Ny it-ordfører positiv over for patentdomstol

Illustration:
Det vil være en stor fordel for danske virksomheder, hvis Danmark deltager i den kommende europæiske patentdomstol. Sådan lyder et af de første politiske standpunkter fra den nyudnævnte it-ordfører, Karin Gaardsted (S).

Som et af de første politiske standpunkter i sin egenskab af it-ordfører for Socialdemokraterne stiller Karin Gaardsted sig bag den kontroversielle EU-patentdomstol. Det gør hun i et interview med SAMDATA/HK.

»Alt tyder på, at det vil være en stor fordel for danske virksomheder, hvis den patentaftale bliver lavet. Det vil gøre det billigere og lettere, hvis virksomhederne kun skal søge patent et sted,« siger Karin Gaardsted til SAMDATA/HK.

Den megen kritik, der har været af EU’s kommende patentreform afskrækker altså ikke Socialdemokratiets nye it-ordfører fra at tale varmt om det europæiske patent-initiativ, som i løbet af efteråret formentlig vil blive en varm politisk kartoffel, der kan ende i en folkeafstemnig.

Trine Bramsens afløser, som aldrig før har beskæftiget sig med it, giver udtryk for, at hun regner med at branchen vil hjælpe hende med at få indsigt i de områder, hvor der er behov for en politisk indstats på it-området.

»Jeg ved ikke alt om it-området, og jeg kan ikke have al den ekspertise. Derfor skal jeg bruge it-folkets viden for at finde ud af, hvilke muligheder der er. Faktisk forventer jeg det af folk. Til gengæld vil jeg være åben,« siger Karin Gaardsted til SAMDATA/HK.

Læs også: Ny minister: Ja til software i patenter - nej til softwarepatenter

I denne uge kom det frem, at den nyudnævnte erhvervs- og vækstminister, Henrik Sass Larsen (S), afviste, at software alene kan patenteres som følge af den europæiske patentreform. Ifølge ministeren muliggør hverken europæisk eller eksisterende dansk lovgivning patentering af software alene. Ifølge ministeren kommer softwarepatenter ikke ind ad bagdøren i den nye EU-patentreform.

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Kommentarer (14)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Thorbjørn Andersen

Danske virksomheder ville kunne bruge domstolen under alle omstændigheder. Udenlandske virksomheder kan lettere håndhæve patenter i Danmark. Det er slet ikke så leg at se, at hvorfor at det skulle være en fordel for danske virksomheder.

Oven i hatten får vi efter al sandsynlighed softwarepatenter. Det er en skam, at man som IT-ordfører ikke vil lytte til argumenterne før man tager stilling. Tilgengæld kan det være svært at forstå argumenterne mod i S, når Helle Thorning Schmidt er blandt akitekterne på enhedspatentet/patentdomstolen.

Benny Lyne Amorsen

Heldigvis er danske virksomheder altid dem som har patentrettigheden der skal beskyttes. Derfor er det altid en fordel for dem hvis de lettere og billigere kan få patenter, og de vil efter indførelsen af den fælles domstol altid have fordel af at sagerne kører ved den nordiske afdeling.

Det er ganske utænkeligt at en dansk virksomhed kunne blive anklaget for at have overtrådt et patent udtaget af f.eks. en græsk virksomhed og dermed skulle forsvare sig ved en noget fjernere afdeling af patentdomstolen. Heldigvis da, for det kunne hurtigt blive en dyr og besværlig omgang, især for f.eks. en virksomhed som kun sælger til det danske eller nordiske marked.

Andreas Rudolph

Jeg håber IT-ordføreren lytter til sine skarpeste rådgivere her. Patenter på algoritmer og interface-mekanismer kan være gift mod innovation og fremskridt. Vi har allerede copyright og plagiat-bekyttelse af design, hvis der blev gjort en bredere indsats her ville det måske kun være en fordel.

ab ab

Det er ganske utænkeligt at en dansk virksomhed kunne blive anklaget for at have overtrådt et patent udtaget af f.eks. en græsk virksomhed og dermed skulle forsvare sig ved en noget fjernere afdeling af patentdomstolen. Heldigvis da, for det kunne hurtigt blive en dyr og besværlig omgang, især for f.eks. en virksomhed som kun sælger til det danske eller nordiske marked.


