Ny it-chef for politiet: Som at renovere en flyvemaskine, mens den flyver

14. september 2012 kl. 10:394
Rigspolitiets nye it-chef Michael Steen Hansen er nu begyndt på den store opgave at få politiet i it-omdrejninger. Første udfordring er at skabe en ny identitet og begejstring blandt it-folkene.
Artiklen er ældre end 30 dage
Manglende links i teksten kan sandsynligvis findes i bunden af artiklen.

Et kompliceret og på nogle områder forældet it-miljø, og tømmermænd efter en af landets største it-skandaler, efter Polsag blev droppet og en halv milliard kroner var spildt.

It-folkene hos politiet har store udfordringer foran sig, og det skal den nye it-chef hos Rigspolitiet nu i gang med at få løst.

Michael Steen Hansen, som de seneste fire år var it-direktør i Region Sjælland, overtog 1. september posten som øverste it-ansvarlige hos politiet, og fagbladet Dansk Politi har spurgt ham om de største udfordringer, der venter ham nu.

Han mener, at det blandt andet bliver at opbygge en ny identitet hos it-afdelingen og finde frem til, hvordan it-folkene kan begejstres. Derudover bliver det en udfordring at skabe den rette sammenhæng mellem it-afdelingen og resten af politiet, samt at styre budgetterne, så der både kan spares, men også bruges penge på at udvikle politiets arbejde med hjælp fra it.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Nu skal den nye it-chef og politiets ledelse gå it-strategien efter i sømmene, og så venter også et stort arbejde med at sætte forventningerne hos brugerne og omverden på det rette niveau, så de ikke tror, at der kommer ’en mand med en tryllestav’, siger Michael Steen Hansen.

»Der skal styr på den basale it-platform, før man kan begynde at bygge oven på og udnytte de nye teknologier,« siger han til Dansk Politi.

Og her er det svære at få skiftet de grundlæggende systemer ud, uden at påvirke resten af systemer eller politiets arbejde.

»Den udfordring vi står over for er populært sagt, at vi skal renovere flyvemaskinen, mens den flyver, og den må hverken stoppe eller falde ned,« siger han til magasinet.

4 kommentarer.  Hop til debatten
Denne artikel er gratis...

...men det er dyrt at lave god journalistik. Derfor beder vi dig overveje at tegne abonnement på Version2.

Digitaliseringen buldrer derudaf, og it-folkene tegner fremtidens Danmark. Derfor er det vigtigere end nogensinde med et kvalificeret bud på, hvordan it bedst kan være med til at udvikle det danske samfund og erhvervsliv.

Og der har aldrig været mere akut brug for en kritisk vagthund, der råber op, når der tages forkerte it-beslutninger.

Den rolle har Version2 indtaget siden 2006 - og det bliver vi ved med.

Debatten
Log ind eller opret en bruger for at deltage i debatten.
settingsDebatindstillinger
3
15. september 2012 kl. 21:43

Ihvertfal den del der handler om:

at sætte forventningerne hos brugerne og omverden på det rette niveau, så de ikke tror, at der kommer ’en mand med en tryllestav’

For det at gradvist ændre/modernisere/omskrive it-systemer der kører, er hverdagskost i stort set alt IT. Det er det vel næppe at:

renovere flyvemaskinen, mens den flyver

2
15. september 2012 kl. 14:44

Start med at fyr hovedparten af de der er politi-betjente der sidder i it-afdelingen, rygtet vil at det er en stor del af problemet, at de får sig fedtet der ind fordi det er deres hobby. Få nu droppet skrivemaskinerne. Ring til andre lande, fx Norge og Sverige (hvis de kører bedre) og få input, der er ingen grund til at opfinde den dybe tallerken, noget der virker hos dem kan vi sikkert også bruge. Kæmp for at ledelsen vil omfavne it-muligheder, idag virker det jo mest som om de skal bekæmpes.

4
15. september 2012 kl. 23:30

Ring til andre lande, fx Norge og Sverige (hvis de kører bedre) og få input, der er ingen grund til at opfinde den dybe tallerken, noget der virker hos dem kan vi sikkert også bruge.

Sådan gør vi ikke her i Danmark - det ville være udansk hvis vi tog gennemprøvede hyldevarer til os ... der ville jo være en risiko for at vi ikke kom til at smide endnu en milliard kroner i Øresund - vi har jo tilsyneladende et modbydeligt overskud af disse.

1
14. september 2012 kl. 19:48

At skabe identitet og begejstring er ikke en selvstændig opgave, det er del af alle øvrige opgaver. Forsøg på at løse moral opgaven selvstændigt er set mange gange før, i bedste fald kan man narre medarbejderne for en stund, i værste fald er effekten negativ. It-folk som allerede har oplevet strukturforfald er generelt svære at narre.

Der skal ægte resultater på banen før det virkelig batter.