Regeringen afliver SkoleIntra

Fra skoleåret 2016/2017 skal kommunikationsplatformen SkoleIntra erstattes med en ny brugerportal. Hele grundskoleområdet skal nu have det samme digitale samlingspunkt for elevernes skolegang.

Dagene er ved at være talte for folkeskolernes fælles intranet-system, SkoleIntra. Det fremgår af Regeringens digitaliseringsstrategi, som blev offentliggjort mandag.

Afsnit 6.1 i strategien skærer nemlig ud i pap, at den nuværende platform skal skiftes ud med en ny brugerportal:

»En ny fælles brugerportal for folkeskolen for lærere, pædagoger, elever og forældre skal erstatte den nuværende løsning 'Skoleintra.' Brugerportalen testes fra skoleåret 2015/2016 og udbredes til hele grundskoleområdet fra skoleåret 2016/2017,« fremgår det af i materialet til regeringens, KL’s og Danske Regioners fælles udspil ‘Digital Velfærd’.

Skoleintra og undersystemet forældreintra har været plaget af en række nedbrud og er blandt andet blevet kritiseret af it-bloggeren Dorte Toft for at være »flot tænkt engang i 90’erne, teknokratisk udført og siden hen stivnet.«

Læs også: Kritik af skolernes intranet: Brugerfjendtligt og 90'er-agtigt

Regeringens digitaliseringsstrategi skal være styringsredskab for digitaliseringen af den offentlige sektor frem mod 2020.

Du kan læse hele materialet her

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Kommentarer (32)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Palle Due Larsen

Jeg er ikke nogen stor fan af ForældreIntra, som er gennemført halvfemseragtigt, men jeg frygter det store forkromede udbud med NemId-login og hele svineriet, som bliver vundet af CSC eller KMD, som fucker det hele op og afleverer et IC4-tog med håndbremsen trukket i 2019.
Lav istedet services til de bagvedliggende systemer, offentliggør snitfladerne og lad uafhængige leverandører give et bud på et SkoleIntra til 2010'erne and beyond.

  • 33
  • 0
Henrik Pedersen

Du glemmer lige at sådan et system snildt kommer til at koste 395 millioner kroner.

Var der ikke en mand der havde programmeret en Opensource løsning sidste år?
Og har vi en chance for at påvirke de rigtige mennesker d. 12 november til OpenSource konferencen i Kbh?

  • 5
  • 0
Mads Obenhausen

Burde være overskriften, for man ønsker sig stadig et enormt mastodontværktøj som kan alt for alle!

Brugerportalen skal også understøtte det
pædagogiske arbejde og den faglige videndeling for lærere og pædagoge

Man tror altså stadig på at systemer til elevadministration, forældrekontatkt og skemaer skal hænge sammen med personalets adgang til og deling af fagrelevant viden. Lidt alá, lad os lave et køleskab som selv kan varme maden, en meget nærliggende tanke, men efter lidt overvejelse dybest set tåbeligt.

  • 12
  • 1
Klaus Enevoldsen

Jeg byder beslutningen velkommen og håber på gratis, åbne snitflader - Open Source er ikke vigtigt i min optik.

Vi skal lige huske at alle de skoler, der bruger hjemmeside-delen af SkoleIntra, skal have ny hjemmeside. Det er mange hjemmesider.

SkoleIntra indeholder en masse integrationer til andre administrative skolesystemer.

Jeg synes man skulle tage det helt store skridt og lægge skolens systemer i skyen. Hvorfor skal skolerne/kommunerne drifte servere til administrative systemer?

Lad os få sat rammer for de forskellige systemer og et udbud, hvor alle kan være med og ikke bare de sædvanlige 5-6 store it-virksomheder.

  • 1
  • 4
Michael Iversen

...da der jo allerede er en ganske glimrende track-record med at gennemføre større offentlige IT-projekter til tiden, inden for budget og til mindst mulig gene for brugerne.

For eksempel: POLSAG, digital tinglysning og NemID...

