Ny forskning: Overdreven 'gaming' øger risikoen for våben i skoler

8. juli 2020 kl. 10:1411
Ny forskning: Overdreven 'gaming' øger risikoen for våben i skoler
Illustration: Dean Drobot/Bigstock.
Ny forskning viser, at moderat gaming sænker risikoen for, at unge tager våben med i skole, men også at overdreven gaming hæver selvsamme risiko.
Artiklen er ældre end 30 dage
Manglende links i teksten kan sandsynligvis findes i bunden af artiklen.

Hvis man som ung spiller computerspil nu og da, er der ingen øget risiko for, at man tager voldelig adfærd fra spillene med ud i virkeligheden.

Det skriver mediet Psypost med henvisning til forskningsresultater offentliggjort i det videnskabelige tidsskrift Computers in Human Behaviour.

Særligt i USA er der en frygt for, at computerspillere i højere grad kan finde på at tage våben med i skole, men ifølge forskerne forholder det sig faktisk lige modsat, hvis man ’gamer’ lidt til moderat,

Der er dog tale om, at det gode gamle ordsprog ’alt med måde’ også er gældende, når det kommer til gaming. Overdreven gaming kan nemlig have den modsatte effekt.

50.000 unge gamere undersøgt

Artiklen ’Videogames and guns in adolescents: Tests of a bipartite theory’ fremlægger resultater fra mere end 50.000 gamere.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Resultatet er ikke nødvendigvis rart.

Det viser nemlig, at næsten 800 deltagere, der mellem 2012 og 2017 har gået i 8.-10. klasse og har besvaret spørgsmålet, på et tidspunkt har taget et skydevåben med i skole. Det svarer til omkring 1,5 procent af de adspurgte.

Resultatet er dog også interessant.

Det viser nemlig en U-kurve, hvor dem der spiller mindst, og dem der spiller mest, er dem, der i flest tilfælde har taget våben med i skole.

Ofir Turel, der er en af forskerne bag studiet, konkluderer, at lovgivere fremover bør tage resultaterne i betragtning og samtidig have in mente, at gaming i moderate mængder faktisk kan være med til at fjerne unge fra andre
aktiviteter, der kan være skadelige for dem selv eller andre.

Han udtaler dog også, at selvom studiet er omfangsrigt, bør der forskes endnu mere på området.

11 kommentarer.  Hop til debatten
Denne artikel er gratis...

...men det er dyrt at lave god journalistik. Derfor beder vi dig overveje at tegne abonnement på Version2.

Digitaliseringen buldrer derudaf, og it-folkene tegner fremtidens Danmark. Derfor er det vigtigere end nogensinde med et kvalificeret bud på, hvordan it bedst kan være med til at udvikle det danske samfund og erhvervsliv.

Og der har aldrig været mere akut brug for en kritisk vagthund, der råber op, når der tages forkerte it-beslutninger.

Den rolle har Version2 indtaget siden 2006 - og det bliver vi ved med.

Debatten
Log ind eller opret en bruger for at deltage i debatten.
settingsDebatindstillinger
11
11. juli 2020 kl. 13:38

Jeg har altid vidst at det er farligt at spille for meget 7-kabale.

10
9. juli 2020 kl. 14:46

Meget plausibelt. Men mange vogter sig for at tage mere end én parameter med, da man så risikerer en for stor usikkerhed og dermed for høj p-værdi. Det er en ubehagelig tendens i forskning, der går under betegnelsen p-hacking, altså med djævlens vold og magt lige få p ned under 0.05.

9
9. juli 2020 kl. 14:32

en sammenhæng imellem fx. at de, som bliver mobbede, har en tendens til at spille mere (evt. for at slippe væk i en "fantasiverden")... og at det er de sammen, som medbringer våben?

7
9. juli 2020 kl. 11:36

Jeg kan da sagtens forestille mig at de unge som udførere disse skole skyderier, også er nogle af dem som er blevet mobbet af både forældre, lærere og andre unge.

Indtil myndighederne tager mobning, eller psykisk vold alvorligt og for stoppet disse ballademager forældre, ballademager lærere og ballademager elever, så kommer der sikkert ikke til at ske ret meget.

6
9. juli 2020 kl. 09:23

Som sædvanlig er der ikke styr på årsag og virkning. Man kan ikke ud fra studiet sige, som det står i overskriften, at “gaming øger risikoen...”. Det eneste, der konkluderes er, at de mennesker, som

A) spiller meget

er også dem som

B) tager våben med i skole.

