Ny it-ordfører: Manglende it-viden ikke noget problem

Ny it-ordfører hos Socialdemokratiet Troels Ravn kan ikke prale af den store it-baggrund, men det er heller ikke nødvendigt, siger han.

Bredbånd til alle, og ikke kun ud i de sidste afkroge af geografien, men også ud til de forskellige dele af befolkningen, hvor it ikke nødvendigvis står øverst på listen; det er den overordnede målsætning for Socialdemokratiets nye it-ordfører Troels Ravn.

Han har i øjeblikket orlov fra sin stilling som skoleinspektør.

»Det er det forrykte og det meget spændende ved sådan en udnævnelse. Jeg har vidst det et par dage, men jeg kommer som sådan uden en specifik viden eller tilgang til det, men det er ikke noget problem,« siger han.

Troels Ravn har blandt andet snuset noget til informationssøgning på nettet, men regner da også med at skulle bruge noget tid på at lære området at kende.

»Jeg er glad for opgaven og vil for fuld kraft sætte mig ind i det. Det er et meget stort områder, og noget af det er meget langhåret, men jeg mener ikke, at det er noget problem at sætte sig ind i stofområdet. Det skal jeg nok klare, selv om jeg ikke har en umiddelbar baggrund for at gå ind i det,« siger han.

Troels Ravn afløser Sophie Hæstorp-Andersen, der kun nåede at være it-ordfører i nogle få måneder. Hun skal nu være integrationsordfører.

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Kommentarer (7)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
#2 Lars Hansen

Det er selvfølgelig beklageligt at ordføreren hverken har den store viden eller interesse for IT. Også ærgerligt, at IT-området tilsyneladende ikke har den helt store politiske prestige.

Men der er intet som helt nyt i, at danske politikere sættes ind på poster, hvor de ikke har nogen faglig baggrund inden for emnet. Det gælder både ordførerskaber samt ministerposter.

Jeg er ihvertfald ikke sikker på at det tidligere landpostbud i Vorbasse (Henrik Dam Kristensen) havde særlige forudsætninger for posten som landbrugs- og fiskeriminister. Eller hvad med skohandler Flemming Hansen, der er trafikminister?

Jeg kender ikke den historiske baggrund for den fremgangsmåde, men jeg antager at det er for at undgå et teknokratisk styre bestående af specialister. Og i vore dage har det selvfølgelig nok mest med positionering af politiske profiler/talenter at gøre.

Men det er under alle omstændigheder en integreret del af dansk politik.

  • 0
  • 0
#3 Jens Madsen

Lad os dog håbe at han kan finde ud af at lytte til de rigtige eksperter (dem med langt hår og stort skæg, ikke dem med dybe lommer).

Hvis en rigtig ekspert havde fået posten var han sikkert en af dem med dybe lommer. Det er typen, som ønsker ministerposter. Dem med langt hår, er sværre at få til at tage jobbet, og vil typisk blive droppet af "valg eksperterne" der afgør om en person egner sig som minister.

Måske er det bedste faktisk, at tage en jævn skoleinspektør, med interesse, og undgå en med dybe lommer. Han har god mulighed for at vælge såvel dem med dybe lommer, eller de langhårede, hvis han tror mest på dem. En ekspert på posten, kunne nemt være kontroleret af "de dybe lommers klub", eller hvad de nu hedder proffesionelt.

  • 0
  • 0
#4 Ulrik Gerdes

Det er min erfaring, at folk med et beskedent kendskab til it overvejende tænker på det som et værktøj der bruges til at effektivisere arbejdsprocesser, som i princippet godt kunne afvikles uden brug af it. De har svært ved at forstå, at brugen af it 'fyrer bagud', dvs. at det påvirker den måde man definerer processer på. Desuden er de alt for nemme at imponere med it-stuff, som ikke er imponerende.

  • 0
  • 0
#5 Torben Mogensen Blogger

... And those who can not, manage.

Sådan har det altid været, og det er vel også rimeligt, når der er mangel på folk, der kan. Hvis de blev sat til at administrere, ville der jo ikke være nogen til at lave egentligt arbejde.

Desværre er der så mange, der ikke kan, at vi drukner i management og bureaukrati -- for et eller andet skal dem, der ikke kan, jo lave.

  • 0
  • 0
#6 Kim Ege Møller

Mon ikke Troels Ravn trods alt underdriver en hel del. Mig bekendt er netop skoleinspektører nogle af markedets mest pressede it-indkøber - og har formentlig oplevet de samme forbandelser, som alle andre indkøbere i denne branche.

Jeg synes dte er sinddsygt vigtigt at Troels ravn ikke er it-ekspert - men at han er interesseret i it - dermed kan han forhåbentlig bibringe med noget tiltrængt nyt.

Jeg tror at Troels Ravn kan være et forfriskende pust til it-verdenen.

  • 0
  • 0
#7 Peter Makholm Blogger

Det kan meget vel være at Troels Ravn ud fra normale rekrutteringsprincipper aldrig ville have fået en ledende IT-stilling, men nu har uddeling af politiske ordførerskaber ikke meget med normal rekruttering at gøre.

Det relevante spørgsmål kan kun være om Socialdemokratiet blandt deres 47 folketingsmedlemmer har givet ordførerskabet til en der både er politisk og faglig kompetent? Umidelbart kan jeg ikke ved at skimme nedover kandidatlisten finde nogen der burde være mere indlysende valg.

Dernæst kan de der har været med til at sammensætte Socialdemokratiets folketingsgruppe (i sidste enden de vælgere der har stemt på Socialdemokraterne) spørge sig selv om hvorfor deres parti ikke kan stille med nogen der er mere politisk og fagligt kompetente til at være IT-politisk ordfører.

  • 0
  • 0
Log ind eller Opret konto for at kommentere