Et lovforslag, der skal sikre pålidelige ejendomsvurderinger i fremtiden, vil give myndighederne en blanco check til massiv indsamling og samkøring af data om danskernes bolig. Datatilsynet mener, det er i strid med persondataloven.
Lovforslaget fra skatteminister Karsten Lauritzen skal fra 2018 sikre pålidelige ejendomsvurderinger - et område, der har været genstand for stærk kritik.
»Ejendomsvurderingerne har været for upræcise, uensartede og uigennemskuelige,« lød det fra ministeren i forbindelse med fremsættelsen af lovforslaget i Folketinget. Han tilføjede:
»Med aftalen sikres rammerne for, at der kan udvikles et moderne ejendomsvurderingssystem, så ejendoms- og boligejerne kan få bedre og mere retvisende vurderinger, og tilliden til de offentlige ejendomsvurderinger dermed kan genoprettes.«
Men disse rammer giver altså Implementeringscenter for Ejendomsvurderinger (ICE), der skal stå for udviklingen af det nye vurderingssystem, samt vurderingsmyndighederne beføjelser til at samkøre og anvende registre i en sådan grad, at det er i strid med persondataloven, advarer Datatilsynet.
Tilsynet påpeger, at der både de nationale og EU-baserede persondateregler kræver, at databehandling uden samtykke skal være nødvendig:
»En bestemmelse, hvorefter oplysninger skal indsamles, når sådanne oplysninger "er af betydning" lever efter Datatilsynets opfattelse ikke op til dette krav,« skriver Datatilsynet i høringssvaret, dog med den forudsætning at der er tale om persondata, som er omfattet af persondataloven.
Ifølge lovforslaget lægges der op til, at de kommende ejendomsvurderinger baserer sig på oplysninger fra en lang række offentlige registre som Bygnings- og Boligregistret (BBR), CPR-registret, Det Centrale Virksomhedsregister (CVR), Tinglysningsregistret, Danmarks Adresse Register (DAR), Ejendomsstamregistret (ESR), Plansystem.dk samt oplysninger om geodata fra Geodatastyrelsen.
Alle disse data kan samkøres med Skats egne data, når dette er af betydning for udvikling eller forbedring af metoder og modeller for ejendomsvurdering. Desuden kan de samkørede data anvendes konkret i vurderingsarbejdet.
Overdragelse af registre efter udviklingsarbejdet
Skatteministeriet lægger også op til, at det samlede data- og registermateriale kan overdrages til den udøvende vurderingsmyndighed, når man går i drift.
Men også den overdragelse rejser Datatilsynet en advarende finger i forhold til:
»I forhold til databeskyttelsesreglerne er det imidlertid en afgørende forudsætning, at de myndigheder, som skal varetage de omhandlende opgaver, ikke behandler eller har adgang til oplysninger, som de ikke har behov for i forbindelse med deres konkrete myndighedsudøvelse,« skriver Datatilsynet.
Skatteministeriet lægger i øvrigt op til, at de store registre skal gemmes i udenlandske cloud-tjenester for at minimere prisen og sikre driftsstabiliteten.
Men idet der i hvert fald tidligere har været en del diskussion af, om data forblev inden for EU (EØS), hvis man gemte dem hos udenlandske cloududbydere, advarer Datatilsynet også om, at persondatabeskyttelsen skal overholdes uanset hvor data opbevares.
Endelig lægges der også med lovforslaget op til, at myndighederne kan optage og gemme billeder af ejendomme. Her gør Datatilsynet opmærksom på, at behandlingen af billeder skal begrænses til det nødvendige, og at de skal slettes så hurtigt som muligt.
Også Dansk Industri er lunken over for det nye udspil. Fra brancheorganisationen mener man ifølge et høringssvar, at det 'bør undgås at fastsætte så bred hjemmel til at indhente og behandle data.'.
»Vi overholder reglerne«
Skatteministeriet svarer i et efterfølgende såkaldte høringsskema, at man er opmærksom på, hvilke grænser persondataloven sætter for behandlingen af personoplysninger, herunder kravet om nødvendighed.
»Disse ufravigelige regler i persondatalovgivningen vil blive efterlevet,« lyder det, samtidig med at man fastslår, at fra ministeriets side mener man, at behandlingen af de mange data godt kan ske i overensstemmelse med persondatalovgivningen.
Ministeriet lægger alligevel op til, at det kan være nødvendigt at oprette og drive de nye registre efter en særskilt lovhjemmel.
I forhold til anvendelse af cloudtjenester og billedoptagelse svarer Skatteministeriet blot lakonisk, at man er opmærksom på at efterleve persondatareglerne.
Lovforslaget er en del af et forlig, som den daværende Venstre-regering indgik i november med Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance, Radikale Venstre og Det Konservative Folkeparti om et nyt ejendomsvurderingssystem.
Det nye vurderingssystem skal første gang anvendes ved vurdering af ejerboliger i 2018 og ved vurdering af andre ejendomme i 2019.