...nåh nej.... :-)

  • 9
  • 1
Mads Obenhausen

Der er lagt i ovnen til endnu et enormt projekt.
Det er nu de gamle monopol-mastodonter skal til at oprette datterselskaber som kan tage del i den lukrative kontrakt med ekstrabevillinger de næste ti år. De skal dog huske, at få ind i forretningsplanen at selskabet skal være ophørt efter ti år, for at undgå ansvar i det retslige efterspil når projektet lukkes ned.

  • 6
  • 0
Brian Funk

Hvis det kan gøres sikkert og overholde dansk lovgivning omkring personfølsomme oplysninger, så er det da en rigtig god ide at smide det hele i skyen.

Vi skal bare først have fundet eller lavet en dansk sky, som kan håndtere opgaven. Der må ikke være et eneste amerikansk firma indover hverken udvikling eller drift, hvis vi skal undgå at have deres snabel ned i vores ungers personfølsomme data.

  • 1
  • 3
Klaus Enevoldsen

Vi skal bare først have fundet eller lavet en dansk sky, som kan håndtere opgaven. Der må ikke være et eneste amerikansk firma indover hverken udvikling eller drift, hvis vi skal undgå at have deres snabel ned i vores ungers personfølsomme data.

Det er ikke helt rigtigt. Microsoft har fx. mulighed for at levere Office 365 hvor data kun gemmes i Europa (det er et tilvalg man laver ved bestilling).

Jeg mener bestemt også at Windows Azure kan konfigureres til kun at gemme data i Europa - det kommer vist an på hvilke "byggeklodser" man vælger i Windows Azure.

Der findes masser af hostingfirmaer i Danmark, der gemmer data i Danmark.

Tror du at kommunerne har styr på sikkerheden i deres egne interne driftcentrer? Sikkerhed skal tages alvorligt og specielt også ved hostede løsninger. Der kan laves alt muligt med VPN forbindelser, begrænsninger i hvilke IP'er, der kan tilgå "skyen" osv.

  • 0
  • 2
Keld Simonsen

Microsoft er så vidt jeg véd et amerikansk firma. Du kan ikke være sikker på at microsoft ikke har indbygget bagdøre i deres produkter. Så lad være med at bruge dette firma, hvor der kan være personfølsomme data.

Ud fra samme logik bør systemet bygges på open source, så man kan have en mulighed for at sikre sig mod bagdøre.

  • 3
  • 0
Torben Jensen

Der er muligvis andre som jeg der både har barn i skoleverdenen og i børnehaveverdenen. I skolen bruges det 90er agtige xxIntra (xx=elev|lærer|forældre). Det er grimt, klodset, umuligt at gennemskue hvor information ligger,... men det virker. Og frem for alt kan man faktisk scripte sig til at downloade info automatisk.

I børnehaven har nogen i min kommune besluttet at købe NemBarn. Ja, alene titlen... Det kræver så lige NemID login bare for at kunne se hvad lille Frederikke har lavet den her dag. Og alt fornuftigt er gemt længst muligt væk i 2-3 undermenuer. Personalet klager over systemet. Forældrene gider ikke bruge det pga krav om NemID login. Og de tilhørende apps til iPad/Android er naturligvis lige så ringe.

Jeg glad for at der endeligt sker noget. Men hvor man nu har chancen for at lave noget der fungerer og er åbent tror jeg som mange andre at det igen ender med en skandale. Som helt sikkert kræver NemID for at virke. Det er i forvejen en kæmpe barriere for indvandrerforældre at backend kun findes på dansk, hvis de så endda skal tvinges til NemID - så vil nok meget færre bruge det.

  • 7
  • 1
Klaus Enevoldsen
  • 1
  • 1
Henrik Mikael Kristensen
  • 2
  • 0
Kim Koch Rasmussen

Man tror altså stadig på at systemer til elevadministration, forældrekontatkt og skemaer skal hænge sammen med personalets adgang til og deling af fagrelevant viden. Lidt alá, lad os lave et køleskab som selv kan varme maden, en meget nærliggende tanke, men efter lidt overvejelse dybest set tåbeligt.

