21,8 mio. kr., og de økonomiske gevinster er forværret med 187,8 mio. kr. Fordyrelsen skyldes dels øget konsulentforbrug, øget behov for ændringsanmodninger til kontraktsatte leverancer samt en mindre forsinkelse i projektet. Forsinkelsen skyldes udskydelse af lanceringstidspunktet for at imødekomme pressede tidsplaner hos myndigheder og leverandører samt for at imødekomme behov for at kunne modtage funktionalitet til brugerrettighedsstyring til NgDP. Projektets økonomiske gevinster forværres yderligere siden sidste statusrapportering på grund af en række ændringsanmodninger, som medfører øgede driftsvederlag til leverandøren. '

CAP2020 IT fundament fra Landbrugsstyrelsen:

Projektet: ‘har til formål at sikre forberedelserne til et nødvendigt og effektivt IT-fundament til implementering af EU's næste landbrugsreform CAP2020. Projektet er fortsat forsinket med 10 måneder, hvilket skyldes manglende politiske afklaringer, som er en del af forhandlingerne af EU’s kommende landbrugsreform CAP2020. Landbrugsreformens ikrafttræden er samtidig udskudt to år. Projektet er fordyret med cirka 15 mio. kr., hvilket skyldes øget timeforbrug på baggrund af forlængede politiske afklaringer, som projektets leverancer er afhængig af samt fordyrelse af projektets eksterne leverance og arbejdet med at kravspecificere til ny leverandør i forbindelse med leverandørskifte.

Implementeringscenter for Told (ICT) – DMS Import (EUTK) fra Toldstyrelsen og Udviklings- og Forenklingsstyrelsen

Projektet: "har til formål at implementere nye EU-lovkrav, som har betydning for data og importprocesser i toldforretningen. Projektet rapporterer, at der pågår re-estimering af DMS Import som følge af kontraktindgåelsen og efterfølgende opdateret viden i projektet, som vil indgå i et nyt aktstykke til Folketinget forventeligt senere i 2021. Standardiseringsløsningen har en lav færdiggørelsesgrad i form af flere softwarefejl. Dette har medført et større arbejde og forsinkelse af R2.0’

DAM (Digital Asset Management) fra Rigspolitiet:

Projektet "skal anskaffe og implementere en digital asset management løsning. Projektet er forsinket med 4,5 måneder, fordyret med 9,2 mio. kr., og de økonomiske gevinster er forværret med 8,1 mio. kr. Afvigelserne skyldes udfordringer relateret til COVID-19 og manglende Koncern-IT ressourcer, der blandt andet gjorde det nødvendigt at udnytte udskydelsesretten i henhold til kontrakten med den eksterne leverandør.’

Digital løsning til graviditetsforløb fra Sundhedsdatastyrelsen:

Projektet "skal sikre, at sundhedsfaglig data om graviditetsforløb er tilgængelig for praktiserende læger, fødeafdelinger, sundhedspleje samt den gravide og pårørende. Projektet er forsinket med 10 måneder, fordyret med 8 mio. kr., og de økonomiske gevinster er forværret med 6,1 mio. kr. Afvigelserne skyldes en forsinkelse med deployment af løsningskomponenterne på den nationale infrastruktur, da NSP teamet er ramt af ressourceudfordringer grundet coronapas relaterede opgaver.

Øget brug af biometri til fastlæggelse af udlændinges identitet fra Udlændinge- og Integrationsministeriet:

Projektet: "skal levere it-understøttelsen til udlændingemyndigheders brug af biometriske data til fastlæggelse og kontrol af udlændinges identitet. Projektet er forsinket med 11 måneder, hvilket skyldes, at udbuddet af biometrisammenligningssystemet har taget længere tid end forventet, blandt andet fordi projektet har været nødt til at skifte udbudskonsulent i forløbet. Projektet rapporterer, at BMS-løsningen bliver dyrere end først antaget, og den baserer sig på driftsløsninger, der i dag ikke understøttes af UIM. Omfanget af fordyrelsen er endnu ikke afklaret. '

NyX fra Kriminalforsorgen:

Projektet: "har til formål at styrke og fremtidssikre kvaliteten af den teknologiske platform for klientsagsbehandling, hvilket skaber grundlag for videre digitalisering af klientområdet. Projektet rapporterer, at der er konstateret forhold, som udfordrer projektet på fremdrift og økonomi, og som forventes vil få en væsentlig indflydelse. Projektet indstiller udviklingsarbejdet og vil med relevant ekstern bistand gennemføre en grundig undersøgelse af projektets økonomi og tidsplan samt et egentligt styrings-review.’

10 kommentarer.  Hop til debatten
Debatten
Log ind for at deltage i debatten.
settingsDebatindstillinger
10
4. november 2021 kl. 15:17

Jeg tror det er vigtigt at se lidt på årsag og virkning - ikke så meget på, hvorfor de enkelte projekter fejler, men mere på hvorfor det allerede indførte "Statens it-råd" tilsyneladende ikke har en positiv virkning.

