Ny Flutter giver bedre ydelse på mobil

Illustration: Rie/Bigstock
Bedre mobil-ydelse og nyt spil-framework fra miljøet med aarhusianske rødder.

Googles udviklingsmiljø Flutter, med rødder i smilets by Aarhus, er nedkommet i version 2.8. Det skriver Infoworld.

Flutter kan afvikles på de to store mobile platforme, samt web og skrivebordet, ligesom konkurrenten Xamarin.

Blandt nyhederne er bedre ydelse på mobile platforme og forbedret kompatibilitet med backend-tjenester, såsom Googles platforme Firebase og Google Cloud.

Udgivelsen falder sammen med udsendelse af 2D-spilmoteren Flame, som bygger på Flutter.

Til Infoworld siger Google, at mobil-apps som bygges med version 2.8 starter hurtigere og bruger mindre hukommelse. Google har udnyttet sine erfaringer med store Google-apps som eksempelvis Google Pay for at give Flutter bedre ydelse og skabe forbedrede værktøjer til profilering og optimering.

Flutter 2.8-udgivelsen kommer med Dart 2.15, som en opdatering til programmeringssproget, der blandt andre er skabt af danske Lars Bak. Den nye udgave af sproget har bedre muligheder for samtidig afvikling samt optimeringer, der siges at give 10 procent reduktion i hukommelsesforbrug.

Miljøet har som mål blandt andet at kunne levere højtydende animationer med de eftertragtede 60 frames pr. sekund, der får brugerflader til at virke friktionsløse i brugerens øjne, på hardware, som ikke nødvendigvis er topmodeller eller splinternye.

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Følg forløbet
Kommentarer (1)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
#1 Jacob Bang

Artiklen her er lidt en tynd omgang uden henvisninger til yderligere detaljer (der linkes til InfoWorld som ikke linker videre til noget af interesse). Vil derfor anbefale at man søger mod den officielle nyhed fra Flutter der meget fint gennemgår alle ændringerne:

https://medium.com/flutter/whats-new-in-flutter-2-5-6f080c3f3dc

Samt den officielle nyhed for Dart 2.15.0 udgivelsen som også er et læs værd da der er en del flere væsentlige ændringer både i selve sproget og API'et:

https://medium.com/dartlang/dart-2-15-7e7a598e508a

  • 1
  • 0
Log ind eller Opret konto for at kommentere