Ny Flutter byder på betalingsløsning
Googles udviklingsmiljø Flutter er nedkommet i version 2.2. Det er sket i forbindelse med udviklerkonferencen Google IO, som afholdes i disse dage, skriver Zdnet.
Flutter, der har rødder Aarhus, kommer nu med mulighed for integration med betalingsløsningen Google Pay på Android og Ios.
Den nye udgave bygger videre på muligheden for udvikling af skrivebordsprogrammer, som kom til i version 2.0. Ligesom Microsofts konkurrent Xamarin, der bygger på C#, kan Flutter anvendes på Android, Ios, samt web, hvor sidstnævnte mulighed er produktionsmoden.
Nu strømlines mulighederne for at udrulle apps på Windows, Mac og Linux.
Blandt andre nyheder er forbedringer i ydelsen.
Google har fået en række større spillere med på Flutter-vognen, og det gælder eksempelvis Microsoft, Samsung og Adobe. Microsoft vil understøtte Flutter til udvikling af såkaldte UWP-aps, og Samsung vil flytte Flutter til sit styresystem Tizen, der især benyttes på firmaets smart-TV'er.
Flutter benyttes også som brugerflademiljø til Googles endnu ufærdige styresystem Fuchsia, som Samsung nu også bidrager til.