At A og B ses samtidigt hos en gruppe, er jo ikke det samme som at A fører til B, ligeså lidt som at hoste fører til lungebetændelse.

Det kunne jo også være sådan at en tredje parameter som fx

C) sindsyge (skizofreni)

fører til både A og B, ligesom tuberkulosebakterien fører til både hoste og lungebetændelse.

Er folk (journalister!) virkelig så dumme nu om dage, at de ikke forstår, at koincidens ikke er det samme som konsekvens?

5
8. juli 2020 kl. 17:47

Det er ærgerligt undersøgelsen ikke også ser på vanvidsbilister. DET ER ØGET VOLDSOMT indenfor de sidste par år, sammen med en genration af gamere!!

4
8. juli 2020 kl. 14:48

Synes den udnersøgelse/forskning er noget pjat. jeg siger ikke konklutionen er usand ( i usa ), men man får jo indtrykket når man læser artiklen at det gælder "alle" hvilket jeg mener er forkert. Eks er der jo stor forskel på mentaliteten i usa vs Danmark hvor danske børn og voksne er meget mere bløde end børn/voksne i usa. I usa er mentaliteten ofte at konflikter skal løses med et våben i hånden hvorimod i DK er det via dialog. En i min familie har været i usa og der var metal detektore på skolerne og vagter, ja han måtte sågar ikke tage sin insulin sprøjte med ind på skolen den skulle afleveres hver dag på kontoret hvor han så kunne hente den hvis nødvendigt... jeg siger bare det virker ikke som værende et sundt samfund når man når dertil.!!!

Yderligere så har børn/unge det også med at efterligne ting de ser, dvs ser de en rambo film så leger de rambo et par dage bagefter, en cowboy film så er det røvere og indianere. ( sådan var det med mig og min søster). Yderligere så har børn/unge i DK slet ikke så nem adgang til våben som i usa. Og naturligvis så "motivere" det andre til at skyde idioterne i skolen når de ser/høre om skole skyderier.. Det bedste ville faktisk være hvis man forbød medierne at tale om terror og skole skyderier generelt.. Og hvorfor vælger nogen at skyde deres kammerater, jeg vil tro det skyldes mobning at blive holdt uden for eller gjort til grin på skolen. Et side spring. Og man bør måske også lige tænke over hvor stor er risikoen egentligt. eks ser vi på terror i EU så er vi ca 500millioner mennesker og der dør ikke engang 100 om året ved terror angreb... reelt set er chancen for at du/jeg skulle miste opleve terror reelt ikke eksisterende, og det samme hvad angår skole skyderier, folk bør være mere bange for at køre bil.

Jeg er 41 år og har spillet masser af computer og kendt hundrevis af folk som spiller meget computer og nogen som ikke gør andet.

Det er min livserfaring/opfattelse at det faktisk er stik modsat at dem som spillere mere computer også er mindre kriminelle og eks ikke laver hærværk eller tager stoffer da de simpelthen ikke hænger ud sammen med deres skole kammerater som går meget til fester som slås, tager stoffer osv. Det har simpelthen ikke omgangskreds som er voldelige eller har adgang til narko/kriminelle som kan skaffe ting.! Ærligt talt er alle jeg kender ganske alm samfundsborgere som ikke gør en flue fortræd faktisk tværtimod bare nørder som godt kan lide computer spil.

Forskingen virker lidt som den evige "hetz" som skyller ind over Danmark.. først var det rygerne, så var det kontanthjælps modtagerne, så var det c02 og klima, så var det kød, så var det dit og dat, og så var det tykke mennesker som skal have en tur i pr møllen. ( og hvem ved måske nu gamere fordi deres computere bruger strøm=c02 klima twist )

3
8. juli 2020 kl. 12:43

Jeg har min egen udokumenterede teori: Mange våben i samfundet øger risikoen for våben i skolen.

2
8. juli 2020 kl. 10:59

Udtaler studiet sig om hvad der forårsager hvad? Har børn med "våbentrang" mon større tendens til at game?

1
8. juli 2020 kl. 10:58

Nu er tilgængeligheden af skydevåben en anden i Danmark end i USA. Vi har meget begrænset adgang til 'Means'.

//