I den forbindelse er det værd at være opmærksom på, at virksomhedernes omkostninger til at forsvare sig i patent-relaterede søgsmål foretaget af "ikke-praktiserende entiteter" i USA udgjorde 29 milliarder USD i 2011. Størstedelen af de sagsøgte virksomheder var små og mellemstore virksomheder af den type, som man finder flest af i Danmark:

https://papers.ssrn.com/sol3/papers.cfm?abstract_id=2091210

Peter Makholm Blogger

Den egentlige debat om en europæisk patentdomstol falder efter min mening ind under overskriften "Ikke IT-politik". Det er grundlæggende set erhvervspolitk.

Og ud fra et erhvervspolitisk synspunkt mener jeg at en isoleret dansk patenthåndhævelse er en anakronisme. Det hænger ikke sammen med den globaliserede virkelighed vi lever i i dag.

Holdningen som en enkelt debattør har bragt frem om at Danmark kan høste alle fordelene ved at stå udenfor mens alle andre laver en fælles patentdomstol kan jeg slet ikke repræsentere.

Jeg mener ikke at der er grund til at mene at en dansk embedsmand og dommer vil være bedre til at administrere lovgivningen end tilsvarende folk i EU. Den eneste forskel er at jeg rent fysisk lettere kan tage til Tåstrup for at spanke en embedsmand med en våd te-pose end hvis vedkommende sidder et andet sted i Europa.

Hvis vi står uden for tror jeg at dansk praksis fuldstændig vil afspejle den fælles europæiske praksis. Men uden at vi sidder med ved noget som helst relevant bord.

Vi kan godt diskutere de generelle meritter ved patenter i en globaliseret verden. Men jeg tror ikke at patentdomstolen specifikt er et problem. Vi har alligevel ikke råd til at melde os ud af det internationale handelssamarbejde.

Ovenstående er en ren erhvervspolitisk betragtning. Og jeg må indrømme at jeg nok ved lige så lidt om erhvervspolitik som Trine Bramsen giver udtryk for at vide om IT. Derfor skal I ikke sende mig i byen for at diskutere erhvervspolitik.

Per Erik Rønne

Men spørgsmålet om dansk deltagelse i patentdomstolen drejer sig ikke om softwarepatenter eller ej, men om Danmark skal deltage i den patentdomstol, der under alle omstændigheder bliver etableret.

Deltager vi ikke, vil vi i realiteten alligevel blive underlagt denne domstol, da de færreste internationale aktører vil finde det værd at søge dansk patent - og da det danske hjemmemarked alligevel er for lille til at det kan betale sig at bryde internationale patenter. Husk på, at sådanne varer ikke vil kunne eksporteres ...

Peter Makholm Blogger

Jeg mener nu, at det er klar IT-Politik, om vi ønsker softwarepatenter eller ej.

Jo, men er det det vi snakker om?

Hvis vi nu lige antager at Karin Gaardsted er blevet stillet spørgsmålet: "Hvad mener du om den Europæiske Patentdomstol". Er det så ikke meget prisværdig at hun har svaret hvad hun mener om den Europæiske Patentdomstol istedet for, som så mange andre politikere, at svare på noget helt andet som hun hellere ville have snakket om.

Som formand for Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget tror jeg faktisk ikke at spørgsmålet om en Patentdomstol er nyt for hende. Så hvis du er utilfreds med hendes svar, så er det fordi hun ikke er blevet spurgt om lige præcis det du gerne ville have spurgt hende om.

At Samdatas jounalist vælger at kalde dette for en politisk udmelding inden for IT-områder er nok at presse citronen lidt for meget.

Nu havde jeg forventet at få thumbs-down og jeg skal på ingen måde opive over det. Men til dem der er uenige i min holdning til patentdomstolen som sådan (ups), kan vi så i det mindste ikke glæde os over at vi nok er enige i konklussionen om at det ikke er en sag hvor I skal sende mig i byen?

Thorbjørn Andersen

Jeg anser det som lidt noget sludder, at vi ikke kan stå udenfor EU på et mindre område. Faktisk stod vi udenfor Euroen, og er ikke gået konkurs ved det (faktisk tyder meget på at vi har sparet milliarder ved at stå udenfor). Derudover er der andre lande som Polen, Spanien og Kroatien (og til dels også Italien), der står udenfor den nye fælles domstol.

Hvad en dansk domstol dømmer i forbindelse med softwarepatenter er altså ikke noget, som vi kan vurdere her. En vurdering af at det vil være samme praksis som EU er ikke et dårligt gæt, men faktisk tror jeg personligt lidt mere på begrebet 'hjemmebane-dommer'.

