Ny funktion i Chrome Canary lover 28 procents forøgelse af batterilevetiden

Illustration: Google Chrome
Muligheden for at pause forarbejdning af brugeraktivitet på ikke aktive faner i Chrome skal give bedre batterilevetid i den eksperimentelle udgave af Googles browser.

Den nyeste eksperimentale udgave af Chrome-browseren, Chrome Canary, lover at forlænge batterilevetiden på enheder med 28 procent.

Det skriver Arstechnica.

Det er Canary-udgaven introducerer nemlig en ny feature kaldet ” Throttle Javascript timers in background”.

Læs også: Google strammer nettet om cookies i Chrome-browseren

Funktionen betyder, at mange af de Javascript-behandlinger, der normalt sker i andre tabs, ikke vil blive forarbejdet som normalt.

Javascript-timere tjekker som regel brugerens interaktioner med et website, og det sker altså også i faner, der er i baggrunden. Har en fane i den seneste Canary-version af Chrome været inaktiv i 5 minutter, sættes timerne på pause.

Og det er altså det, der skal give op til to timers ekstra batterilevetid på en bærbar computer.

De 28 procents længere levetid kommer fra et eksperiment, der er udført af holdet bag Chrome. Her har man åbnet en 36 faner på en Macbook Pro.

Læs også: Google anklages for at spore brugerdata i inkognito-tilstand

Batterilevetiden med den nye funktion gjorde, at computeren holdt batteri i 5,3 timer, mens den uden holdt i 4,7 timer – det svarer til en forlængelse af batterilevetiden på 39 minutter – svarende til 28 procent.

Fra Google lyder det, at de gode resultater betyder, at man vil lave endnu flere undersøgelser om, hvordan pauser i JS-timerne kan forlænge batterilevetid.

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Kommentarer (3)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
#2 Morten Vinding

Vil det så betyde Chrome kommer tættere på Safari, eller bliver den endog bedre? Jeg syntes jeg mærker en markant forringelse af batteri levetiden på min Macbook hvis jeg bruger Chrome.

Men egentlig bruger jeg mest Safari for at forsøge at begrænse mit informations flow mod Google...

  • 1
  • 0
Log ind eller Opret konto for at kommentere