  1. Som jeg har forstået det, så afleverer Statens it-råd en rapport til de respektive, ansvarlige, ministre. Disse beslutter så hvad de vil gøre. Typisk "mere af det samme", herunder nye aktstykker og re-baselining. Ingen konsekvenser med en dårlig rapport. ===> No cure, no penalty. Løsning: principielt ny styregruppe og ny projektledelse. Eller måske beslutning om at lukke projektet !

  2. En statiatisk undersøgelse, som jeg lavde for få år siden ved at se på rapporterne fra Statens it-råd, viste, at kun få (ingen) projekter, som kommer i gult eller som laver re-baselining nogensinde kommer varigt i grønt. Løsning: se 1.

MEN det store spørgsmål er selvfølgelig: hvorfor går det galt ? Hvad kan man ændre for at imødegå dette ?

Der er mange kreative forslag, men eet af de bedre blev omtalt forleden: Jeg tror det hed" "successiv financiering". Det betyder, at hver fase besluttes og financieres for sig - således at der kan siges STOP.

Og her er der INGEN politisk kultur for at sige STOP. Og DET er måske den egentlige root cause. OG Kammeradvokaten vil HADE det.

I 2019 skrev version2.dk om det nu famøse vurderingssystem til SKAT. Det oprindelige estimat var kr.89 mio. Få år senere vurderede deLoitte prisen til kr.450 mio, og nu skriver aviserne om kr.1.300 mio. MON IKKE der skulle bære trukket bremsen senest i 2019, hvor prisen var 5-doblet (nu yderligere 3 doblet (ialt x 15 - selv Niels Bohr-tårnet blegner her).

En interessant analogi er Australien, som startede et U-bådsprojekt med Frankrig som leverandør. 5-10 år senere, efter design men før konstruktionskontrakt, var de geopolitiske forudsætninger ændret så meget, at projektet med "kyst-Ubåde" var forkert, der skulle bruges "ocean-Ubåde". Den politiske beslutningskraft var tilstrækkelig til at lave NY beslutning - hvilket så gav "råben og skrigen", men sandsynligvis den brugbare løsning til deres formål.

Det er DET som mangler - politisk handlekraft. Det handler måske i mindre grad om it-knowhow, selvom det hjælper.

9
3. november 2021 kl. 15:23

Man skal nok være dansker for at tro, at TGP er slut globalt;-)

Havde "de blå" (-øjede) vundet valget i '19 kunne DK have haft lige så mange døde (per million indb.) som UK. Nok om det!

En haverikommission for IT-projekter (-produkter) har flere udfordringer end dem for biler, skibe (og måske fly), fordi IT har uforholdsmæssigt mange flere bevægelige dele (HW-komponenter, compilere, domæne-pakker etc.).

Den ville også blive dyr at drive, hvis medlemmerne skal være (holdes) nogenlunde opdaterede på HW/SW udviklingen, hvilket nok er nødvendigt hvis, "root cause" skal kunne identificeres.

Det er ikke for at være "lyseslukker", men det bliver også svært at inkludere "open source", hvem turde bruge det, hvis de ansvarlige udviklere er spredt over hele kloden? Hvilket forsikringsselskab turde forsikre de ansvarlige til en rimelig præmie, hvis man risikerer at skulle punge ud i milliardklassen?

Alligevel synes jeg man bør prøve både den og autorisation af de ansvarlige direktører (efter passende regulering af love), så det ikke bare ender i dyrt djøfferi.

Måske er kildetekst udlevering til offentlige systemer et bedre alternativ til offentlig "storvask" ved folkedomstolen (div medier), eller måske en kombination (kildetekst+ITHK+autorisation af direktører).

Så før vi kan få en ITHK. skal vi måske igennem en (international) "udredningskommission"?

8
3. november 2021 kl. 14:02

Det er dejligt at se, at de stadig kan bruge Corona som undskyldning. Det er næsten lige så godt som oversvømmelsen i 1967.

Dog undrer det mig, at de kun har fundet 11 projekter at give rødt lys. De har nok ikke lidt så grundigt...

7
3. november 2021 kl. 13:56

Jeg synes efterhånden, at offentlige IT systemer virker lidt som vandtårne, fra efter 1950. Vandtårne var unødvendige, fordi man kunne styre pumperne rigeligt præsist, til at holde et konstant vandtryk, i alle ledninger i alle dele af landet, men borgmestre elsker jo, at sætte deres aftryk på landskabet, hvorfor vandtårne, i fagkredse, gik under navnet "Borgmesterimponatorer". Trods deres uanvendelighed, blev de stadig opført, langt op i 80'erne, fordi det var så god en måde, at blive udødelig på. Tænker lidt, at IT projekter efterhånden er blevet ministerimponatorer, der kan bevise handlekraft, forandringsparathed, buzzword og andre buzzwords, uden at løse et behov, eller på anden måde gøre andet end, at sikre DJØFere evig ansættelse, og måske give en minister lidt omtale, mellem valgene.

