Ny dims lytter med i hjemmet, men kun når der sker noget mistænkeligt
Sofie finder nøglen til værelset under stenen.
Hun låser døren op og går inden for i den tomme lejlighed, som hun har lejet via AirBnB. Men allerede før hun har sat kufferten på gulvet, er hun ikke længere den eneste, der ved, at hun er ankommet.
Lyden af døren der åbner, har nemlig aktiveret overvågningsapparatet i hjemmet, som med det samme har sendt en notifikation til lejlighedens ejers smartphone, hvor han kan læse:
»Din dør er åbnet.«
Det har været en lang rejse, så Sofie sætter sig udmattet på sofaen og tager en smøg.
Det er anden gang, at lejligheds-ejerens smartphone vibrerer. Denne gang får han at vide, at der er røg fra en cigaret i hans hjem.
Senere på aftenen inviterer Sofie nogle venner over for at drikke rødvin i det udlejede hjem. De sætter noget baggrundsmusik på, og indtil videre er ejeren af lejligheden uvidende om, hvad der foregår.
Som aftenen skrider frem, bliver gæsterne mere og mere højrøstede, og de bliver ved med at skrue højere op for musikken, indtil den når grænseniveauet, og overvågningsapparatet igen bliver aktiveret og sender endnu en advarsel til ejeren:
»Der bliver spillet høj musik i din lejlighed.«
Opfinder forlod Apple og startede virksomhed
Ovenstående scenarie er kun et tænkt eksempel. Men alligevel et eksempel, som ikke er langt fra at blive til virkelighed.
Med lovende ord som 'blød overvågning' - eller 'non-intrusive security' på engelsk - lægger en ny opfindelse op til at overvåge hjemmet tilsyneladende uden at forstyrre privatlivet.
»Det svarer til at have noget, der befinder sig et sted mellem at få naboerne til at lytte med på, hvad der sker i dit hus og så have et fuldt udviklet video-overvågningssystem,« siger stifter og adm. direktør for svenske Form Devices Nils Mattison.
Han forlod Apple i 2013 efter at have arbejdet der i syv år med at udvikle prototyper til nye produkter. Trangen til at opfinde nye ting hang fast, og resultatet blev overvågningsapparatet Point, der er tæt på at være færdigudviklet.
Genkender lyde, men uden at overvåge samtaler
Point ligner en almindelig røgalarm og fungerer ved, at den opfanger og analyserer lydene omkring den. Og lige så snart den genkender en mistænkelig lyd, som eksempelvis et vindue, der smadrer, sender den en advarsel ud via wifi-forbindelsen til ejerens smartphone.
Forskellen på Point og en mikrofon, der streamer lyden direkte er, at ingen af optagelserne bliver gemt på svenskernes opfindelse. Point lytter passivt med, og først i det øjeblik, hvor den opfanger en markant lyd, vil den lave en grov analyse for derefter at sende et signatur af lyden til Amazon-skyen, hvor den bliver analyseret og kategoriseret. Det kan være alt fra høj musik til et vindue, der smadrer.
»Vi sender ikke den oprindelige lyd til databasen og gemmer den heller ikke, så man vil ikke være i stand til at lytte med på samtaler. Det er også for tungt at sende hele lydfiler,« siger Nils Mattison.
Og netop budskabet om den 'bløde overvågning' har åbenbart vakt genlyd hos nogle af brugerne. Point har rejst knap 1,7 mio. kr. på crowdfundingplatformen Kickstarter, selvom iværksætterne kun havde et mål om at indsamle 350.000 kr.
Lavenergi-teknologi og smartphones driver udviklingen
Opfindelser som Point er især blevet muligt på grund af udviklingen i lavenergi-processorer og -sensorer samt udbredelsen af smartphones, fortæller udviklerne.
For blot få år siden ville det ikke være muligt at producere opfindelsen, hvilket blandt andet skyldes, at energiforbruget ville være for højt til at blive drevet af batterier.
Kombinationen med lavenergi-wifi-chip, der er integreret med to lavenergi-sensorer og processorer, gør det muligt at gøre opfindelsen batteridreven.
