Ny bloggers passion er kodning: »Men dataperspektiverne er skræmmende«

De perspektiver, der er til nutidens efterretningsvæsen og landes udnyttelse af data, er skræmmende, lyder det fra ny blogger.

I dag byder vi velkommen til en ny blogger på Version2.

Sine Zambach er et velkendt ansigt i kodekredse. Sine er analytiker på CBS, hun har en kandidat i bioinformatik og en ph.d. i datalogi og er ret begejstret for R og logik.

I fritiden underviser hun børn i kode og teknologi i blandt andet Coding Pirates og DigiPippi, og så har hun kørt workshops med temaet 'Coding and coctails' for voksne. Hun er desuden forfatter til 'Kvinde kend din kode' der udkom i 2018.

Sine Zambachs forcer er bl.a. kodning og R. Illustration: Microsoft og Martin Bonde, 280

I sit første indlæg skriver hun om et foredrag, der greb hende:

»På en måde var dette tilbageskuende foredrag det mest interessante sidste år, idet man oplevede historiens vingesus. Vi går fra en computer for 20 år siden, der egentlig ikke burde have slået Kasparov (men han var stresset, lød forklaringen), til en computer, der i den grad stikker af, fordi den nu kan spille mod sig selv og lære af det.

I år var var alt kunstig intelligens og dataetik, intet var længere eksponentielt, og kønsbalancen noget bedre balanceret end sidste år blandt oplægsholderne. Men det var igen en tilbageskuende videnskabskommunikatør, Simon Singh, der efterlod det dybeste spor hos mig. Han er oprindeligt teoretisk fysiker, men har i mange år skrevet bøger om naturvidenskabelige emner som kryptering, big bang og Fermats sidste sætning. Til Digital Agenda var det meget passende 'The Code Book' (på dansk: 'Kodebogen'), der var udgangspunktet.

De perspektiver, der er til nutidens efterretningsvæsen og landes udnyttelse af data, er skræmmende taget i betragtning at nærmest alle lande i dag besidder muligheder for både kryptering, efterretninger og spionage.«

Læs hele Sines indlæg her.

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Kommentarer (0)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Log ind eller Opret konto for at kommentere