Ny direktør for resterne af Nokia – Elop i spidsen for 'Microsoft Mobile'

Nokia har udnævnt ny direktør for det finske firma, efter salget af mobil-divisionen til Microsoft er gennemført. Hos Microsoft er tidligere Nokia-direktør Stephen Elop nu igen leder af telefonforretningen.

De kendte Nokia-telefoner er nu ikke længere et Nokia-produkt, men en division under Microsoft, efter at salget af hele Nokias mobiltelefoniforretning blev gennemført fredag den 25. april.

Det har efterladt finske Nokia med fokus på netværksudstyr til teleselskaber, i den division, som tidligere var kendt som Nokia Siemens Networks. Og det blev også herfra, at den nye direktør for hele det tilbageværende Nokia blev fundet, nemlig Rajeev Suri. Det skriver Reuters.

Indiske Rajeev Suri har været hos Nokia siden 1995 og har siden 2012 med succes stået i spidsen for netværks-forretningen, som nu altså udgør størstedelen af Nokias samlede forretning.

På den anden side af dammen har tidligere Nokia-direktør Stephen Elop igen fået mobiltelefonproduktion under sig. Microsoft Mobile, som Nokias telefondivisioner nu hedder, er nemlig blevet en del af Microsoft Devices, som han er chef for.

I en spørgerunde på nettet besvarede Stephen Elop spørgsmål om fremtiden for telefonproduktionen hos Microsoft og forklarede blandt andet, at selvsom Microsoft havde købt licens til at bruge navnet Nokia, var det en midlertidig løsning. Et nyt navn er på vej, som heller ikke bliver Microsoft Mobile.

Brugen af Android i Nokia-telefoner er omvendt kommet for at blive, lød meldingen, så Nokia X-telefonerne vil blive fulgt af nye Microsoft-telefoner med Android inden i. Konceptet er, at alle Googles tjenester er skiftet ud med Microsofts egne.

Stephen Elop blev fra mange sider kritiseret i sin tid som topdirektør for Nokia, og da Microsoft i september 2013 kunne købe Nokia billigt for 39 milliarder kroner, og Elop fik en massiv bonus på over 100 millioner kroner for aftalen om et opkøb, så mange det som et bevis på, at det hele tiden havde været planen fra hans side.

I spørgerunden afviste han ikke overraskende, at havde været en trojansk hest for Microsoft, og tilføjede, at alle store beslutninger blev godkendt af Nokias bestyrelse. Stephen Elop forsvarede også beslutningen om at skifte til Windows Phone-platformen. Nokias eget Symbian var ikke konkurrencedygtigt, og den planlagte afløser Meego var alt for forsinket, lød hans forklaring, ifølge Mary Jo Foley hos Zdnet.

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Kommentarer (3)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Milos Game

Microsofts aktier falder og Microsoft bliver købt af en virksomhed "ABC" (Apple, Google, eller lignende), Stephen Elop bliver direktør for ABC Mobile afdelingen og får 100.000.000 kroner. Repeat.

  • 0
  • 1
Gorm Jensen

Google ændrede betingelserne for Android for nogen tid siden, og jeg antog at det var et svar på, at Microsoft havde lavet en Android uden services fra Google. Vil Microsoft kunne lancere nye telefoner på nye versioner af Android, eller må de blive på gamle versioner?

Det forlyder, at de ikke vil benytte navnet Nokia på nye telefoner. Skal det så være OnePhone for at passe til OneCloud?

  • 0
  • 0
Jens-Peter Vraa Jensen

Så vidt jeg har forstået forbliver Android gratis og open source. Til gengæld fornemmer jeg at Google forsøger at få flere udviklere tilat benytte sig af Google Framework Services (GFS) som bl.a. er Google Maps og Google Play.

Både Amazon (Kindle), BlackBerry (BlackBerry 10) og Nokia (Nokia X) benytter den "rene" Android og det betyder så, at programmer skal installeres via en anden App Store og at ikke alle programmer fungerer.

Jeg kender mest til BlackBerry platformen som pt. afvikler Android 4.2.2. Det fungerer fint, men rigtigt mange apps har en dependency til Google Play services uden det er tydeligt at der gøres brug af den (why?) hvilket i bedste fald giver en advarsel eller også crasher programmet.

Mht. Google Maps API mener jeg de har map'et dem til deres egen kort løsning. Der findes en 3. parts AppStore som man kan bruge til at logge på Google Play med og downloade og installere apps. Det fungerer fint for 90% af apps, men man bliver lidt ærgerlig når man ikke kan afvikle Paii pga. krav om GSF.

  • 1
  • 0
Log ind eller Opret konto for at kommentere