Lyden bliver først opfanget af en processor, der har et meget lavt strømforbrug og i første omgang kun tjekker, om der er en lyd. Først når den registrerer noget interessant, aktiverer den en lidt kraftigere processor, som foretager den en dybere analyse af lyden.
På den måde behøver opfindelsen ikke konstant at bruge energi på at lytte efter. Til sidst bliver en såkaldt signatur af frekvensen sendt over til serveren, som foretager den sidste analyse, fortæller Nils Mattison.
Derudover har udviklingen inden for partikelsensorer også gjort det muligt for Point at genkende, hvilken type røg, der er tale om. Eksempelvis vil den ud fra partiklernes type kunne afgøre, om der er en, der ryger en cigaret, eller om sofaen er i brand.
»Almindelige røgalarmer reagerer på alle former for røg, selv vanddamp. Det er nogle af de problemer, som vi forsøger at løse,« siger Nils Mattison og pointerer, at Point ikke officielt er certificeret som en røgalarm.
Vi overvåger os selv frivilligt
Point er blot et eksempel på, hvordan vi i stigende grad overvåger vores færden. Mens de færreste nok ville gå med til at lade deres hjem videoovervåge, så viser interessen for opfindelsen, at der findes en gråzone, der adskiller sig fra den mere hardcore overvågning.
»Det er helt klart en tendens, at overvågningen flytter ind i vores hjem. Både i form af videoovervågning, og så de her andre former for overvågning, hvor vi kan følge med i, hvad der foregår i hjemmet på afstand,« siger overvågningsforsker Peter Lauritsen fra Aarhus Universitet og uddyber:
»Det er en form for overvågning, som ikke passer så godt ind i vores definitioner af overvågning.«
Smartlåse, som registrerer, hvem der kommer og går og desuden kan sende alarmer, når nogen banker hårdt eller rusker i døren, er et andet eksempel på en opfindelse med et vist overvågningspotentiale, som nu bliver markedsført til mainstream-forbrugeren.
Også lydsystemer som Sonos har indbyggede sensorer, der opfanger bevægelse og dermed registrerer, hvor i lejligheden vi befinder os.
Ikke alle disse opfindelser er direkte møntet på overvågning, men de fleste bidrager dog i større eller mindre omfang med at registrere, hvor vi befinder os, og hvad vi foretager os.
»Konsekvensen er, at vi skal vende os til en højere grad af synlighed. Der er hele tiden større mulighed for, at det, vi gør og siger, er synligt for andre. Hvor man for nogle år siden kunne ‘forsvinde’ et par timer uden at redegøre for det, så er det en situation, der bliver sværere i fremtiden,« siger Peter Lauritsen.
»Den her synlighed kan bruges til en højere grad af omsorg og gøre tingene mere effektive, men omvendt er det også klart, hvis vi ikke bruger teknologierne ordentligt, så indeholder de også et kontrolpotentiale,« siger forskeren og efterlyser mere evaluering af alle de overvågningssystemer, som bliver introduceret i samfundet.
Ofte vælger man en overvågningsløsning, fordi man kan, snarere end fordi man kender dens egentlige effekt på det formål, som den sættes i verden for, forklarer han og giver sessionslogningen som eksempel.
»Vi bruger overvågningsteknologi i et virkeligt stort omfang, men vi har meget lidt viden om, hvad den gør ved os,« siger Peter Lauritsen og efterlyser en mere nuanceret debat om overvågning:
»Ofte bliver debatten en slags skyttegravskrig mellem dem, der bruger effektivitetsargumentet, og dem, som slår syv kors foran sig og vil undgå al overvågning. Det betyder også, at mange former for overvågning helt undslipper debatten.«
...men det er dyrt at lave god journalistik. Derfor beder vi dig overveje at tegne abonnement på Version2.
Digitaliseringen buldrer derudaf, og it-folkene tegner fremtidens Danmark. Derfor er det vigtigere end nogensinde med et kvalificeret bud på, hvordan it bedst kan være med til at udvikle det danske samfund og erhvervsliv.
Og der har aldrig været mere akut brug for en kritisk vagthund, der råber op, når der tages forkerte it-beslutninger.
Den rolle har Version2 indtaget siden 2006 - og det bliver vi ved med.
