EU-Domstolen afsagde tirsdag dom i en sag fra Irland, der betyder, at justitsministeriet umiddelbart vurderer, at politiet under efterforskning af grov kriminalitet ikke kan få adgang til trafikdata logget generelt og udifferentieret af teleudbyderne, selv hvis det er med henblik på at beskytte den nationale sikkerhed.
Læs også: Endeligt nederlag i højesteret: Den danske telelogning overlever
Dommen er blevet afsagt under en uge efter, at en ny lov i Danmark ellers trådte i kraft, der betyder, at politiet kan netop dette.
»Det er rigtig ærgerligt, at EU-Domstolen er kommet frem til dette resultat. Det vil få konsekvenser for politiets efterforskning af grov kriminalitet som bandekriminalitet og voldtægt. Det er vigtigt for mig at understrege, at dommen ikke ændrer på, at teleudbyderne fortsat er forpligtede til at logge generelt og udifferentieret med henblik på at beskytte den nationale sikkerhed,« siger justitsminister Nick Hækkerup (S) i en pressemeddelelse.
Læs også: Tidligere generaladvokat ved EU-Domstolen kritiserer Hækkerups lognings-forslag
Justitsministeriet, Rigspolitiet og Rigsadvokaten vil nu overveje dommens betydning for politiets indhentning af loggede oplysninger i konkrete sager, men ifølge direktør for Institut for Menneskerettigheder Louise Holck, er der ikke så meget at overveje.
»Det er en klar dom, der endegyldig slår fast, at den lovgivning, som netop er trådt i kraft, er i strid med EU-Domstolens praksis og dermed Danmarks internationale forpligtelser,« siger hun til Jyllands-Posten.

...men det er dyrt at lave god journalistik. Derfor beder vi dig overveje at tegne abonnement på Version2.
Digitaliseringen buldrer derudaf, og it-folkene tegner fremtidens Danmark. Derfor er det vigtigere end nogensinde med et kvalificeret bud på, hvordan it bedst kan være med til at udvikle det danske samfund og erhvervsliv.
Og der har aldrig været mere akut brug for en kritisk vagthund, der råber op, når der tages forkerte it-beslutninger.
Den rolle har Version2 indtaget siden 2006 - og det bliver vi ved med.