Ny EU-dom gør ACTA-kritikeres frygt til skamme

24. februar 2012 kl. 09:2010
Internetudbydere og sociale netværk skal ikke overvåge brugerne for at afsløre piratkopiering. Det afgør en ny EU-dom. Det bør mane ACTA-aktivisternes frygt til jorden, mener ekspert.
Artiklen er ældre end 30 dage
Manglende links i teksten kan sandsynligvis findes i bunden af artiklen.

En ny EU-dom gør det nu klart, at sociale netværk og internetudbydere ikke kan blive pålagt systematisk overvågning for at afsløre piratkopiring. Det skriver Politiken.

Rettighedshavernes ret til at beskytte deres materiale vejer ikke tungere end retten til beskyttelsen af personlige oplysninger og informationsfriheden. Det fastslår dommen, som faldt i sidste uge.

Søren Sandfeld Jacobsen er professor på Aalborg Universitet og førende ekspert på området. Han mener, dommen bør mane ACTA-modstandernes frygt om overvågningssamfund til jorden.

»Jeg kan ikke med min bedste vilje se, at der er noget grundlag for bekymringen, i hvert fald ikke i Europa. EU-domstolen har gjort det klart, at der ikke kan blive tale om generel overvågning, og det kan ACTA ikke ændre på. Hvis kunstnerne havde håbet, at ACTA ville få den betydning, så er det snarere dem, der skulle gå på gaden i protest,« udtaler Søren Sandfeld Jakobsen til Politiken.

ACTA-aktivister er ikke overbevist

Talsmand for Stop ACTA i Danmark, Henrik Chulu, mener stadig der er god grund til at gå på gaden i protest.

Artiklen fortsætter efter annoncen

»Hele tankegangen i ACTA er indrettet på den gamle verden og hæmmer opfindelsen af nye forretningsmodeller og udviklingen af den digitale verden. Og selv om vi ikke direkte bliver pålagt at lave noget om i Danmark, så vil det blive sværere at rulle lovgivning tilbage, som i fremtiden vil vise sig at være uhensigtsmæssig,« udtaler Henrik Chulu.

Henrik Chulu får opbakning fra teleindustrien, for Teleselskabernes Interesseorganisation, som omfatter blandt andet TDC, Telia og Telenor, støtter op om aktivisterne.

»ACTA er en del af en international trend, hvor man forsøger at begrænse friheden på internettet. Den er uklar og åben for fortolkning, og vi har ingen sikkerhed for, hvor det kan føre hen,« siger organisationens direktør, Jakob Willer, til Politiken.

10 kommentarer.  Hop til debatten
Denne artikel er gratis...

...men det er dyrt at lave god journalistik. Derfor beder vi dig overveje at tegne abonnement på Version2.

Digitaliseringen buldrer derudaf, og it-folkene tegner fremtidens Danmark. Derfor er det vigtigere end nogensinde med et kvalificeret bud på, hvordan it bedst kan være med til at udvikle det danske samfund og erhvervsliv.

Og der har aldrig været mere akut brug for en kritisk vagthund, der råber op, når der tages forkerte it-beslutninger.

Den rolle har Version2 indtaget siden 2006 - og det bliver vi ved med.

Debatten
Log ind eller opret en bruger for at deltage i debatten.
settingsDebatindstillinger
10
28. februar 2012 kl. 10:42

ud over at aftalen faktisk kalder på systematisk overvågning af befolkningen (Som nu åbenbart ikke må være så synlig som der var lagt op til) så er det største problem med aftalen at den lægger op til at afskaffe retsvæsenet. Det skal ikke længere gå gennem retten, hvis man ønsker at stoppe et website eller service.

9
25. februar 2012 kl. 14:13

»Jeg kan ikke med min bedste vilje se, at der er noget grundlag for bekymringen, i hvert fald ikke i Europa. EU-domstolen har gjort det klart, at der ikke kan blive tale om generel overvågning, og det kan ACTA ikke ændre på. Hvis kunstnerne havde håbet, at ACTA ville få den betydning, så er det snarere dem, der skulle gå på gaden i protest,« udtaler Søren Sandfeld Jakobsen til Politiken.

Det er muligt at lige præcis ACTA, ikke fører til mere overvågning, men det behøver den sådan set heller ikke, for vi har den allerede med Overvågningslovenhttp://da.wikipedia.org/wiki/Overv%C3%A5gningsloven

Der er ingen tegn på at vi får mindre overvågning i fremtiden. Det går kun een vej. Så alle nye tiltag skal stoppes i opløbet.

8
24. februar 2012 kl. 12:58

Sagerne mellem SABAM og hhv. Scarlett og Netlog viser at ACTA formentlig ikke er i overensstemmelse med eksisterende EU lovgivning. Man skal i den forbindelse være opmærksom på af de fleste (hvis ikke alle) juridiske vurderinger af om ACTA kræver lovændringer i EU er fra før retsafgørelserne i sagerne om Scarlett og Netlog.

