Ny it-fiasko hos Skat koster borgerne over 70 millioner

Illustration: Skat
Skats nye system eKapital giver så mange problemer, at det både kræver flere penge og mere tålmodighed fra borgerne.

Efter skandalen med det tidligere system EFI kunne Skat godt bruge lidt held med deres systemer, men det må vente lidt endnu. Skats nye system eKapital er nu både forsinket over et år og har sprængt budgettet med over 70 millioner kroner, skriver Ekstra Bladet.

Læs også: EFI-katastrofen ruller videre: Skat må vinke farvel til 80 milliarder kroner mere

Det nye system vil bestå af tre dele, hvoraf to er færdige, men det sidste, der skal beregne renter for den finansielle sektor, giver problemer.

Sidste år satte Skatteministeriet 27,4 millioner kroner ekstra af til udvikling af systemet, da det allerede dengang drillede - og i sidste uge bad skatteminister Karsten Lauritzen om yderligere 43,9 millioner kroner; altså i alt en ekstra regning på 71,3 millioner kroner.

»Jeg kan godt forstå, hvis der sidder nogle skatteborgere og er fortørnet over, at Skat har fejlet så stort med deres it. Det er jo dem, der i sidste ende skal betale for det,« siger it-professor Kim Normann Andersen fra CBS til Ekstra Bladet.

Læs også: Leder: Virkeligheden kalder offentlige it-bosser

»eKapital er blot endnu et eksempel på et stort offentlige it-projekt, der koster mere end lovet og ender med at blive afleveret senere end planlagt. Og man kan med rette stille spørgsmål ved, om det er det offentlige, der skal betale og stå for udviklingen af it-projekter fremfor at få nogle med armslængde til det politiske og bureaukratiske til at udvikle- og administrere dem,« siger han.

Det har ikke været muligt at få en kommentar fra skatterminister Karsten Lauritzen, men han skrev i sidste uge til Folketingets finansudvalg:

»Det er yderst beklageligt, at Skats it-projekt eKapital igen har behov for en betydelig budgetudvidelse for at muliggøre moderniseringen af en række indberetningsløsninger på det finansielle område«

Systemet skulle have været klar til brug i januar 2017, men ser nu ud til først at være klar i april 2018.

Læs også: Rapport: Skats EFI-system dumpede 40 procent af tests og blev alligevel sat i drift

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Kommentarer (39)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Palle Due Larsen

Er der nogen, der kan fortælle mig, hvor Statens It-projektråd er henne i denne her sag? De er jo sat på jorden for at hindre at statslige it-projekter over 10 mio.kr. går galt. Har de også fejlet?


De er ikke kommet igang med arbejdet endnu. De afventer et system, som kan identificere it-projekter på over 10 mio. kr. Systemet skulle være færdigt i 2013 og koste 110 millioner, men hovedleverandørerne KMD og CSC er røget i totterne på hinanden og det forventes nu at koste det dobbelte og blive færdigt i 2019.

Nej, det er faktisk ikke sandt, men troede du ikke på det et kort øjeblik?

Anne-Marie Krogsbøll

Hvis det er rigtigt... så er det jo bare en endnu større skandale, at man køber et nyt system....


Ja, og at man netop i dag har opgivet inddrivelsen af gæld for 6 milliarder - som repræsentanter for kommunerne oven i købet siger, at de ville kunne inddrive så nemt som ingenting.

Det er i orden, at man opgiver inddrivelse af "reelt skaldede" - men man kunne da i det mindste lige prøve først.

Kristian Sørensen
Cristian Ambæk

Jeg blev helt nervøs for en kort stund at Skat ikke kastede rundt med borgernes penge noget mere, og de 70 millioner er da en god start men kom nu ud af start hullerne, der er sultne udviklere derude!! Og året er ikke omme endnu!

Niels Henrik Sodemann

Er der nogen, der kan fortælle mig, hvor Statens It-projektråd er henne i denne her sag? De er jo sat på jorden for at hindre at statslige it-projekter over 10 mio.kr. går galt. Har de også fejlet?

Nej da, men de har da konstateret at ”Projektet har ikke oplyst varigheden af forsinkelsen og en evt. budgetoverskridelse, hvilket It-projektrådet finder beklageligt. It-projektrådet har tildelt et rødt trafiklys på baggrund af de forelagte oplysninger.” for at citere Statens projektråds seneste rapport.

Forhindre er der jo så ikke ligefrem tale om, men de har da både fundet det beklageligt og så givet et rødt trafiklys i bagspejlets klare lys.