Det er jo bare ikke sådan det fungerer i dag. Langt de fleste folkeskoler, har et system til elevadministration (fx KMD elev, TEA fra Tabulex, EDBbrugsen eller et af de andre systemer der findes) - derudover et program til at lave skemaer i (typisk Tabulex Skema, men KMD har også et produkt), og så typisk SkoleIntra til at varetage kommunikationen.
SkoleIntra kan blot importere data fra de andre systemer, så det fremstår samlet - men jeg kan ikke forestiller mig en skole der ville bruge det som elevadministrativtsystem eller til at lave skemaer i (det ville i hvert fald være en meget lille skole, eller en uden store krav).

SkoleIntra ligner klart noget fra 90'erne (dog er der en ny SkolePort (hjemmeside) på vej - og allerede i brug på nogle skoler) - men det integrere med en lang række fagprogrammer der anvendes i skolen; og det gør det på en rigtig god og effektiv måde. Ingen skoler bruger fx SkoleIntra til karaktere, og meget få sikkert til at holde styr på billeder af alle elever - men det spiller fint sammen med andre systemer der kan netop det. Kalenderdelen for personalet spiller fx ganske godt sammen med de ansates private Google kalendre, eller Outlook kalendre...

Meget af det samspil der er, ser man bare ikke som forældre - og enig, det ville da være dejligt hvis også ForældreIntra kunne spille mere sammen med andre åbne systemer...

Det er populært at kritisere SkoleIntra, og ja, layoutet er ikke videre kønt - men det virker; og jeg tør godt vove den påstand at det er en af få it-successer indenfor det offentlige. Skolerne (ikke forældre - I er ikke brugere, men en del af produktet - på samme måde som jeg er en del af det produkt min bank køber med nemID) er i daglig kontakt med udviklerne af systemet, og ændringsforslag kommer hurtigt igennem.

Jeg frygter lidt for hvad der kommer til at ske...

En it-vejleder på en helt almindelig folkeskole - der dagligt arbejder med SkoleIntra

  • 3
  • 0
Andreas Bach Aaen

Jeg bruger forældreIntra til 2 børn plus skolebestyrelsesarbejde.
Det virker fint, men har blot en forældet brugergrænseflade. Den del bør der kunne laves om på. Et bedre beskedsystem kunne også gøre underværker.
Men absolut, der skal tænkes over, at et nyt system skal passe lige så godt på dataene som det nuværende. Amerikansk ejede firmaer bør forbydes at byde på opgaven så længe at amerikanerne ikke har forstået ordet juristriktion. Så længe at amerikansk ejede firmaer i udlandet kan pålægges at følge amerikansk lov og dermed at i hemmelighed give NSA adgang til alt de de ønsker, ja så bør der vælges en ikke amerikansk leverandør.

  • 0
  • 0
Torben Jensen

Det er fin information der kommer fra "insiders" som ser alt det SkoleIntra sikkert kan.

Jeg er reelt nok også enig med Andreas Bach Aaen: rigtigt meget kunne nås ved at 3 punkter (set fra min side som forælder) blev opfyldt:

1) en anden HTML template som bruger CSS styling. Det må være det letteste punkt
2) skolevæsenet blev enig med sig selv om at koge mindst 5 forskellige informationskanaler (opslagstavle, fra kontoret, nyheder, .....) ned til EN. Og gjorde den søgbar / kategoriserbar. Resten skal slettes. Informationskanalen skal naturligvis kunne bruges direkte via RSS etc.
3) Det skulle ganske enkelt være umuligt for lærere at lægge information online i andet end PDF. Dvs ingen Publisher, Word version [06..2013], Excel, PowerPoint eller andet tilfældigt. KUN standarder til vedhæftede docs.

Beskedsystemet er bestemt også noget som trænger til gennemsyn. Og så kan man snakke nok så meget om "sikkerhed".. jeg har fået flere beskeder fra ledelsen som inkluderer ALLE forældre på hele skolen som CC. Dvs jeg har alles fornavn+efternavn+barnets navn + klasse direkte i klartekst.

Alt i alt er det dog nok billigere at opfriske. Og så er der håb om at CSC kan holdes LANGT væk fra opgaven. Burde kunne løses af et hold studerende i en ferie.

