Ny dansk tele-lov sætter magt bag netneutralitet

It- og telestyrelsen kan gribe ind, hvis operatører bryder med princippet om netneutralitet i Danmark. Det er indholdet i en ny, kommende telelov.

En ny dansk lov på teleområdet skal give offentlige myndigheder mulighed for at slå i bordet, hvis teleoperatører prioriterer visse firmaers indhold højere end andre. Det skriver Politiken.

Den kommende lov påbyder ikke direkte netneutralitet, men skaber en ramme, der sætter It- og telestyrelsen i stand til at gribe ind overfor operatører, som ikke respekterer netneutraliteten.

I stedet skaber loven en ramme, som gør, at It- og Telestyrelsen kan gribe ind, hvis nogen bryder med principperne og netneutralitet - at alle har lige adgang til at lægge indhold og tjenester på nettet og få dem frem til forbrugerne. De egentlige regler skal industrien selv fastlægge.

**Læs også: **Facebook siger nej til Googles netneutralitet

Både blandt regeringspartierne og i oppositionen er der opbakning til ideen.

»Hvis vi gerne vil bevare nytænkning af smarte tjenester som for eksempel Skype, så må vi sikre, at der ikke sker en konkurrenceforvridning ved at nogle firmaer har bedre muligheder end andre på nettet. Det skal være attraktivt at starte som lille, nyskabende firma, og det er netneutralitet med til at sikre,« udtaler Socialdemokratiets telepolitiske ordfører Yildiz Akdogan til Politiken.

Men ifølge Torsten Schack Pedersen (V) kan der dog være grænsetilfælde.

»Vi skal fortsat have fri og lige adgang til nettet. Men det kan blive nødvendigt at adressere problemet, hvis det viser sig at der er begrænset kapacitet. Hvis vi alle sammen oplever, at der er klumper i transmissionen, når vi ser streamet tv, så må vi have tilvejebragt den nødvendige kapacitet. Der kan det være i orden, hvis nogle kan betale sig fra at opnå en vis kapacitet«, siger han til Politiken.

Forbrugerrådet har advaret imod Google og Verizons tanker om netneutralitet, hvor trådløse operatører ifølge de to firmaers ideer godt må prioritere nogle leverandørers indhold over andres.

»Som jeg ser det, vil deres udspil være uacceptabelt både for forbrugerne og for en stor del af de selskaber, der leverer tjenester til internettet,« siger Forbrugerådets Martin Salomon til Politiken og forsætter:

»Vores frie adgang til nettet forsvinder, hvis datastrømmen bliver styret af kommercielle interesser.«

Høringsfristen på lovforslaget er sat til 30. august og loven forventes at træde i kraft i maj måned næste år.

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Kommentarer (7)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
#1 Johnny Olesen

Hvorfor er det at teleselskaberne konstant snakker om begrænset kapacitet - specielt når der tales om trådløse teknologier som WCDMA, WIMAX og LTE? Teleselskaberne er åh så bekymrede for at der kommer til at mangle kapacitet. Mig bekendt på er der endnu kun ét dansk teleselskab som benytter er mere end én carrier (ud af 3 mulige) på deres WCDMA netværk, og så er der LTE på vej, WIMAX kører allerede flere steder i landet og sågar et udbygget CDMA netværk har vi også i Danmark. Der er masser af kapacitet på de mobilnetværk, men hvorfor klynker teleselskaberne?

  • 0
  • 0
#2 Anonym

En ny dansk lov på teleområdet skal give offentlige myndigheder mulighed for at slå i bordet, hvis teleoperatører prioriterer visse firmaers indhold højere end andre. Det skriver Politiken.

Den kommende lov påbyder ikke direkte netneutralitet, men skaber en ramme, der sætter It- og telestyrelsen i stand til at gribe ind overfor operatører, som ikke respekterer netneutraliteten.

En lov som må siges at være meningsløs med NemId, eBoks/DokumentBoks, PBS og Borger.dk som alle er stærkt konkurrenceforvridende monopolkonstruktioner.

  • 0
  • 0
#4 Anonym

Net Neutrality drejer sig ikke kun om prioritering af trafik i betydningen garanti af throughput, men også om trafik kan komme frit igennem.

F.eks. hvis de tekniske standarder misbuges til at filtrere og helt blokere trafik såsom konkurrerende eller alternative mekanismer.