“When will they ever learn?”

Jesper Frimann

Er der nogen, der kan fortælle mig, hvor Statens It-projektråd er henne i denne her sag? De er jo sat på jorden for at hindre at statslige it-projekter over 10 mio.kr. går galt. Har de også fejlet?

Jo, men statens projekt råd er jo så absolut generelt ikke 'IT-tekniske' på nogen, som helst måde. (På nær lige Mads Tofte). Det er forhenværende IT-direktører, management konsulenter m.m. Og fra de 'insiders' jeg kender, så har man jo heller ikke ligefrem et EA team bag dem til at tygge og analysere for dem.

Jeg synes at IT-projektrådet er sådan en.. ja Direktør nødløsning. Det kan ikke erstatte en ordentlige EA implementering. Ment på den måde, at man under kontrollerede former lader IT folkene få noget at skulle have sagt.

// Jesper

Jesper Frimann

en ting er teknik en anden er tid , hvis man kigge på antallet af projekter har de nok ikke mange minutter pr projekt

Jo, men nu beskrev artiklen i eb jo, at grunden til forsinkelsen var 'tekniske' problemer med at integrerer med eksisterende systemer.
Det vil de jo aldrig have en jordisk chance for at gennemskue. Derfor er det vigtigt, at det de får præsenteret har været 'tygget' af IT-folk (Meget meget gerne EA'ere), så det IT-faglige også er i orden.

// Jesper

Jesper Frimann

Så du mener, at rådet har sat projektet i grøn fra før det startede og til næst seneste evaluering uden at undersøge om har været lavet behørigt teknisk / EA arbejde på projektet?

Det kan jeg jo ikke vide sådan specifikt. Men IT-projektrådet opererer med et 'projekt execution' fokus, hvor man især ser på business case

Fra rådets formål:

Rådet hjælper myndighederne med tidlig håndtering af risici i projektet. Målet er, at de ansvarlige myndigheder gennemfører it-projekter til tiden og til prisen og de forudsatte gevinster i projektets business case kan realiseres"

Fra hvem der er involveret ud over rådets medlemmer:

Risikovurderingerne gennemføres i et samarbejde mellem et eller flere medlemmer af Statens It-projektråd og et team af dygtige projektledere fra både staten og det private erhvervsliv. Alle vurderingspersoner har solid erfaring med store it- og udviklingsprojekter.

Og man skal også arbejde på tværs af projekter og lave Vidensopsamling.

Læring om succesfulde it-projekter skal udbrede på tværs af staten, så erfaringerne kan gavne andre. Rådet understøtter tværstatslig videndeling ved at omsætte erfaringer fra gennemførte it-projekter til generelle anbefalinger. Derudover arbejder rådet for at skabe overblik over it-løsninger, der allerede findes i staten, for at undgå udvikling af parallelle løsninger.

og

Vurderingskorpset arbejder både med det enkelte it-projekt eller program, men identificerer også risici på tværs af statens projektportefølje.

Det er der sådan set ikke noget Arkitektur i eller 'teknik'.

Nu bekender 'det offentlige' i Danmark sig til OIO, som er en.. 'profil' af TOGAF.
(http://arkitekturguiden.digitaliser.dk/quickstarter/andre-rammevaerker/t...)

Hvis vi ser på Togaf's oplæg til en Enterprise organisation:

http://pubs.opengroup.org/architecture/togaf9-doc/arch/Figures/50_org.png

Så kan du se at Statens IT-projektråd, jo sådan formelt er 'staffet' op med folk fra CIO/CTO og Implement 'boxene', det det de arbejder på er projekter (fra Implement boxen), men nogle af de opgaver de udfører (QA, business cases, risiko vurderinger og vidensopsamling) hører til i 'develop' boxen.

Altså de laver dele af det, som ville høre til i en EA organisation.

Og så er mit take, når man nu bekender sig til OIO (en profil af Togaf remember..). Hvorfor så strikke alt muligt Dansk hjemmestrikket Gaffatape plaster på såret sammen. Hvorfor ikke bare adoptere et eksisterende Framework, som du kan finde mange folk, der er uddannet i og har erfaring med ?

Jeg tror ikke man får styr på tingene i offentligt regi før man går EA vejen. Og det er man IMHO ikke på vej til.
Hvis du ser på den arkitekt hvidbog man arbejder på (https://www.digst.dk/Arkitektur-og-data/It-arkitektur/Hvidbog-og-modelre...) så er der meget meget lidt EA i den. Og det er IMHO tragisk.

