Ny hjemmeside giver gode it-spareråd til serverrummet og kontoret

En ny hjemmeside om grøn it giver gode råd og vejledning til energibesparelser på computere og servere.

En ny videnbank for grøn it har set dagens lys på adressen www.groenit.dk.

Det er IT- og Telestyrelsen, der har søsat initiativet sammen med brancheforeningen IT-Branchen.

Hjemmesiden rummer eksempler på, hvordan virksomheder og offentlige myndigheder kan skære ned på strømforbruget ved hjælp af it.

»Velgennemtænkte it-løsninger kan være med til at nedbringe energiforbruget og dermed udledningen af CO2. For eksempel kan virtualisering og effektiv køling af servere, indkøb af energibesparende it-udstyr og intelligent energistyring spare energi og penge i virksomheder og offentlige institutioner,« skriver IT- og Telestyrelsen på sin hjemmeside.

Grøn it handler grundlæggende om at barbere miljøbelastningen fra selve it-udstyret ned, men også miljøbelastningen fra andre sektorer ved hjælp af it.

Videnbanken på www.groenit.dk indeholder ifølge IT- og Telestyrelsen gode eksempler på begge dele.

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Kommentarer (2)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
#1 Mads Larsen

Ingen tvivl om at tiltag der kan medføre strømbesparelser er velkomne i denne tid.

Man kunne måske overveje om ikke det snart er tid til at samle disse velmenende sider ét sted. Der findes jo allerede sider som klimabevidst.dk og goenergi.dk, der i øvrigt lader til at være noget mere komplette, i hvert fald på nuværende tidspunkt.

  • 0
  • 0
#2 Jan Ulrich Jensen

Eksempel fra den opreklamerede hjemmeside:

"Sammen med leverandøren plantede kommunen 500 træer i Indien. Det opvejer CO2-udslippet fra it-driften og gør den dermed CO2-neutral."

Hvorfor plantede Københavns Kommune ikke træer i København? Det ville skatteborgerne nok have haft mere gavn af!

  • 0
  • 0
Log ind eller Opret konto for at kommentere