Med ACTA forpligter EU landene sig til effektive håndhævelsesprocedurer for at stoppe krænkelser og for at forebygge fremtidige krænkelser, og disse procedurer skal kunne rettes mod tredjepart. Her er der en åbenlys konflikt med EU lovgivningen. Standardmetoderne til at forebygge fremtidige krænkelser er DPI [1] og fingerprinting af indhold, men de er i strid med eksisterende EU lovgivning.

Det er muligt at EU landene vil sige at den pligtige forebyggelse af fremtidige krænkelser (post ACTA) ikke kan bruge effektive tiltag som DPI og fingerprinting fordi det vil være i strid med eksisterende EU lov. Det virker bare ikke særligt plausibelt at man stopper der, og tilhængerne af ACTA fremhæver jo også selv at der kommer en mere effektiv håndhævelse af ophavsrettigheder på internettet. Hvad mener de med det?

De andre ACTA parter (især USA) kan også presse EU til at ændre lovgivningen så DPI og fingerprinting (læs: overvågning) bliver mulig. ACTA traktaten indebærer bl.a. at der skal oprettes et ACTA udvalg, som skal holde øje med implementeringen af ACTA, og komme med "best practice" retningslinjer for anvendelsen af traktaten.

IT-Politisk Forening har skrevet mere om dette i høringssvaret til Informations uofficielle ACTA høring den 27/2 og et lidt længere notat med kritik af ACTA (begge skrevet af Niels Elgaard Larsen og jeg). Vi kommer også med en forudsigelse om at ACTA kan føre til en mere brutal censur af internettet end den danske DNS blokering.

http://www.itpol.dk/notater/acta-hoeringssvarhttp://www.itpol.dk/notater/acta-kritik

[1] For en god ordens skyld: DPI i Scarlett vs SABAM sagen handlede om en generel indholdsanalyse af internettrafikken, altså mere end URL inspektion, og ikke brug af DPI for at stoppe adgangen til et konkret website.

7
24. februar 2012 kl. 11:40

Der skal vel "smages" på alle data-pakkerne for at få en effektiv blokering af adgangen til Grooveshark?

6
24. februar 2012 kl. 10:39

Det er fuldstændig ligegyldigt hvad meningen er med loven og hvad man "ønsker" at bruge den til. Så længe ordlyden give så vide rammer at man KAN anvende den til formål den ikke er tænkt til og at den KAN bruges på en måde der tilsidesætter alm. retspraksis så er den ikke acceptabel!

5
24. februar 2012 kl. 10:29

... er i høj grad også et demokratisk problem omkring hvordan denne traktat blev forhandlet, i hemmelighed og udenom de normale kanaler, det er i alt fald først og fremmest det aspekt der får mig til at reagere imod den.

I øvrigt er det vel noget vrøvl at skrive at kunstnerne kunne have håbet at ACTA ville lede til overvågning - det er vel kapitalisterne i RA der har lige den våde drøm, og de repræsenterer vel snarere udbytning af kunstnerne end kunstnerne som sådan.

4
Indsendt af Henrik Sørensen (ikke efterprøvet) den fre, 02/24/2012 - 10:14

Helt enig!

Alle steder, hvor der er mulighed for at fortolke regler, skal mulighederne specificeres.

"Det er op til enhver udlejer med alle tilgængelige midler at sikre, at lejeren ikke deltager i udlovlige, ulødige eller andet uønskede aktiviteter"..

En sådan udlægning lyder meget "uskyldig", men den skal fortolkes alt fra at løfte røret og spørge : "Laver du noget, du ikke burde?" til at holde husransagninger og bruge "intensive interview-teknikker"..

3
24. februar 2012 kl. 10:06

Men hvad med censuren? DNS spærring af sites? Internet udbyderne er allerede Internet politi, eller vagthund om man vil

2
24. februar 2012 kl. 10:05

Er dens ekstreme løse formulering som lægger op til massive forskellige fortolkninger. Hvor der kan fortolkes kan der misbruges, længere er den ikke. At politikkerne så havde troet at de kunne slippe igennem med sådan et makværk bag ryggen på befolkningerne er himmelråbende udemokratisk. Man kunne forvente noget sådanne fra visse stater i mellemøsten men noget sådanne burde aldrig kunne foregå i oplyste samfund som de vestlige. Heldigvis har ingen af Brik landene tilsluttet sig Acta, så det alene ødelægger hele grundlaget for overhovedet at ville indføre Acta.

1
24. februar 2012 kl. 10:00

Er det en dom der er baseret på post- eller pre-ACTA lovgivning?