Man kan jo selvfølgelig betale sig fra det, det er jo lidt det man gør nu.

Hvis jeg skal gætte på hvorfor man ikke indfører EA...

Så er min erfaring fra at have arbejdet med EA i større virksomheder er lidt at.. hvis EA skal virke.. så bliver man nødt til indirekte defacto , at deponerer meget af IT beslutnings kompetencen og ansvaret hos .. ja.. 'teknikkere'.
Og det strider mod rigtig mange i ledelseslagets, måske lidt gammeldags, opdragelse. Og det gælder måske især i det offentlige og i større organisationer.
Så man kan som EA'er risikere, at det bliver til en konstant kamp bare for at få lov til at udføre sit arbejde.
Og at man bliver ofret i magtkampe på ledelsesgangen.

// Jesper

Jesper Frimann

Hvis du har ret, så er Rådet en ren katastrofe, da den garant man læner sig op ad 100% skærmer for de reelle problemer...

Tja.. måske.. men forhåbentlig ikke. Det er lidt som med 'førstehjælp'. For rådet er jo besat med folk med dokumenteret erfaring. Og det de udfører er en reel 'arkitekt board' opgave, nemlig review af strategiske projekter. Og det ser ud som om, at det i det mindste delvist virker.

Men som du (efter min mening) rigtig nok påpeger, så er det ikke nok, nøjagtig som med førstehjælp.

Jeg mener så at der er et underliggende problem igen under det her, nemlig et politisk problem, at den implementering af vores politiske system, ikke fremmer fagligheden i de ting, som man politisk beskæftiger sig med. Vores politiske system formår ikke, at beskæftige sig med problemer i samfundet før de er så store at 'alle og enhver' næsten kan se dem.
Men det er en anden snak.

// Jesper

Niels Henrik Sodemann

Jeg mener så at der er et underliggende problem igen under det her, nemlig et politisk problem, at den implementering af vores politiske system, ikke fremmer fagligheden i de ting, som man politisk beskæftiger sig med.

Nu er der jo en del af de offentlige it-projekter, som har deres rod I fælles EU lovgivning og/eller forordninger. I disse projekter er lovgrundlag 100% ens. Jeg har været inde over en række sådanne projekter også udenfor Danmark. Pga. af størrelse af disse projekter, køres de efter EU udbudsdirektiv.

Det har gjort specielt 2 ting klokkeklare for mig:
- Der er meget stor varians in processen omkring udbud i de lande jeg kender / har medvirket i. Nogle steder langt mere i den retning som du forslår. Få steder med samme anlægs / dølgsmåls tilgang som i Danmark men også steder med brune kuverter osv.
- Der er meget stor forskel i succesraten ifm. implementering på den samme forordning mellem landene. En række af de udskældte firmaer herhjemme er også centrale spillere i andre lande og projekter har været alt fra succes og til noget med lagt værre udgang end i Danmark. I England har de bla. kunne krydre en offentligt katastrofe projekt med sexskandaler og 2 fyrede ministre.

Når man se på de sammenlignelige projekter og de varians der finde kan det ikke alene være ”et politisk problem”, men må indeholde væsentlig elementer af forskellige rammebetingelser samt selve udførslen.

Der er ekstremt mange aktører indblandet i disse projekter, Folketingets Finansudvalg, ministerier, styrelsers, konsulenthuse, Kammeradvokaten, advokatfirmaer generelt, Rigsrevisionen, leverandørerne, pressen, Digitaliseringstyrelsen, IT Projektrådet osv. Alle aktørerne har autopilot på hver gang problemerne diskuteres og kommer altid med gode løsningsforslag, der lige netop understøtter deres egen berettigelse.

Ingen, som i absolut ingen, vil opsætte sådan et omfattende system af ”toldere og farisæere” hvis de skal drive projekter for egne ressourcer. Mon ikke blot at mange af disse har glemt, at de er til for borgernes skyld, ikke deres egen.

Min take som altid, man bliver nød til at kende årsagerne før man kan løse problemerne.

Alex R. Tomkiewicz

Spørgsmålet er om det hjælper noget at IT-Projektrådet flager projektet med status rød - hvilket sker undervejs i projektforløbet.

Projektledelsesmæssigt er det sådan at medmindre der er sket store ændringer undervejs i projektet som har ledt til problemerne, så har de faktorer som har medført problemerne været i projektet fra starten af.