  • 1
  • 0
Kim Koch Rasmussen

Tillad mig at kommentere

1) Ja, det har du nok ret i
2) SkoleIntra bruges på mange skoler med mange forskellige behov - derfor er der forskellige kommunikationskanaler. Men det er jo på ingen måde en grund til at de alle skal bruges på dit barns skole. Det tager skolen under et minut at slå en række af kanalerne fra - SkoleIntra er faktisk på skoleplan meget fleksibelt og det er nemt at vælge hvad der skal være tilgængeligt på den enkelte skole. Det kunne fx være en opgave for skolebestyrelsen at lave en strategi for skolens kommunikation. Så hiv fat i de forældrerepræsentanter du selv har været med til at vælge (hvis du da ikke selv er en af dem), og få dem på banen - gå evt. selv med i et udvalg under skolebestyrelsen, og få lavet den plan for netop dit barns skole. Jeg tvivler på at det har været folkene bag SkoleIntras plan at alle kommunikationskanalerne skulle bruges på en gang på den samme skole...

3) Du har helt ret i at mange folk (herunder en del skolelærere) mangler forståelse for hvilke dokumentformater man bruger til hvad. Det er muligt på den enkelte skole at bestemme hvilke formater henh. lærere og elever må uploade til systemet - men det gøres generelt og ikke specifikt for de enkelte områder. OG det er jo meget anvendelig at to lærere internt kan dele fx en Wordfil, eller at eleverne kan aflevere udkast til en biologirapport i et format som læreren nemt kan kommenterer i - så løsningen er nok ikke at slå alt andet end pdf og html fra... Men igen, tag det op i skolebestyrelsen og få lavet en strategi/plan for hvilke dokumentformater der bruges til hvad (og i samme omgang kunne man jo så håber at det smittede af så også eleverne fik lært forskellen på redigerbare og ikke redigerbare formater)...

Jeg ved at der i efterårets opdatering kommer til at ske lidt ændringer i beskedsystemet (det ved jeg fra den livlige debat på SkoleKom), men ikke lige hvad. Det er naturligvis temmelig kikset af skolens ledelse at sende en besked til samtlige forældre uden at vælge dem til BCC-feltet - MEN navne er ikke personfølsomme oplysninger, så ligefrem snak om sikkerhed er måske at overdrive lidt. Og igen, en politik/strategi for kommunikation kunne da passende indeholde hvordan ledelsen henvender sig til alle forældre på en gang...

  • 0
  • 0
Klaus Enevoldsen

Det er meget muligt at datatilsynet vil godkende office365, men betyder det at dataene er sikre? Betyder det at NSA og lign. ikke kan få adgang ifølge amerikansk lovgivning?

Jeg tvivler..

Når man skriver kontrakt omkring Office 365, så er det med Microsoft i Irland og ikke Microsoft i USA. Den kontrakt man skriver under på er godkendt på EU-niveau. Du kan læse mere om det her: http://office.microsoft.com/en-us/business/office-365-trust-center-eu-mo...

Regner du med at alle danske kommuner har et top-tunet sikkerhedsgodkendt serverrum?

Hvis NSA eller andre landes efterretningstjenester har lyst til at kigge i SkoleIntra, så finder de da nok en løsning på det. Der er ikke noget der er 100% sikkert.

  • 1
  • 0
Nikolaj Brinch Jørgensen

Det er populært at kritisere SkoleIntra, og ja, layoutet er ikke videre kønt - men det virker; og jeg tør godt vove den påstand at det er en af få it-successer indenfor det offentlige. Skolerne (ikke forældre - I er ikke brugere, men en del af produktet - på samme måde som jeg er en del af det produkt min bank køber med nemID) er i daglig kontakt med udviklerne af systemet, og ændringsforslag kommer hurtigt igennem.

Jeg frygter lidt for hvad der kommer til at ske...

En it-vejleder på en helt almindelig folkeskole - der dagligt arbejder med SkoleIntra


Det er et arkant system, som jeg er ked af at betale penge for at benytte.

At beskrive os forældre som ikke-brugere er så arrogant en holdning, at det skriger til himlen.

Vi forædre er gidsler i et absurd system. Behold I endeligt internt hvilket som helst system i gerne vil have, så længe der ikke benyttes unødig tid på dette, som går fra at undervise eleverne. Vi forældre vil i hvert fald gerne have et system der virker.

