Ny digital platform skal kortlægge rør og ledninger i jorden

Opgaven med at levere, vedligeholde, support og drift af Ledningsejerregisteret er sendt i udbud Illustration: Waoo
Styrelsen for Dataforsyning og Effektivisering er på jagt efter en ny digital platform, der viser, hvor rør og ledninger ligger nedgravet i jorden. Platformen har en anslået værdi af 63 millioner kroner og er netop sendt i udbud

Tilbage i februar måtte 1.154 husstande i ved Randers undvære strømmen i knap en time, fordi en entreprenør havde overset et kabel, som blev gravet midt over. Den slags strømudfald eller sort skærm på tv'et bliver der måske færre af i fremtiden.

For det skal det være nemmere for entreprenører at få hurtigere og nemmere adgang til digital information om, hvor rør og ledninger ligger nedgravet i jorden.

I december 2017 vedtog Folketinget en revidering af loven for registrering af ledningsejere.

Et vigtigt element i implementeringen af den nye lov er videreudviklingen af Ledningsejerregistret (LER).

Styrelsen for Dataforsyning og Effektivisering(SDFE) har netop offentliggjort et udbud om udviklingen af LER til en ny digital platform. Opgaven har en anslået værdi på 63 millioner kroner.

Løsningen forventes at blive sat i drift i løbet af andet halvår af 2019.

I den nye lov stilles der krav om digitalisering af ledningsoplysninger, og sammen med de nye funktionaliteter i LER betyder det, at entreprenører og andre, der skal grave uden om de mange rør og ledninger under jorden, kan få et samlet overblik over nedgravede ledninger i det område, hvor de skal grave i løbet af få timer.

SDFE forventer, at man kan spare ressourcer, der i dag bruges på at planlægge, når der skal graves i jorden for at udbygge og vedligeholde Danmarks nedgravede infrastruktur.

Samtidig forventes den lettere adgang til ledningsoplysninger at resultere i færre graveskader, der bl.a. vil bidrage til en højere forsyningssikkerhed.

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Kommentarer (3)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Log ind eller Opret konto for at kommentere