Det er så her en IT Havarikommission kunne være med til at afdække disse faktorer. Det ser ikke ud til at ske i det nuværende system.

Finn Thøgersen

Nu er der jo en del af de offentlige it-projekter, som har deres rod I fælles EU lovgivning og/eller forordninger. I disse projekter er lovgrundlag 100% ens

Nu er det muligt jeg misforstår dig, men...

Ja, det underliggende EU grundlag er principielt ens (bortset fra ta det findes i flere sprogvaersioner der erfaringsmæssigt IKKE er ens), men i praksis skal det jo udmøntes i national lovgivning, hvor der som du selv nævner med udbudsreglerne kan være STOR forskel fra land til land

Så i praksis er lovgrundlaget langt fra ens, nogen gang MEGET langt fra...

Finn Thøgersen

Ja, og at man netop i dag har opgivet inddrivelsen af gæld for 6 milliarder - som repræsentanter for kommunerne oven i købet siger, at de ville kunne inddrive så nemt som ingenting.

Jeg ville nok tage kommunernes udmelding med en pæn mængde salt

Jo, nogen af dem har haft succes med inddrivning på det seneste, men det drejer sig udelukkende om NY gæld (som er MEGET lettere at kradse ind end gl gæld) og primært om fx ejendomsskatter hvor der i forvejen næsten ikke er tab

Mao plukker de de lavthængende frugter, fint nok, man skal bare ikke regne med at resten er lige så let

Og så har de vist allerede glemt den rapport fra Rigsrevisionen (fra før EFI) hvor den kommunale inddrivning blev skældt hæder og ære fra bla fordi der dengang var ca 25 mia i "tvivlsom" gæld

Niels Henrik Sodemann

Så i praksis er lovgrundlaget langt fra ens, nogen gang MEGET langt fra...

Nej, det er faktuelt forkert.

Indkøb er reguleret af et fælles EU direktiv (http://eur-lex.europa.eu/legal-content/DA/TXT/?qid=1424946753358&uri=CEL...).

På samme vis er en række områder reguleret af fælles EU lovgivning. Det gælder f.eks. indenfor told, fiskeri, landbrug, innovation, visering mm.

Anne-Marie Krogsbøll

Niels Henrik Sodemann:

Få steder med samme anlægs / dølgsmåls tilgang som i Danmark men også steder med brune kuverter osv.


Det lyder interessant. Kan du uddybe?

Og det med de brune kuverter - har du kendskab til, om det også foregår herhjemme (selv følgelig uden navns nævnelse)? For det kunne nok forklare mange af de tilfælde, hvor jeg og andre sidder og tænker :"Kan den der skandale være foregået uden brune kuverter?"

Anne-Marie Krogsbøll

Finn Thøgersen:

Ja, du kan godt have ret - så længe hele området sejler, er det svært at vide, hvad der er op og ned i den sag. Men jeg har forstået det sådan, at man for en del af dennes gælds vedkommende jo slet ikke er nået til at prøve at inddrive den - og der kunne man godt give kommunerne en chance - uden at give dem lov til ligefrem at ødelægge folks liv for at inddrive klatgæld, som nogle af avishistorierne de seneste par uger har beskrevet.

Og mht. at det er ny gæld: Ja - det er jo noget af det, der bekymrer mig rigtigt meget - at de milliarder, der har været nævnt i denne forbindelse, jo netop drejer sig om gæld, som man faktisk har styr på allerede, forstået på den måde, at man kender denne gæld. Men der må jo derudover være et kæmpe mørketal af gæld, som det offentlige simpelthen ikke ved noget om, fordi man stort set ikke kontrollerer selvangivelser og diverse refusionsanmodninger. Stadigvæk!!!!!

Det er ufatteligt, at disse skandaler kan blive ved med at pible frem nu flere år efter, at man blev klar over, at den er helt gal i SKAT. Tingenes elendige tilstand på det punkt ser ud til stadig at komme bag på politikerne, hver gang der kommer en ny sag. Hvorfor?

Hvordan kan der blive ved med at være skjulte sager? Jeg fatter det ikke. Hvorfor kommer eks. historierne om de 8 udlandsdanskere, der skylder næsten en milliard, som en "afsløring" på TV2? Hvorfor er det en "afsløring", at en skatteansat har modtaget bestikkelse for millioner? Hvorfor er det ikke oplysninger, som skatteministeriet frivilligt lægger frem? Hvordan kan de blive ved med at få lov til at forsøge at holde disse ting skjulte? Hvad hvis de aldrig blev lækkede? Så ville vi aldrig blive klare over, hvor slemt det er? Vi ville være evigt til grin for skrupelløse milliardærer (det er vi måske under alle omstændigheder) - med magthavende politikeres vidende, godt glemt bag Mørkelygten og Mørklægningsloven?

