Ny Facebook-lækage: Tre millioner brugeres data lækket

Illustration: Screendump
Tre millioner Facebook-brugere har fået lækket deres data gennem personlighedstesten myPersonality. Personlighedstesten er en af 200 apps, Facebook har suspenderet på mistanke om datamisbrug.

Tre millioner af Facebooks brugere har fået lækket deres data. Det skriver New Scientist.

De lækkede data omfatter brugernes Facebook-profil koblet sammen med deres svar på psykologiske tests. Selv om navnene er blevet taget ud, er dataene så detaljerede, at det vil være nemt at identificere brugerne.

Data lå tilgængelige på en webserver, hvor man skulle registrere sig for at få adgang. Men det krævede ikke mere end en hurtig Google-søgning at finde frem til et fungerende brugernavn og password.

Webserveren var styret af forskere fra Cambridge Universitets Psychometrics Centre. Aleksandr Kogan, som var indblandet i Cambridge Analytica-skandalen, var tidligere en del af projektet.

Læs også: Nyhedsanalyse: Data blev råhøstet fra Facebook-brugerne - bag et videnskabeligt figenblad

Facebook driver klapjagt på datasyndere

Facebook lukkede for adgang til myPersonality-appen 7. april med henvisning til, at den muligvis har overskredet Facebooks regler for deling af data.

Den er en af ca. 200 apps, Facebook har suspenderet, mens de foretager nærmere undersøgelse af, om de har misbrugt data. Det skriver Facebook i en pressemeddelelse mandag.

Der er tale om apps, som har haft adgang til store mængder data, før Facebook ændrede sine dataregler i 2014. Det betyder, at applikationerne kunne få adgang til data fra ikke bare de brugere, som brugte dem, men også data fra alle brugernes Facebook-venner.

Det er ikke på nuværende tidspunkt til at vide, om andre af de 200 selskaber har misbrugt data på samme måde som myPersonality eller Cambridge Analytica.

Hård tid for Facebook

Sagen er den seneste i en lang række af uheldige sager for Facebook, som resulterede i, at Mark Zuckerberg måtte stå skoleret i både Senatet og Repræsentanternes Hus i den amerikanske Kongres.

Læs også: Zuckerberg i senatet: Undskylder for Cambridge Analytica-skandalen

Hvis du vil vide, om Facebook tror, at dine data er blevet lækket, kan du tjekke det på denne side.

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Følg forløbet
Kommentarer (2)
Thomas Toft

.... som resulterede i, at Mark Zuckerberg måtte stå skoleret i både Senatet .....

De spørgsmål han blev stillet af den republikanske styret høring i Senatet var helt tydeligt udformet så der ikke kom for meget frem som enhver der har kigget på Facebooks reklame funktioner ikke allerede kendte til.

Log ind eller Opret konto for at kommentere
Pressemeddelelser

Welcome to the Cloud Integration Enablement Day (Bring your own laptop)

On this track, we will give you the chance to become a "Cloud First" data integration specialist.
15. nov 2017

Silicom i Søborg har fået stærk vind i sejlene…

Silicom Denmark arbejder med cutting-edge teknologier og er helt fremme hvad angår FPGA teknologien, som har eksisteret i over 20 år.
22. sep 2017

Conference: How AI and Machine Learning can accelerate your business growth

Can Artificial Intelligence (AI) and Machine Learning bring actual value to your business? Will it supercharge growth? How do other businesses leverage AI and Machine Learning?
13. sep 2017
Jobfinder Logo
Job fra Jobfinder