Ny DIKU-professor undersøger bias i sprogmodeller: »En blændende forsker«

18. oktober 2022 kl. 11:56
Isabelle Augenstein
Illustration: Ali Roshanzamir/SCIENCE.
Isabelle Augenstein har på meget få år har skabt store og internationalt anerkendte forskningsbidrag, siger institutleder på Datalogisk Institut om instituttets nye professor.
Artiklen er ældre end 30 dage

33-årige Isabelle Augenstein, der forsker i bekæmpelse af fake news gennem automatiserede faktatjek på internettet og det digitale sprogs fremstilling af kvinder, er netop blevet udnævnt til professor på Datalogisk Institut ved Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet på Københavns Universitet (DIKU).

Det skriver Københavns Universitet i en pressemeddelelse.

Dermed er hun udpeget som den yngste kvindelige professor nogensinde i den danske universitetsverden. Hun leder forskningssektionen Natural Language Processing, hvor hun senest har undersøgt, hvor høfligt folk adresserer hinanden og landets politikere på det sociale medie Reddit.

»Selvom der er en god udvikling i gang i forhold til ligestilling i samfundet, så er der stadig mange ting, der godt kunne blive bedre. For når vi som forskere går i dybden med fx sprogmodeller er der stadig masser af stereotyper, som driver måden, vi taler til hinanden på. Derfor er det vigtigt, at vi som samfund anerkender, at vi ikke er der endnu, og at der er mere at gøre,« siger Isabelle Augenstein og fortsætter:

Artiklen fortsætter efter annoncen

»Kvindelige politikere bliver langt oftere adresseret med deres fornavn, mens mænd adresseres med hele deres navn eller efternavn, hvilket siger noget om, hvor professionelt og respektfuldt de opfattes.«

Institutleder på Datalogisk Institut Jakob Grue Simonsen siger om Isabelle Augenstein, at hun »er en blændende forsker, som på meget få år har skabt store og internationalt anerkendte forskningsbidrag.«

»Hendes landvindinger i automatiseret analyse og forståelse af sprog, og de mange anvendelsesmuligheder på området, såsom automatiserede faktatjek og lignende metoder, er af enorm vigtighed for vores demokrati og samfund,« siger han.

Ingen kommentarer endnu.  Start debatten
Denne artikel er gratis...

...men det er dyrt at lave god journalistik. Derfor beder vi dig overveje at tegne abonnement på Version2.

Digitaliseringen buldrer derudaf, og it-folkene tegner fremtidens Danmark. Derfor er det vigtigere end nogensinde med et kvalificeret bud på, hvordan it bedst kan være med til at udvikle det danske samfund og erhvervsliv.

Og der har aldrig været mere akut brug for en kritisk vagthund, der råber op, når der tages forkerte it-beslutninger.

Den rolle har Version2 indtaget siden 2006 - og det bliver vi ved med.

Debatten
Log ind eller opret en bruger for at deltage i debatten.
settingsDebatindstillinger