Vi må simpelthen have gjort op med Mørklægningsloven - jeg tror simpelthen ikke, at disse skandaler ville kunne vokse så uhæmmet uden denne. Den er en katastrofe for samfundet - fuldt på højde med skatteskandalen.

Niels Henrik Sodemann

Det lyder interessant. Kan du uddybe?

Med ”anlægs tilgang” mener jeg, at vi i Danmark tænker it projekter som et anlægsarbejde, altså med en monster vandfalds kontrakt med fast pris, fast tidsplan og tusindvis af siders kravspecifikation. Uanset at det f.eks. er i modstrid med Bonnerup rapportens anbefalinger fortsætter det. Med ”dølgsmål” mener jeg man forsøger at holde projekternes forhold hemmelige, i stedet for at have en mere åben lærende tilgang. Det gælder både før projekterne igangsættes, mens de afvikles og særligt hvis det bliver kørt i hegnet. For at tage et eksempel, så fastlægger EFI kontrakten leverandøren tavshedspligt.

De ”brune kuverter” har jeg set i et par af de nye EU lande sydpå. Jeg har medarbejdere fra et af landene og der er ikke noget der tyder på at der er sket en forbedring på det seneste.

Det er min opfattelse at Danmark ligger helt i top indenfor EU ifm. retfærdig og objektiv udvælgelse af leverandører på EU udbud. Jeg har ikke noget empiri der understøtter opfattelsen og der er jo også verserende sager i Danmark, det måske giver et andet billede.

Anne-Marie Krogsbøll

Tak for uddybning, Niels Henrik Sodemann.

Mht. "dølgsmål": Ja, det er efter min mening et stort problem. Forstår jeg dig rigtigt - at denne type projekter kører udmærket i udlandet uden lignende "dølgsmål"? I givet fald - hvad er grunden til, at man har den kultur herhjemme? For vi får jo altid at vide, at det er helt almindelige krav i den slags kontrakter, at de er fortrolige - og at det er leverandørerne, der forlanger dette. Hvis det ikke er sandt - hvilken begrundelse har vi så herhjemme for at foretrække "dølgsmål"?

Mht. helt i top: Jeg håber at du har ret - selv om jeg synes, at det billede begynder at krakelere lidt. Men når det måske ikke foregår via brune kuverter hjemme, så kunne det måske også skyldes, at vi herhjemme har andre, mere lovlige, metoder? Jeg tænker på "Loven til fremme af statsautoriseret korruption" (=Partistøtteloven) - her kan man jo gemme mange sjove ting - helt lovligt. Så vidt jeg ved, har vi i Danmark mindre styr på/åbenhed omkring den type korruption end i andre lande.

Men alligevel godt at høre, at det ikke er noget, du støder på ofte herhjemme.

Niels Henrik Sodemann

Det er sikkert rigtigt - men hvorfor i al verden har vi dog gjort det? I mine øjne "skummelt".

”Hvorfor” taber sig i historien. Kammeradvokatens virke nedstammer i vid udstrækning fra enevælden i Danmark. Siden 1936 har embedet været besat af en partner fra advokatfirmaet Poul Schmith ved kongelig udnævnelse og efter 2015 ved aftale med firmaet som helhed gennem Finansministeriet.

Der er sådan set ikke noget underligt i at monopoler kan give uhensigtsmæssigheder, det er beskrevet i temmelig meget litteratur.

Det mystiske er sådan set, at der ikke er en central placeret embedsmand eller politikker, der sådan bare på abstrakt plan, vurdere om det er hensigtsmæssigt at have en monopol virksomhed til at sætte rammerne for it-projekterne, have en væsentlig aktie i igangsættelsen samt står for den efterfølgende oprydning når de samme projekter er kørt i hegnet.

Jesper Frimann

Det er min opfattelse at Danmark ligger helt i top indenfor EU ifm. retfærdig og objektiv udvælgelse af leverandører på EU udbud. Jeg har ikke noget empiri der understøtter opfattelsen og der er jo også verserende sager i Danmark, det måske giver et andet billede.