Eksempelvis indløsningspunkterne på dankortterminaler og anden access til betalingsnettet udnyttes teknisk til at favorisere EMV-kartellet på nettet. I Danmark via PBS som har monopol på betalingsinfrastrukturen.

Hvordan er det anderledes end hvis et teleselskab nedprioriterer konkurrerende services?

Her skal man huske at trafik ofte skal ses som en kombination af flere elementer - selve content, betaling, sikkerhed, serviceforbindelser etc. hvis blot en af disse linje/net er blokeret så kan det forhindre transaktioner i at konkurrere på lige vilkår.

Det bliver så helt galt når sikkerhed/identitet monopoliseres og dikteres både teknisk og økonomisk fordi få samfundsprocesser fungerer uden sådanne elementer. Når embedssystemet dikterer NemId og de øvrige mekanismer en særstatus og nægter andre mekanismer (jf. eDag3), så er Staten i praksis i direkte konflikt med samme Net Neutrality Principper.

I praksis er det langt mere skadeligt for den frie konkurrence og innovation end prioritering af trafik, dvs. det er et meget mere alvorligt brud.

Pointen er meget enkel - hvis Net Neutrality skal give mening, så skal alle kanaler og interfaces åbnes - ikke kun spørgsmålet om prioritering af trafik.

  • 0
  • 0
#5 Carsten Olsen

Martin Salomon har tydeligvis ikke sat sig ind i sagerne:

Forbrugerrådet har advaret imod Google og Verizons tanker om netneutralitet, hvor trådløse operatører ifølge de to firmaers ideer godt må prioritere nogle leverandørers indhold over andres.

»Som jeg ser det, vil deres udspil være uacceptabelt både for forbrugerne og for en stor del af de selskaber, der leverer tjenester til internettet,« siger Forbrugerådets Martin Salomon til Politiken og forsætter:

»Vores frie adgang til nettet forsvinder, hvis datastrømmen bliver styret af kommercielle interesser.«

"må prioritere nogle leverandørers indhold over andres." Det må de jo netop IKKE, det de må prioritere er: datatypen IKKE leverandør. Det skal først træde i funktion ved trafikpropper. Alså f.eks. : 1. Prioritet: Web. ("Fileing" kvalitet den samme ved lav hastighed) 2. Prioritet: PSTN. ("streaming" kvaliteten forringes ved trafikproper men kræver kun 64Kbps) 3. Prioritet VP8-HD ("streaming" kvaliteten forringes "til ubrugelighed" ved <2Mbps) (rtp indpakning gør at man nemt lukke billedet ned men forsætte med 100% (mono)lydkvalitet)(kun ved trafikpropper)

"styret af kommercielle interesser." Google/Verizon aftalen er jo netop lavet: FORDI MAN VIL UNDGÅ AT NOGLE STYRER VHA KOMMERCIELLE INTERESSER. Google/Verizon aftalen er jo netop IKKE en business aftale!!!!

Så Martin Salomon gå du bare ud og spred dit FUD andre steder end version2, så dine våde drømme om IP, DRM, og "Microsoft skat" kan gå i opfyldelse.

  • 0
  • 0
#6 Jesper Louis Andersen

Teleselskaberne er bange for kapacitet på trådløst internet. Kapacitet, og specielt latency, kan når der er nok til rådighed jo dræbe deres pengemaskine mobiltelefoni. De bliver til bitflyttere og det stritter de imod med al magt, for det er et scenarie de ikke accepterer.

Faktum er bare at de ikke kan styre det - udviklingen på mobiltelefoner kommer til at mase det ned over deres hovedet ligegyldigt hvad de gør.

Uden netneutralitet kan de lave en telefoniservice i internetlaget og tjene penge derigennem ved at forfordele trafikken. Det er praktisk taget det de gør nu ved at benytte en anden protokol til telefonien.

  • 0
  • 0
#7 Carsten Olsen

Jeg oplever ikke kapasitets problemer i parksis. Men jeg er gået væk fra TDC. Det eneste sted jeg ser de problemer er når jeg besøger min mor der har 2Mbps hos TDC(DLG) og tit ikke kan se 1Mbps tv.

Jeg har både fastnet/mobilnet (fullrate/3) ingen problemer. Så hvis du er TDC/YOUSEE kunde så tør øjnene, hold inde med klynk og skift til en ISP. Så du får Internet istedet for TDC/YOUSEE.

  • 0
  • 0
Log ind eller Opret konto for at kommentere