Ny dansk virksomhed tilbyder indsigt i forbrugeradfærd gennem Facebook

Zenbu Social tilbyder andre virksomheder at vurdere resultatet af kampagner på sociale medier.

Sociale medier bliver i stadigt stigende grad brugt til reklamekampagner, men virksomhederne bag har svært ved at vurdere effekten. Det forsøger en dansk it-virksomhed på Østerbro at løse ved at bruge en hjemmebygget webcrawler og analysere information fra bl.a. Facebook.

»På fjernsynet har man TRP (målgruppe-analyser, red.), på print har man læsertal og så videre. Men på sociale medier drukner man i data og målepunkter. Det betyder, at der ikke kan sammenlignes, og at forvirringen bliver total,« fortæller Christian Green fra Zenbu Social til Berlingske Business.

For kunderne kan denne type analyse estimere gennemslagskraft og salgspotentiale efter en reklameoffensiv. Zenbu fortæller til Berlingske Business, at deres forretning endnu ikke er nået et punkt, hvor den er rentabel, men at de har fået store kunder i Danmark og udlandet og overvejer at oprette endnu en afdeling i Californien.

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Kommentarer (1)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Log ind eller Opret konto for at kommentere
IT Company Rank
maximize minimize