Det kan du nok have ret i. Men det er IMHO stadig langt langt fra godt nok.
Vi har lige haft 'Atea sagen'. Og personlig har jeg da 'set nogle ting' og hørt om nogle ting især før i tiden.

Og der er nogle af de udbud der kører, som virker som pligt udbud, og hvor min indstilling har været 'nobid', for det her kan man ikke vinde.
Og nogle af de scoringer der så laves.. kan man kun undre sig over... for de kan være HELT hen i vejret.

Og sidste så nogle af de 'vindende' løsninger der implementeres, kan være meget meget langt fra det udbudte. Hvor helt centrale krav, der dikterede bestemte løsningsmodeller, så åbenbart ikke var vigtige, når man så faktisk skulle til at implementere.

IMHO så virker den model man kører med i øjeblikket ikke. Det der udbydes bør i så høj grad som muligt være reduceret til kuglepen udbud, set med IT-øjne.
Og så skal de offentlig selv være istand til at binde disse ting sammen til et projekt.

Jeg mener ikke at man skal tilbage til Datacentralen og KMD modellen, hvor det offentlige kan lave full stack implementering af store projekter 100% selv. Det vil simpelt hen binde for mange IT-folk i det offentlige til skade for dansk industri. Men det offentlige skal kunne mere selv i forhold til, hvad de kan i dag.

Jeg snakker en slags SIAM model med en HÆFTIG dosis EA. Og så burde man bruge universiteternes forsknings ressourcer til at fremme udviklingen af IT i det offentlige, for du får aldrig nogen som helst paradigme skift med det 'regime' man har i dag.

Altså når politikerne snakker om reformer... kan man være helt sikker på at der ingen.. INGEN som helst faglig udvikling er i det de laver.

// Jesper

Niels Henrik Sodemann

@Jesper

IMHO så virker den model man kører med i øjeblikket ikke. Det der udbydes bør i så høj grad som muligt være reduceret til kuglepen udbud, set med IT-øjne.
Og så skal de offentlig selv være istand til at binde disse ting sammen til et projekt.

Det er jeg enig i. Problemet er blot, at det ikke bliver lavet om. Der er simpelthen for mange modstridende tese om hvad problemet og dermed hvad løsningen er.

Hvor forestiller du dig at forandringen skal komme fra?

Jesper Frimann

Det er jeg enig i. Problemet er blot, at det ikke bliver lavet om. Der er simpelthen for mange modstridende tese om hvad problemet og dermed hvad løsningen er.

En af de grundlæggende ting man IMHO lærer på naturvidenskab, er at der tit er mange løsninger til samme større problem. Så tit er det vigtigere, at tage den af de 'bedre' løsninger man kan skabe konsensus om, end den bedste løsning, som 'bedrevidende jeg' selvfølgelig ved er den bedste :) Ved at vælge den løsning, der kan skabes nogenlunde bred konsensus om, får man også muligheden for at skabe et kritisk momentum. Et momentum hvor man kan 'knække' nogle af de rigtig store problemer. Det er lidt sådan med et momentum af 'gode folk' at der bliver 2+2 lige med mindst 5, hvis ikke mere.

Jeg er stor tilhænger af konsensus.. men helst konsensus der er opstået efter talrige 'battles' ved en whiteboard. Og min erfaring er, at så længe man har med relativt fornuftige mennesker at gøre.. så kan man som regel godt opnå .. en løsning som langt de fleste kan lave buyin på.

Hvor forestiller du dig at forandringen skal komme fra?

Der er rigtig mange gode kræfter derude. Også folk både hos f.eks. KOMBIT og Digitaliseringstyrelsen, der meget gerne vil sådan noget som EA. Netop fordi det vil kunne hjælpe dem med at løse mange af de problemer de har i dag.
Jeg har svært ved, at se de kommer fra politisk side.. for det virker som om at respekten for faglighed.. er noget der er forsvundet fra folketinget.

Så måske er 'a few good men' (m/k) placeret på det rigtige sted på det rigtige tidspunkt det der skal til.. igen.. en lavine (som har meget momentum) starter også med at en mindre mængde sne begynder at skride....

// Jesper

// Jesper

Niels Henrik Sodemann

Så måske er 'a few good men' (m/k) placeret på det rigtige sted på det rigtige tidspunkt det der skal til.. igen.. en lavine (som har meget momentum) starter også med at en mindre mængde sne begynder at skride....