Det som jeg tror der sker er at et kæmpe system nu skal beskrives af et eller andet konsulenthus i meget brede termer. Derefter skal der prækvalificeres - det bliver the usual suspects. Derefter går monsteprogrammet så igang (en af de sædvanlige vinder programmet).
Det bliver forsinket, forsinket, måske droppet, måske ikke, og måske sættes det i drift om 5-8 år.

Hvad der burde ske: De forskellige dele af systemet: Kontaktbog, Nyhedsplatform, Beskedudveksling mm. bør udvikles som separate systemer, med fælles deling af data om brugere (herunder sikkerhed osv.).

Men at man endelig gør noget ved det l....-system det er i dag, er da glædeligt.

  • 0
  • 0
Mads Obenhausen

Min store anke mod nyheden og dens indhold er at man netop ikke vil skrotte SkoleIntra, i bedste fald ser det ud til at vi bliver gidsler i SkoleIntra årgang 2013, som ikke længere vil blive videreudviklet, imens man konstruerer en ny stor offentlig IT-fadæse.
I kraft af at SkoleIntra allerede har HTML-interface og en mobil/tablet-udgave i HTML5 er lige på trapperne, må der trods alt være pæn adskillelse mellem UI og backend. Så allerede der er det lidt modulært. Ydeligere så kan administratorerne tilføje og fjerne funktioner, ergo må der være en vis opdeling i moduler bagved.
Alt i alt må det altså kunne lade sig gøre at arbejde videre med det nuværende SkoleIntra og tilføje funktioner ved siden af og integrere dem via frontend, så brugerne (også forældrene) ikke mærker anden forskel end smarte nye funktioner og gamle, knap så smarte, som bliver erstattet.

Husk på SkoleIntra var smart da det blev udviklet, så vil et nyt stort årgang 2016 system være smart i 2026?

  • 0
  • 0
Brian Funk

Det har du sikkert ret i at de har fået lov til, men jeg tvivler nu på at USA respekterer Danmarks eller EUs regler på det område.

Og du har da ret i at intet er 100% sikkert - især ikke online. MEN derfor behøver vi jo ikke vælge en udbyder, som vi ved videregiver oplysninger til NSA og lign., hvis de bliver bedt om det af dem.

  • 1
  • 0
Kim Koch Rasmussen

At beskrive os forældre som ikke-brugere er så arrogant en holdning, at det skriger til himlen.


Ja, det var arrogant - og måske skulle der havde været en lille smiley eller andet; men jeg antog at min parallel til nemID illustrerede hvad jeg mente...

Så ja, det var arrogant, men også (næsten) rigtigt.
Jeg er ikke kunde hos nemID, det er min bank - og kontakten til mig er en del af det produkt de køber hos nemID. Derfor ser vi jo også at jeg som bruger kan råbe og skrige til nemID, men det har ikke den store indvirkning - men hvis bankerne (og den offentlige administration) som kunde gør det, er det straks noget andet.

Og om du kan lide det eller ej, men en nem kontakt til forældre ER en del af det skolen køber ved at købe SkoleIntra. De ønsker skolerne har til udviklingen bliver der i høj grad lyttet til - OG så er det mit klare indtryk at der også fra udviklerne lyttes meget til de henvendelser der kommer til dem på vegne af forældre...(!)

Håber mit indlæg blev lidt mere klart...

  • 0
  • 0
Henning Steen

Ja Kim, ligesom læremiddelproducenterne i fremtiden måske vil kunne købe sig adgang til dine børn ved at give support eller rabatter på produkter til skolen.

På den måde vil din Emil automatisk få tilbudt en digital vinkelmåler, der måske endda popper op med en vestegnsrabat i prøveperioden, når han tilstrækkeligt mange gange har underpræsteret i Pythagoras (fx i forhold til Emils elevplan).
Vi taler jo om en portalløsning der "muliggør tæt sammenhæng i de it-løsninger og services, som folkeskolens målgrupper har brug for, herunder eksempelvis aktivitets- og stamdata, digitale læremidler samt forskellige funktioner, som fx anvendte læremidler, trivselsdata, Fælles Mål og de nationale test."

  • 0
  • 0
Log ind eller Opret konto for at kommentere