Jow, jow, nogle offentlige IT projekter, er blevet til noget brugbart, nogle er endda blevet forholdsvist gode, efter et par års indkøring, men det er stadig en ugentlig nyhed, at et eller andet projekt er gået stå, fordi der skal findes en, der kan drages til ansvar, uden omkostninger for kontoret, eller nogen har mistet overblikket, nogen har glemt at tale sammen, afstemning af forventninger etc.

Bare lidt strøtanker fra stambordet.

6
3. november 2021 kl. 11:04

Man skulle måske overveje, om ikke man igangsætter alt for mange store, ambitiøse og komplicerede projekter i forhold til de ressourcer/kompetencer, man kan disponere over.

Jeg har i min tid i statsligt regi set mere end en gang, at når ikke man får kvalificerede ansøgninger til en IT-stilling (eller den ansættende myndighed ikke kan gennemskue, hvad det er for kompetencer, man har brug for), ansætter man, hvad man kan få - bare de er akademikere, nærmest uanset fag. Og når de så ikke kan løse de konkrete opgaver, hyrer man konsulenter.

Hvis jeg vil lave en tilbygning til mit hus, venter jeg, til der er ledige bygningshåndværkere at få. Jeg hyrer ikke en slagter til opgaven.

Og hvis manglen på kompetente IT-folk er sagens kerne, så virker det da lidt tumbet at afvise ansøgere til IT-uddannelserne.

5
3. november 2021 kl. 07:20

Det vigtige ved en havari kommission er at den bliver positioneret så den kan lave en objektiv, beskyldningsfri rapport, ligesom fx. fly industrien gør det.

Det er jeg ikke overbevist om at politikerne kan.

Men, som nævnt andet sted, hvor intet vover.. Så lad os prøve det.

4
2. november 2021 kl. 22:13

Vi kan jo starte med en IT-Havarikommission ...

Ikke en spor ringe ide.

Men jeg sidder og overvejer om ikke det, at man gør i rød allerede på +/- 10% måske i virkeligheden siger mere om, at man har en urealistisk forventning til planlægningsevne og forudsigelighed? Hvis der var tale om en rutebil udenfor myldretid, så ville sådanne krav til regularitet være rimeligt, men ikke hvis det er første gang, at man tager rejsen.

Hvo intet vover, intet vinder.

Og med så snæver en sti, så bliver jeg måske mere nervøs over, hvordan der kan være så mange grønne ... det tyder på, at der er tale om overforsigtighed og mangel på mod. Intet under, hvis det fører lige til den store middelmådighed.

Og når rød betyder "særlig ledelsesopmærksomhed", hvad betyder gul og grøn så? Almindelig ledelsesuopmærksomhed?

Men at sætte grænsen lavt betyder selvfølgelig at der er arbejde nok til IT-rådet, og det er jo en god ting ... i det mindste for IT-rådet. Og bevares, det er da fint med dialog og opmærksomhed. Mange unoder og uvaner trives i skyggen. Det eneste problem er, at hvis grænsen for rød alarm er sat alt for lavt, for så løber man hurtigt ind i ulven kommer, og så bliver det pludselig svært at opdage, når ulven faktisk kommer.

3
2. november 2021 kl. 20:51

Har du et konstruktivt forslag?

Vi kan jo starte med en IT-Havarikommission, så alle kan lære noget af fejltagelserne ? Det virkede for tog, fly, biler og mange andre teknologiske brancher, det vil også virke for IT.

Dernæst kan indføre autorisationskrav (med tilhørende ansvarsforsikring!) for dem der designer og skriver under på at IT-systemerne kan klare mosten, på samme vis som autoriserede statikere skriver under på at bygninger kan holde til at stå ude om natten.

Endelig skal vi have en egentlig IT-sikkerheds styrelse, der har magten og pligten til at hive stikket ud på usikre IT-installationer og tilbagekalde usikre IT-produkter - uanset hvem der har lavet dem, uanset hvem der ejer dem og uanset hvad de laver, hvis de bringer personer eller personfølsomme data i fare.

2
2. november 2021 kl. 20:22

Er vi snart klar til at prøve noget der faktisk virker ?

Har du et konstruktivt forslag?

1
2. november 2021 kl. 18:53

"Statens It-råd giver røde ører til flere af de store statslige it-projekter end nogensinde før."

Nu er der efterhånden gået lang tid nok til at vi med stor statistisk sikkerhed kan fastslå at

A) Det går stadig den gale vej

og

B) Det meget hypede "råd" ikke har hjulpet.

Er vi snart klart til at prøve noget der faktisk virker ?