Ja, der er helt sikkert gode folk ”derude” og det har der sådan set været i rigtig rigtig mange år. Jeg har en kopi af Hvidbogen og EA frameworket fra ca. 2013 liggende. Der er selvfølgelig sket lidt justeringer, ligesom der også er sket lidt justeringer på de standard kontrakter som benyttes. Jeg har også haft kolleger der som eksterne konsulenter har bidraget i arbejdet fra ca. dengang.

Status er blot at stort set intet er ændret over de sidste 15 år. Prøv en gang at kigge på denne posts overskrift. Hvor mange dekader skal vi fortsætte med at tro på at lidt ”sne” kan føre til fundamentale ændringer`?

Med ændringer mener jeg ikke lidt ekstra ressourcer til de der laver ”sne”, men at projekterne ikke bliver ved med at ende i hegnet.

Jesper Frimann

Ja, der er helt sikkert gode folk ”derude” og det har der sådan set været i rigtig rigtig mange år. Jeg har en kopi af Hvidbogen og EA frameworket fra ca. 2013 liggende. Der er selvfølgelig sket lidt justeringer, ligesom der også er sket lidt justeringer på de standard kontrakter som benyttes. Jeg har også haft kolleger der som eksterne konsulenter har bidraget i arbejdet fra ca. dengang.


Jeg formoder, at du mener 2003 versionen :)= Men du har fuldstændig ret. Jeg vil faktisk sige, at den ny version, der er i 'høring' er dårligere end den gamle version.
Den er simpelt hen for vag. Og uden at skulle kritisere forfatterne, for jeg ved hvor svært det er at agere i en stor politisk organisation, så kunne man nok skrive noget, der var bedre på nogle uger. Sådan hvis man bare satte sig ned og skrev fra hoften uden andres indblanding.
Men jeg kunne forestille mig, at man arbejder under næsten umulige forhold. Jeg har været der.. jeg har siddet i en EA afdeling .. nej faktisk et par stykker, hvor det .. ja kørte fuldstændigt af sporet. Hvor den 'lokale topledelse' simpelt hen slagtede afdelingen fordi den var "farlig".

Prøv en gang at kigge på denne posts overskrift. Hvor mange dekader skal vi fortsætte med at tro på at lidt ”sne” kan føre til fundamentale ændringer`?

Det har du helt ret i, det var også derfor at jeg brugte sne og lavine som eksempel, sneen som river sig løs skal jo sidde helt i toppen, ellers kommer der ikke nok momentum. Lidt sne længere nede af bjerget er ikke nok. Det er vi meget enige om. Det er også en af grundene til, at f.eks. EA skal forankres i toppen (meget meget gerne at man har en direkte linje til direktionen).

Med ændringer mener jeg ikke lidt ekstra ressourcer til de der laver ”sne”, men at projekterne ikke bliver ved med at ende i hegnet.

Jo, men lige netop det her projekt er det jo 'integration med eksisterende systemer' der er problemet. Det er jo sådan noget, som udviklings rugbrøds EA normalt vil sørge for, at der er styr på.
Hvis vi ser på EFI, var (nok måske den største af rootcausene) at man ikke havde styr på hvilke forretnings processer, der egentlig var. Igen noget som en moden EA org. ville have haft styr på og formodentlig fanget. Man burde have undret sig over, hvorfor der ikke var flere inddrivelses processer der 'kom fra' kommunerne, altså hvorfor der ikke var styr på dette.

Og her er keyworded 'styr på', for det er jo det, som er et af hovedformålene med EA.

Og selvfølgelig kan man så henvise til alle de katastrofe EA projekter og implementeringer vi alle har set. Men.. igen antallet af forfejlede implementerings projekter jeg har set >> antallet af forfejlede EA implementeringer.

// Jesper

Niels Henrik Sodemann

Men jeg kunne forestille mig, at man arbejder under næsten umulige forhold. Jeg har været der.. jeg har siddet i en EA afdeling .. nej faktisk et par stykker, hvor det .. ja kørte fuldstændigt af sporet. Hvor den 'lokale topledelse' simpelt hen slagtede afdelingen fordi den var "farlig".

Det har, som du rigtigt påpeger, være i gang siden 2003. Så snart 15 år på bagen, hvor ”gode folk” har forsøgt at skabe ordentlig it-understøttelse i det offentlige, herunder på mange af store projekter, der er kørt i hegnet.

De ”gode folk” indenfor projektledelse, EA, drift mv. både fra leverandørerne og kunderne selvfølgelig gjort deres bedste for at skabe gode projekter.
Der er sikkert nogle steder for ledelses forankringen af EA og/eller projekterne ikke har været god nok. Jeg har dog også deltaget i projekter hvor topledelsens / direktionens deltagelse og indsigt har været helt i top.

