Ny it-arkitektur: Digital borgerservice skal nu være 'sammenhængende' - ligesom i 2007
De fleste mobilbrugere zapper dagligt let og ubesværet rundt mellem et utal af apps, når de f.eks. vil følge med i nyhederne på TV 2-appen, tjekke, hvor mange skridt man har taget, i sundhedsappen, kontrollere lønsedlen i e-Boks eller sende penge til kollegagaven i Mobilepay. Ingen forventer, at én app eller én indgang skal kunne løse alle behov.
Men når man læser den helt nye Hvidbog om Fællesoffentlig Digital Arkitektur, virker det ikke helt, som om de offentlige digitaliseringsbosser i kommuner, regioner og stat har opdaget, at it-udviklingen er godt på vej til at bevæge sig væk fra kongstanker om store offentlige portaler, som dækker alt.
For her er et af hovedbudskaberne, at borgere og virksomheder skal møde en offentlig service, der med udspillets ordlyd er 'effektiv, sammenhængende, transparent og målrettet den enkeltes behov'.
»En helt central udfordring er at bruge digitaliseringen til at skabe stærkere sammenhæng i den offentlige sektors service. Borgerne og virksomhederne skal opleve, at behandling og service på tværs af flere myndigheder hænger bedre sammen,« lyder det i hvidbogen.
Hvidbog sætter de overordnede rammer for deling af data gennem i alt 8 principper og 22 arkitekturregler og skal anvendes af alle initiativer i digitaliseringsstrategien, der har et væsentligt indhold af arkitektur og data.
Ingen genindtastning af grunddata
Hvis man opfatter stærkere sammenhæng på den måde, at f.eks. borger.dk skal være det offentliges svar på AppStore, så er ambitionen god nok. Det er også en god ambition, hvis man med stærkere sammenhæng mener en ægte one-stop shop, som tager udgangspunkt i borgernes samlede behov, når vi eksempelvis skal købe bil, sende barnet i daginstitution eller bygge huset om.
Men det ville kræve, at ambitionen om sammenhæng også omfattede private services, f.eks. bilforsikringer og ikke bare bilregistrering eller byggerådgivning og ikke bare byggesagsbehandling i kommunen.
Hvis man vil udvikle borger.dk til alene at rumme alt, hvad borgere kan tænkes at ville med det offentlige, så er det bekymrende. For så nærmer man sig en monolit, som er i alt for stor risiko for at mislykkes.
Bedre sammenhæng kunne også betyde, at vi ikke skal plages med at indtaste de samme grunddata igen og igen i forskellige systemer.
Men med udviklingen af NemID burde det være en smal sag for de forskellige tjenester at servicere os med besøg hos læge eller på hospital, at få ordnet selvangivelse eller at forlænge ens borger-p-kort og samtidig undgå genindtastning af grunddata, uden at de forskellige tjenester nødvendigvis 'skal hænge sammen' i en monolit.
I værste fald en gennemgribende sammenkobling af myndigheder bare øge vores fremmedgørelse over for den offentlige sektor, fordi der ikke bliver plads til en twist af en individuel tilgang til borgerservice, hvis det hele skal harmoniseres.
Ligesom frygten for, at samtlige godt 800.000 ansatte i den offentlige sektor kan se alt om os, uanset vi snakker sygdom, skat, boligforhold eller eksamenspapirer, kan øges, hvis det hele opleves som at hænge sammen i et stort system.
Gammel vin
Hvis man endelig køber ind på præmissen om, at der er behov for mere sammenhæng, så er det i hvert fald meget meget gammel vin på nye flasker. For også i 2007 barslede de offentlige kontorer med en ambition
»Den offentlige sektor skal levere en bedre, mere sammenhængende og effektiv digital service til borgere og virksomheder. Den ambition skal digitaliseringsstrategien løfte,« skrev regering, KL og regioner for præcis ti år siden, juni 2007, i dokumentet Strategi for digitalisering af den offentlige sektor 2007-2010.
»Bedre digital service betyder dermed, at de offentliges ydelser i højere grad skal være individuelle og sammenhængende, så de understøtter de enkelte borgere og virksomheders dagligdag uafhængigt af den bagvedliggende forvaltningsmæssige organisering,« lød det videre i ambitionen fra 2007.
Trods en voldsom udvikling på it-området i denne periode med især gennembruddet for smartphones, synes det, som om at ambitionerne ikke rigtig også følger med.
Dengang lagde man også vægt på, at 'systemer endvidere [skal] kunne kommunikere med hinanden, hvor det er muligt, og hvor det giver service- og forretningsmæssig mening'.
I dag lyder ambitionen, at: 'Digitale løsninger opbygges, så de kan indgå i et velfungerende samspil med andre organisationers digitale systemer.'
Ligesom man i 2007 ville 'fremme mulighederne for at genbruge data', så lyder det i dag at: 'Hvis egnede data skabes eller indsamles af én myndighed, skal de i videst mulig omfang genbruges af andre myndigheder.'
It-services' tilgængelighed skal være klar
Men der er også gode og nye ambitioner i det nye udspil.
Fornuftigt er det eksempelvis, at hvidbogen understreger, at virksomheder 'skal kunne stole på, at væsentlige data og it-services er tilgængelige inden for for aftalte tidsrum og med aftalte kvalitetskriterier'. Hvem kender ikke til det, at en service ikke fungerer, netop som man har mest brug for den?
Ligesom man lægger en ambition for, at integration mellem systemer rent faktisk fungerer, ved at understrege, at snitflader og services skal overholde aftalte tekniske formater og protokoller.
Hvidbogen er altså ikke ufornuftig, men et ganske o.k. udspil. Og det mest iøjefaldende positive ved den nye hvidbog er nok, at der i kølvandet på de otte arkitektur-principper i hvidbogen udarbejdes en række arkitekturregler, som nu bliver obligatoriske:
»Principperne konkretiseres i form af arkitekturregler, som digitaliseringsprojekterne skal bruge til udformningen af digitale løsninger, der skaber sammenhæng på tværs af den offentlige sektor for borgere og virksomheder,« lyder det, lige som det understreges, at 'projekterne anvender åbne standarder, som er uden bindinger til leverandører og proprietære teknologier.'
Altså er der noget, der tyder på, at de offentlige it-projektmagere nu skal underkaste sig nogle ganske fornuftige regler. Omend mange af dem ikke er nye.
Helt konkret anvendes den fælles arkitektur i første omgang af de 33 initiativer i den fællesoffentlige digitaliseringsstrategi 2016-2020, som f.eks. handler om korrekte udbetalinger og færre fejl og styr på it-sikkerhed hos alle myndigheder. Den kan dog også anvendes af offentlige myndigheder og digitaliseringsprojekter i øvrigt, fremgår det.
...men det er dyrt at lave god journalistik. Derfor beder vi dig overveje at tegne abonnement på Version2.
Digitaliseringen buldrer derudaf, og it-folkene tegner fremtidens Danmark. Derfor er det vigtigere end nogensinde med et kvalificeret bud på, hvordan it bedst kan være med til at udvikle det danske samfund og erhvervsliv.
Og der har aldrig været mere akut brug for en kritisk vagthund, der råber op, når der tages forkerte it-beslutninger.
Den rolle har Version2 indtaget siden 2006 - og det bliver vi ved med.