Et nej betyder til gengæld at vi faktisk (mig bekendt) dømmer efter dansk lov, og hvis de softwarepatenter, som EPO (og også patent- og varemærkestyrelsen) udsteder, holder i en dansk ret, så kan folketinget ændre loven.

Det er indrømmet svært at se, at nogle af partierne (udover Ø og DF) vil gøre det, da de resterende partier bliver ved med at påstå, at de softwarepatenter, som vi eller kan se EPO udsteder, ikke findes.

Til gengæld virker det endnu mere håbløst, at få reglerne i EU ændret. Så længe (relativt mindre korrupte) danske politikere ikke kan/vil forstå at softwarepatener rent faktisk findes, så er vejen til at man får fjernet softwarepatenter i Europa uendelig lang. (Problemet bliver ikke mindre af, at vi når emnet er softwarepatenter, ikke kan råbe med bare 10% af den styrke, som vi kunne, da Trine Bramsen skrev om vores hvide tennis-sokker ...)

Gert Madsen

Jeg mener ikke at der er grund til at mene at en dansk embedsmand og dommer vil være bedre til at administrere lovgivningen end tilsvarende folk i EU. Den eneste forskel er at jeg rent fysisk lettere kan tage til Tåstrup for at spanke en embedsmand med en våd te-pose end hvis vedkommende sidder et andet sted i Europa.

Der er den afgørende forskel at de danske embedsmænd, og til en vis grad dommere, er under parlamentarisk kontrol.

Det billede der er tegner sig af Den europæiske Patentdomstol, er en mere eller mindre selvsupplerende klub af jurister, som lever af Patent-søgsmål.

Det er tilstrækkeligt gustent til at det giver mening at sige nej, selvom det nærmest bliver symbolpolitik. Danmarks størrelse in mente.

Finn Christensen

Det billede der er tegner sig af Den europæiske Patentdomstol, er en mere eller mindre selvsupplerende klub af jurister, som lever af Patent-søgsmål.

EPO er allerede travet alt alt for langt ned af en forbudt sti. EU burde tage sig sammen og også rydde lidt op i EPO, da ikke alene er fundamentet under møntunionen (€) bygget på kviksand, men tilsvarende kviksand ses praktiseret ifm. EPO.

Omskrevet til folkeligt TV-dansk, så er softwarepatenter allerede:
- virkelighed [1], da det sker via en sproglig spidsfindighed (uklar juridisk semantik)
- beskyttet (delvis) i form af den gældende ophavsretslovgivningen
- et levebrød for tusinder personer (EPO, firmaer, nationale patentbureauer og organisationer + patenttrolde)

Så der er jo faktisk kun et eneste udestående spørgsmål: Har vi behov for en EU-domstol, der rent faktisk accepterer alle disse de facto softwarepatenter, der bliver født i dølgsmål via uklar juridisk semantik ?

Unionen spilder igen min tid med unionens egne selvskabte plager.

Giv mig noget andet end fup og fidus... og indtil den dag (måske) oprinder, så foretrækker jeg danske suverænitet på området tak - herfra nej og uden tak.

[1] Fakta: "Softwarepatenter" godkendes i EPO, DK, US osv. i dag og det er blevet gjort i mange år, sådan som også Ole Tange og lobbyen mener det. Det er blot et spørgsmål om semantik og hvad ordet dækker over, som adskiller parterne. EPO konventionen (og i øvrigt dansk patentlov) er udformet sådan, at "software as such" i.e. = "koden i sig selv" ikke er patenterbar, eftersom den dels anses for at være en "kunstnerisk frembringelse" på linie med billeder, kunst, musik osv., og dermed implicit beskyttes af ophavsretslovgivningen, dels anses for at være en art matematisk udtryk, eller blot tal/bogstaver i en given rækkefølge.

EPO vurderer i case law, at softwaren vil kunne beskyttes med patent, hvis koden = proceduren i sig selv indgår i et system/metode, der "ændrer på noget i det fysiske rum", dvs. ikke blot forårsager en ændring i de bagvedliggende data (= penge, beløb, målinger), men også afstedkommer en regulering af en ydre fysisk enhed, dvs. har en teknisk fysisk ("tangible" som de siger i US case law) effekt. Man beskytter i patentet ofte i følgende rækkefølge selve metoden (= proceduren), system/devicet (serveren) der kan udføre metoden, samt eventuelle andre nøgle/lås systemer, som f.eks. Internettet, der via en server udfører metoden. (Kilde: Louise Dahlerup Fazlagic - Patent Consultant)

Log ind eller Opret konto for at kommentere