Det du overser, er at ”festen” styres af helt andre agendaer end de agendaer som gode direktioner og ”gode folk” som drømmer om. Agendaen er primært at yde borgerne samt virksomheder i EU retfærdighed. De der styre denne agenda er derfor mere optaget af at alt skal beskrives, at der er et entydigt ansvar projektets elementer, således at ansvar kan placeres. Derfor ender det ofte med at der går 5-7 år fra en projekt ide fødes og indtil der er en leverance klar til en overtagelsesprøve. Alene de 5-7 år gør at sandsynligheden for at teknologiske forandringer undervejs toppet af andre ændringer gør det uendeligt svært at skabe et ordentligt projekt.

Det simple forhold, at der er stor diskrepans mellem den overordnede retfærdigheds agenda og projektets agenda, gør det uendeligt svært for ”gode folk” at få lavet ordentlige projekter. Dermed ender det jo så også med at ”gode folk” selv bliver en del af problemet.

Jesper Frimann

Nu sad jeg selv for 20+ år siden og skrev offentlige udbud. Og kan genkende det du skriver. Men jeg ville ikke kalde det en EU retfærdigheds kultur.

Det er mere sådan en offentlig 'gør hvad der bliver sagt', 'ret ind', 'tag ikke beslutninger med mindre du er chef' og generel ansvars fraskrivende kultur.

Jeg husker tydeligt fraser som "Det gælder om at få leverandøren til at arbejde for sig", at det var vigtigt at lave de 'taktiske politiske rigtige valg og formuleringer', i stedet for de valg som understøttede det strategiske mål.'

Man kunne måske kalde det en Enevældens Embedsmands kultur.

Det jeg savner er faglig modvægt til politikerne. Et system hvor fagligheden i en offentlige institutioner har beslutningskompetencen til taktisk at gøre som de vil, for at opnå de strategiske politiske mål de har fået sat.

Og her mener jeg så at en central IT-styrelse kunne være løsningen (Når vi snakker IT) Den skulle have folk og kompetence til at levere den IT-faglighed, der skal til sammen med f.eks. lokal (f.eks. i SKAT) forretnings viden, til at projekter faktisk kunne gennemføres ontime onbudget.

Det vi ser der sker nu, er at man splitter SKAT op i mindre enheder, og hiver udvikling og IT-opgaver hjem. Så man kører hele tiden sådan en centralicer, decentralicer øvelse, så organisationen, kulturen og forretnings viden aldrig for ro og tid til at sætte sig, udvikle sig og få kritisk masse.

// Jesper

Niels Henrik Sodemann

Nu sad jeg selv for 20+ år siden og skrev offentlige udbud. Og kan genkende det du skriver. Men jeg ville ikke kalde det en EU retfærdigheds kultur.

Måske du kan huske fra dengang at der på de store udbud blev brug en kontrakt, som beskrev hvad der skulle leveres (kravspec.), hvornår det skulle leveres, en formel overtagelsesprøve og en driftsprøve, samt en række bestemmelser om hvem der er ansvarlig for hvad.

Som du måske også husker, så var meget af denne måde at gøre det på fastlagt af Kammeradvokten og fulgt op på af Rigsrevisionen, hvis det ikke gik godt. Alt hvad du har lavet, har blot været at udfylde nogle bilag i denne fastsatte ramme.

De to, der styrer ”festen” har til opgave at sikre retfærdighed for borgere samt virksomheder i EU. Det har ikke direkte noget med kultur, dårlige chefer etc. etc. at gøre. Det du (og jeg) lavede for +20 år siden har ikke ændret sig i Danmark. Det er stadig samme rammer og samme resultater.

Jeg har ret svært ved at acceptere at ”sikre retfærdighed” og lave gode it-projekter skulle have noget med hinanden at gøre. Som jeg har beskrevet det tidligere i denne post, så er denne fasttømrede sammenblanding ikke en præmis, men blot en særegen Dansk fortolkning af EU regler.

Prøv f.eks. at se på den sviner Rigsrevisionen langer ud efter Skatteministeriet i en ny rapport for den "mangelfulde styring af økonomien i udviklingen" af et nyt system til vurdering af ejendomme. Skatteministeriet forsøger for en gangs skyld at gøre det på en anden måde end ”retfærdigheds” / anlægs paradigmen.

Log ind eller Opret konto for at kommentere