Ny forening skal styrke energisektorens it-sikkerhed

Illustration: Bigstock
Energinet, Dansk Energi og Dansk Fjernvarme går sammen om at imødegå den øgede cybertrussel mod energisektoren.

Energisektoren er et populært mål for it-kriminelle, og for nylig udsendte Energistyrelsen en advarsel til forsyningssektoren om cyberangreb på hjemmearbejdspladser.

Nu går Energinet, Dansk Energi og Dansk Fjernvarme sammen om at håndtere truslen i den nystiftede organisation EnergiCERT.

»Med etableringen af kompetencecenteret danner vi fælles front mod cyberforbryderne – på tværs af forsyningskritisk infrastruktur som el, gas og varme. Samtidig baner centeret vejen for en tættere koordinering med myndighederne. Det er nødvendigt. For hackerne bliver stadig mere snedige,« udtaler Jørgen S. Christensen, der er forsknings- og teknologidirektør i Dansk Energi, i en pressemeddelelse.

EnergiCERT får karakter af en forening, som de tre aktører har stiftet, og et af målene bliver at styrke kompetencer indenfor sikring af SCADA-systemer.

Næste skridt er at rekruttere en direktør til organisationen, der går i drift senere i 2020.

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Følg forløbet
Kommentarer (0)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Log ind eller Opret konto for at kommentere