Ny Google Maps-tjeneste oven på konstant tracking: Fortæller når du skal stå af bussen

Illustration: Pe3check, BigStock
Hvis du på den kollektive trafik savner bedre mulighed for at glemme alt om omgivelserne, så kan det være, den næste opdatering til Google Maps er lige noget for dig.

Nu er Google Maps snart klar med en konkurrent til Rejseplanen, hvor du ikke blot får lagt en plan, men faktisk bliver fulgt tæt under turen.

I en kommende opdatering til Google Maps vil du kunne få live-opdateringer, så den kan fortælle dig, hvis du skal hoppe af bussen - eller stå af på næste togstation, skriver TechCrunch.

Læs også: Et ja til Google-felt på smartphonen: »Det er fuldstændig uigennemskueligt«

På Android-telefoner vil beskederne ikke kun kunne komme inde i appen, men også helt ude på telefonens låste skærm.

Opdateringen betyder reelt, at man som bruger kan fokusere endnu mindre på omverdenen, hvis man da bare har tillid til, at Google har styr på rejsen.

Google sælger overvågning på en pæn måde

Der er ingen tvivl om, at udvidelsen til Google Maps kan indsamle endnu mere værdifuld brugerdata for Google, men det er godt skjult i et slør af service og bekvemmelighed.

Det er op til den enkelte, hvor meget Google må overvåge, men som Android-bruger tracker Google allerede konstant din placering, som du kan se her (kræver google-konto).

Dermed er den kommende opdatering blot en forlængelse af samspillet mellem overvågning og bekvemmelighed, som Google og en lang række andre virksomheder efterhånden i større eller mindre grad sælger sig selv på.

I 2016 kom det frem, at det fra Googles side er lavet så problematisk at slå tracking fra i Google Maps, at systemet fortæller, at »grundlæggende funktioner på din enhed ikke længere fungerer«.

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Kommentarer (6)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Simon Mikkelsen

Det er smart, når man skal til et nyt sted og ikke ved hvilket stoppested der er mest optimalt - eller hvis man har det med at falde i søvn.

Men Google har det altså med at gemme på de data, og jeg aner ikke hvor de havner eller hvad de bliver brug til. Det synes jeg er ulækkert.

Mon ikke andre kommer med mere private udgaver. OsmAnd har allerede et glimrende kort med navigation og som ikke sender data til nogen.

Lasse Mølgaard

Enig i det er smart.

Som så meget andet, så er det et tveægget sværd.

Personligt kunne jeg godt bruge funktionen, når jeg tager bussen til steder hvor jeg er ikke lokalkendt.

I disse tilfælde plejer jeg at bruge "Rejs nemt" app'en, som kommer med en alarm, når man er i nærheden af stoppestedet.

Dersværre kan man ikke sætte alarmen til at ringe, før man er indenfor 500m af hvor man skal af.

Det er en smule upraktisk, hvis man tager rutebiler og den er i topfart. Prøv så at lave samme nummer med tog...

Lasse Mølgaard

Du kan gøre app'en en lille smule mere passiv.

Den ved hvor du skal af, den kan måle hvor hurtig du bevæger dig mod destinationen (via GPS).

Så den skal blot lave en cirkel, der er stor nok (f.eks. 5 min køretid) og give en alarm, når du befinder dig indenfor cirklen.

Den behøver ikke rapportere tilbage til Google på noget tidspunkt hvor du faktisk er.

Det eneste app'en har brug for at vide er hvor du skal stå på og af. Hvordan du kommer imellem disse punkter er ikke relevant.

Log ind eller Opret konto for at kommentere