Ny chatbot er designet til at spilde scammeres tid for dig

Hvis du med det samme afviser en scammer, går scammeren blot videre til det næste offer. Et newzealandsk sikkerhedsselskab har en bedre idé.

En ny chatbot udviklet af det newzealandske sikkerhedsfirma Netsafe er netop blevet lanceret.

Læs også: En femtedel af alle politiske tweets under den amerikanske valgkamp kom fra bots

Hele konceptet drejer sig om princippet, at jo længere man kan opholde scammere, desto mindre tid har de til at gå efter andre ofre, der måske ikke er lige så bevidste om it-sikkerhed som eksempelvis Version2’s læsere.

Der er flere eksempler på både sikkerhedsfolk og almindelige internetaktivister, der tager kampen op med scammere og på morsom vis spilder deres tid.

Læs også: Twitter modtog næsten to millioner kroner fra russisk statsmedie under det amerikanske valg

Problemet er, at tidsspildet i de tilfælde går begge veje.

Videresend blot mails

Det eneste, du skal gøre for på automatisk bot-vis at spilde scammerens tid, er at videresende eventuelle tvivlsomme emails til me@rescam.org. Herefter vil en proxy-emailadresse begynde at svare scammeren for dig, og du bidrager dermed til at spare mindre kritiske e-mailbrugere for en uheldig oplevelse og et lænset kreditkort.

Læs også: Populær chatbot lader amerikanere sagsøge Equifax over monster-læk

I demonstrationsvideoen for konceptet, som ligger i bunden af denne artikel, kan man se en række eksempler på samtaler, tjenesten har med scammere verden over. Og det ser ud til at virke, skriver The Verge.

Hele idéen om at bruge bots til at scamme scammere er ikke ny som sådan, og teknologien bag chatbotten er ret simpel, skriver The Verge.

Læs også: Når AI går galt: Sorte mennesker bliver hvide, og Twitter hylder Hitler

Ifølge techmediet beror ReScam sig mest på forprogrammerede samtalebidder, der vildleder og er ukonkret, mere end den beror på kunstig intelligens.

En anden berømt tidsspilder er ‘Lenny’, der med 16 vage vendinger og sit dovne, britiske engelsk har specialiseret sig i at spilde telefonsælgeres tid for dig.

Læs også: 50 tilsyneladende uskyldige Google Store-apps har skabt en bothær af to millioner smartphones

Ved at cykle gennem de 16 vendinger, hver gang sælgeren holder pause, kan Lenny på effektiv vis spilde rigtig, rigtig meget tid, som linket ovenfor illustrerer.

Ikke desto mindre kan vi godt forvente, at scammere snart har deres egne bots, skriver The Verge; i så fald vil vi have millioner af bots, der kæmper om hinandens opmærksomhed.

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Kommentarer (0)
Log ind eller Opret konto for at kommentere
Pressemeddelelser

Welcome to the Cloud Integration Enablement Day (Bring your own laptop)

On this track, we will give you the chance to become a "Cloud First" data integration specialist.
15. nov 10:31

Silicom i Søborg har fået stærk vind i sejlene…

Silicom Denmark arbejder med cutting-edge teknologier og er helt fremme hvad angår FPGA teknologien, som har eksisteret i over 20 år.
22. sep 2017

Conference: How AI and Machine Learning can accelerate your business growth

Can Artificial Intelligence (AI) and Machine Learning bring actual value to your business? Will it supercharge growth? How do other businesses leverage AI and Machine Learning?
13. sep 2017